Helsingør om Chromebook: Elevers data er slet ikke i fare

Der er ingen grund til bekymring over brug af Chromebook i Helsingør Kommune, slår referencedirektør fast.

Når skoleeleverne møder ind til det nye skoleår mandag i Helsingør Kommune, er der ingen grund til bekymring om elevernes datasikkerhed, når de bruger Googles bærbare Chromebook.

Det er på trods af, at kommunen trods forbud fra Datatilsynet fortsat vil bruge Chromebooks. Det slår kommunens referencedirektør for skoleområdet, Lars Rich, fast.

- Den opsætning, som vi har af vores Chromebooks for vores elever i Helsingør Kommune, er måske den strengeste opsætning, der er i hele landet, fordi vi har været igennem den her mølle. Vi har været inde i hvert enkelt valg, man kan foretage sig i maskinen, og valgt det strengeste i forhold til datasikkerhed.

- Elevernes datasikkerhed er slet ikke i fare med den opsætning, som vi har, siger Lars Rich.

Midt i juli udstedte Datatilsynet et forbud mod at behandle personoplysninger ved brug af Chromebooks og programpakken Google Workspace i Helsingør Kommune.

Datatilsynet ville blandt andet have kommunen til at udarbejde en konsekvensvurdering. Den er nu indsendt til Datatilsynet og ligger øverst i tilsynets bunke.

- Det, vi kan konstatere, er, at kommunen har fremsendt det her materiale, og øjensynligt mener de i hvert fald selv, at de har overholdt hele forordningen og dokumenteret det, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet.

- Det er jo en standpunktsrisiko fra kommunens side, og hvis de virkelig mener det, så er de – som dataansvarlig – i deres ret til at gøre det, og så må vi – som tilsynsmyndighed – efterprøve, om det er rigtigt.

Hos Helsingør Kommunen undrer man sig over hele processen.

- Kort sagt har vi afleveret alt det, som Datatilsynet har efterspurgt. Og når vi har spurgt, om vi mangler at levere noget i sagen, så har svaret været nej. Det står i skærende kontrast med den behandling, Datatilsynet udsætter os for, skrev Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune, på Facebook tirsdag.

Hun skriver videre, at ”det er alvorligt, at Datatilsynet hænger en kommune ud, ligesom jeg finder det kritisabelt, at Datatilsynet har glemt sin rådgivende rolle”.

- Hvis tilsynet havde efterspurgt en konsekvensvurdering, så havde vi leveret det.

Lars Rich kalder det ”et meget uheldigt tidspunkt at udsende sådan en afgørelse på” tre uger inden skolestart.

Tilsynet vurderede blandt andet i Helsingørs tilfælde, at det ikke var godt nok, at Google i en kontraktaftale med kommunen slog fast, at selskabet ikke ville benytte sig af data fra skolerne. I hvert fald ikke når kommunen efterfølgende selv såede tvivl om Googles forsikring.

At den sætning var en del af risikoanalysen ærgrer Lars Rich sig over i dag.

- Vi kom til at skrive i vores risikovurdering, at selv om Google har lovet, at det må de ikke i vores databehandleraftale, så kan jeg jo ikke garantere, at de overholder det. Det er sådan en sikkerhedsventil, man kan sige med alt og alle kontrakter.

- Uanset hvilke kontrakter en kommune indgår med nogen – om det så er en lokal gartner, så kan jeg jo aldrig være sikker på, at han gør det, som vi har aftalt, siger Lars Rich.

Efterfølgende har Helsingør Kommune kontaktet Google og fået yderligere forsikringer på, at aftalen overholdes.

- Vi har fremsendt en masse spørgsmål til Google og bedt dem om at garantere, at de selvfølgelig overholder vores databehandleraftale og kontrakt. Det har de besvaret, og det er også vedlagt.

- De har bekræftet over for os, at det gør de, siger referencedirektøren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.