Fortsæt til indhold
Indland

Christian Langballe om blå bloks nedtur: »Alt det, der sker nu, er resultatet af 2019-valget«

De har bakket op i medgang og modgang. Christian og Lone Langballe blev ikke valgt ind men er alligevel optimistiske på DFs vegne. Her fortæller de hvorfor, og hvad de mener er gået galt.

De har om nogen været med i både modgang og medgang. Christian og Lone Langballe har været medlemmer af Dansk Folkeparti i mange år og har bakket op, både da partiet blev landets tredjestørste ved folketingsvalget i 2015 og under partiets største nedtur i 2022.

Lone Langballe stillede op på hjemmebane i Vestjyllands Storkreds. Parret bor i præstegården i Foulum øst for Viborg, hvor Christian Langballe er præst. Han stillede op i Nordjyllands Storkreds. Ingen af dem blev valgt ind.

Men hvad er det, der er sket for Dansk Folkeparti og resten af blå blok, hvor flere gamle borgerlige partier er løbet ind i deres største rutsjebanetur i årevis?

Det har de et godt bud på, og det handler ikke kun om DF men om hele den blå blok.