Så mange kom til skade ved fyrværkeriulykker i nytårsdøgnene

At danskerne er vilde med fyrværkeri, og at raketter, bomberør og batterier for mange er en del af at skyde nytåret ind, er ingen hemmelighed. 

Det betyder også, at det hvert år går galt for danskere, der må en tur omkring skadestuen eller det, der er værre. 

Nu har Ulykkes Analyse Gruppen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetets Hospital (OUH) opgjort præcis, hvor mange der blev behandlet for fyrværkeriskader ved landets akutafdelinger i nytårsdøgnene den 31. december og den 1. januar.

I alt 195 personer kom til skade, heraf 36 alvorligt. Det er en stigning fra sidste nytår, hvor i alt 174 var omkring akutafdelingerne med fyrværkeriskader heraf 24 alvorlige.

»Det er rigtig ærgerligt, at antallet ikke er fortsat med at gå ned. Det er tværtimod steget til niveauer som for et par år siden, og særligt er de alvorlige tilfælde øget. Det er påfaldende – særligt set i lyset af at det var regnvejr,« konstaterer Jens Lauritzen, overlæge og professor på ortopædkirurgisk afdeling på OUH.

13 af de 36 alvorlige skader skete hos tilskuere, 12 hos personer under 18 år, heraf seks børn under 15 år. 

I alt udgjorde børn under 15 år en fjerdedel af alle ulykker, mens en lige så stor gruppe var mellem 18 og 26 år. De 15-17-årige udgjorde 13 pct. af skaderne, og dermed var altså tre af fire af de ramte personer under 26 år.

»På trods af det store fokus på forebyggelse blandt børn udgør de stadig en fjerdedel. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt,« fastslår Jens Lauritzen.

To tredjedele af de 195 tilskadekomne antændte selv fyrværkeriet, mens resten var tilskuere. 

Blandt tilskuerne fik godt en tredjedel skader nær øjnene, godt en tredjedel brandsår, mens en fjerdedel fik håndskader. Blandt dem, der antændte, var fordelingen anderledes. Her fik en fjerdedel skader nær øjnene, mens 39 pct. fik brandsår, og næsten halvdelen håndskader. Flere har dog fået skader mere end ét sted.

Hver tredje af dem, der antændte fyrværkeriet, havde beskyttelsesbriller på, mens det gjaldt en sjettedel af de tilskuere, som kom til skade.

»På trods af utallige års opfordringer til at tage beskyttelsesbriller på, er det stadig dem, der ikke har briller på, der fylder i statistikken,« konstaterer Jens Lauritsen.

Batterier stod for størstedelen af uheldene, nemlig 28 pct. – mens raketter udgjorde 22 pct. Bomberør og lignende udgjorde 20 pct. 

»Vi har tidligere haft fokus på raketter, men de senere år har det ændret sig til batterier og bomberør. Om batterierne er dårligere konstrueret, eller om de er blevet våde, det ved vi ikke,« siger Jens Lauritsen.

Det var i langt størstedelen af tilfældene lovligt fyrværkeri, der var skyld i skaderne, idet kun 6 pct. af skaderne kom fra ulovligt fyrværkeri.

Ser man på den geografiske fordeling af skaderne, var der flest tilfælde – 64 – i Region Hovedstaden. Herefter fulgte Region Midtjylland med 40 skader, Region Syddanmark med 37, Region Sjælland med 36 og Region Nordjylland med 18.

Afdelingen fortsætter nu med at indhente information om uheldene, og Jens Lauritzen opfordrer derfor også til, at borgere indberetter beskrivelser af situationerne og fyrværkeriet på analysegruppens hjemmeside.