- For abonnenter
Vi kræver helbredstjek, blodprøver, scanninger og screeninger i et omfang, så vi er ved at kvæle sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenet er ved at segne over at tjekke alle de raske frem for at behandle de syge. Selv let forhøjet blodtryk, bmi eller kolesteroltal skal føre til behandling, fastslår retningslinjerne. Men det er massiv overbehandling, og snart er vi alle patienter, lyder kritikken fra flere professorer, som efterspørger mod til prioriteringer i et presset sundhedsvæsen.
Hvis du ikke har en diagnose eller en lidelse, som du jævnligt bliver kontrolleret for hos lægen eller på hospitalet, så er det formentlig kun, fordi du endnu ikke har fået målt dit blodtryk, dit kolesteroltal eller dit bmi.
For hvis man undersøger samtlige voksne danskere for f.eks øget risiko for hjertekarsygdomme og derefter følger de kliniske retningslinjer for, hvornår man skal sætte folk i medicinsk behandling, så vil en forbløffende lille andel, nemlig kun 4 pct. af os, blive betegnet som raske.
Resten – 96 pct. – vil være blevet til patienter i sundhedsvæsenet og kan dermed se frem til jævnligt at blive testet, medicineret og kontrolleret hos lægen, på hospitalet eller via hjemmetest.
Sådan lyder advarslen fra professor på Københavns Universitet og i Region Sjælland John Brodersen, som peger på, at vores sundhedsvæsen er ved at knække sammen, fordi vi bruger alt for meget krudt på at undersøge, screene og kontrollere raske mennesker. Det fører til massiv overbehandling og overdiagnosticering, som igen resulterer i lange ventelister og nedkørt personale.
Og det kan ikke blive ved, lyder det.