Rekordmange tvangsbortadopteres og bryder med den biologiske familie

Antallet af børn, der bliver tvangsbortadopteret, slår alle rekorder. Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. 

I 2022 er i alt 32 børn blevet tvangsbortadopteret frem til den 4. december, hvor tallene er trukket. Det er fem flere børn end i 2021. 

På landsplan er antallet af tvangsbortadoptioner steget stødt, siden statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale 2020 bebudede, at flere børn skulle have nye forældre. 

»Det vigtigste, det helt afgørende for et lille barn, er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres, så de får en reel ny start,« lød det fra statsministeren. 

I 2019 blev 10 børn i Danmark tvangsbortadopteret og fik nye forældre. 

»Der er kommet en helt anden bevidsthed om tvangsbortadoption, og udviklingen er tankevækkende. Selvfølgelig vil der være nogle kommuner, der har en tungere befolkningssammensætning og dermed flere sager, men vi ved i virkeligheden ikke særligt meget om, hvad udviklingen generelt skyldes,« siger Eva Naur Jensen, lektor i socialret på Aarhus Universitet.

En stor bekymring

Niels Peter Rygaard er psykolog og rådgiver forvaltninger og beslutningstagere i arbejdet med anbragte og adopterede børn. Han ser flere problemer med tvangsbortadoptioner, men fremhæver:

»En stor bekymring er, at vi om nogle år ser en stor gruppe tvangsbortadopterede børn, som er kede af, at de ikke kender deres biologiske familier.«

Det er nemlig tilfældet på adoptionsområdet i det hele taget, siger han. 

»At afbryde kontakten med de biologiske forældre er forskningsmæssigt set en meget dårlig idé. Man får det indtryk, at målet om flere tvangsbortadoptioner er sat ud fra, hvad politikerne synes, og ikke hvad eksperter ved om området. Desuden er intentionen klart i strid med internationale børnekonventioner.«

Han peger på, at det i højere grad bør være målet, at børn kan blive i deres biologiske familier, og at hjælpen skal sikres der. 

Nye spørgsmål opstår

Martin Olsgaard er blandt de advokater, der har specialiseret sig i sager på anbringelsesområdet. 

Han har ført flere sager om tvangsbortadoption, hvor han enten har repræsenteret de biologiske forældre, plejefamilien eller barnet. Sidstnævnte i tilfælde, hvor barnet selv har ønsket bortadoption. 

»Når barnet er lidt ældre, kan jeg se, at adoption til plejefamilien kan give mening, fordi barnet selv kan udtrykke sit ønske,« siger han:

»Men hvad angår bortadoptionen af de mange spædbørn, som vi har set de seneste år, frygter jeg, at vi om nogle år står med en stor gruppe børn, der efterspørger deres biologiske ophav og ikke forstår, hvorfor de ikke har haft kontakt med dem gennem opvæksten.«

Han mener, at der opstår en række nye spørgsmål i takt med, at flere børn bliver tvangsbortadopteret. 

De biologiske forældre kan søge om samvær med det bortadopterede barn. I mange tilfælde bliver det dog afvist af adoptivforældrene og efterfølgende af retten. 

»Selvom man siger, at det er bedst for børnene at vokse op hos stabile forældre, er det ikke nødvendigvis sikret med en bortadoption.«

Fire sager i Ikast

Opgørelsen fra Ankestyrelsen viser, at landets kommuner i år har indstillet 39 sager til tvangsbortadoption. Heraf blev tre sager afvist, mens fire sager blev hjemvist. Sidstnævnte fordi sagerne »var uoplyst«. 

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at flere sager er mangelfulde eller fejlbehæftede, når de hjemvises af Ankestyrelsen.

Når en tvangsbortadoptionssag bliver hjemvist, betyder det, at sagen trækker ud. Dermed bliver barnet ældre, hvilket gør det sværere at finde adoptivforældre. 

Ifølge eksperter betyder det også, at retssikkerheden svækkes for de biologiske forældre, mens det kan have alvorlige konsekvenser for tilknytningsevnen og udviklingen hos de børn, der ender hos nye familier.

Ikast-Brande Kommune er blandt de, der i år har haft flest indstillede sager til tvangsbortadoption. 

Her afviser børne- og familiechef Anton Rasmussen, at antallet er et udtryk for, at statsministerens budskab fra en tidligere nytårstale skulle have præget sagsbehandlingen. 

»Vi har fulgt lovgivningen og lovens intentioner. Det har betydet, at vi har sikret de fornødne kompetencer hos medarbejderne til at håndtere disse sager. På trods af forenklinger er det stadig en omfattende og kompleks sagsbehandling, der ligger forud for indstilling til adoption. Måske ligger vi højere end andre kommuner, fordi ikke alle kommuner har haft denne prioritering af kompetenceudvikling,« skriver Anton Rasmussen i en mail. 

Et passende antal?

Jyllands-Posten har spurgt, hvorfor Ikast-Brande Kommune i en hjemvist tvangsbortadoptionssag ikke har sørget for, at sagen var tilstrækkeligt oplyst. 

Dette kan Anton Rasmussen »af hensyn til tavshedspligt og hensyn til barnet« ikke oplyse. 

I den nye SVM-regering ønsker man ikke at stille op til interview. 

Jyllands-Posten har spurgt statsminister Mette Frederiksen, om hun mener, at det nuværende antal tvangsbortadoptioner er passende og bedre end i 2019. Statsministeren henviser til socialministeren. 

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker heller ikke at stille op. Socialministeriet oplyser i en mail:

»Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på en fælles linje vedrørende tvangsbortadoptioner. Derfor har ministeren ikke mulighed for at stille op.«

Jyllands-Posten har spurgt Ankestyrelsen, hvad den har gjort for at undgå, at sager hjemvises. Ankestyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelsen.