Efter 22 år som patient: Fagligheden er større, men omsorgen er blevet mindre
En efterårsmorgen i 2000 ændrede livet sig markant for Anne Meiniche. Selv om lægerne ikke troede på hendes overlevelse, lever hun med sine skader og skavanker. På egne og andre patienters vegne kæmper hun nu for at gøre løftet om at sætte patienten i centrum til virkelighed. »Der er lang vej endnu,« konstaterer hun i en ny bog.
Solen har slået hul i vinterskyerne og fylder de højloftede stuer hos Anne Meiniche på Frederiksberg. Den reflekterer hendes solgule trøje, matcher stuens malerier og spiller glad underlægningsmusik til hendes hyppige latter og hårde håndkantslag i spisebordet, som får de sidste, men stadig sprøde småkager fra julen til at hoppe forskrækket.
Hendes livsglæde er et ubestrideligt faktum – måske fordi hun efter en voldsom trafikulykke for 22 år siden trodsede, at hun ifølge en læge burde være 120 pct. død. Hun er stadig i live, men hendes vej gennem sundhedssystemet har – og er – brolagt med kampe og frustrationer over et system, som hun mener, udvikler sig væk fra omsorg for patienten.