Fortsæt til indhold
Indland

Sagen om »voldsom« chikane blev politianmeldt og var den værste et mangeårigt byrådsmedlem havde set, men nu er den henlagt

Kommunaldirektør politianmeldte »voldsom« og grænseoverskridende chikane på opfordring fra flere politikere. Nu er efterforskningen henlagt.

I årets første måneder mente flere byrådspolitikere, at de blev udsat for chikane af den samme mand.

»Det går langt, langt over grænsen,« lød det dengang fra byrådsmedlem Erik Bo Andersen.

Den angivelige chikane blev beskrevet som værende »voldsom,« og det mangeårige byrådsmedlem Mogens Nyholm fra Radikale Venstre, slog fast, at han i sine 16 år i byrådssalen aldrig har set værre chikane finde sted.