Op mod hver fjerde voksne er udfordret af digitalisering

Tænketanken Justitia vurderer i rapport, at digitalisering skaber "vilkårlig retssikkerhed" for mange voksne.

Artiklens øverste billede
Problemer med digitalisering kan betyde, at borgere eksempelvis mister hjælp og støtte, som de ellers er berettiget til. Arkivfoto

Digitaliseringen af den offentlige sektor er en udfordring for op mod en fjerdedel af den voksne befolkning, og det skaber ”vilkårlig retssikkerhed” for ”mange borgere”.

Det vurderer den juridiske tænketank Justitia i en ny rapport.

- Det kan være borgere, som i forvejen er socialt udsatte eller ældre borgere, borgere med handicap, borgere med anden etnisk oprindelse og grupper af ufaglærte, siger Birgitte Arent Eiriksson, forfatter til rapporten og vicedirektør i Justitia, i en pressemeddelelse.

- Deres manglende digitale kompetencer kan betyde, at borgere, der hidtil har været velfungerende, bliver reduceret til ressourcesvage borgere i mødet med den digitale offentlige sektor, eller at en allerede eksisterende udsathed forstærkes.

Dermed risikeres en ”yderligere skævvridning af samfundet”, konkluderer Justitia.

Problemer med digitalisering kan betyde, at borgere eksempelvis mister hjælp og støtte, som de ellers er berettiget til.

Andre kan være afhængige af, at venner og familie hjælper med det digitale.

Justitia anbefaler Folketinget at skabe et såkaldt digitalt fripas. Ellers bør digitale selvbetjeningssystemer være et tilbud og ikke en pligt, lyder det.

Generelt mener tænketanken også, at Folketinget skal have større indflydelse på digitaliseringen af den offentlige sektor. Det skal ske gennem brede politiske aftaler.

Til Politiken fortæller fagforeningen 3F, at ”rigtig mange” af deres 261.000 medlemmer enten har brug for hjælp til det digitale eller ”allerede har lidt et tab af ydelser eller rettigheder som konsekvens”.

- Digitaliseringen af den offentlige sektor er en god løsning for rigtigt mange mennesker. Men ikke for alle. Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svage. Det gælder i høj grad også for de digitalt svage, siger Tina Christensen, næstformand i 3F, til Politiken.

Socialdemokratiets indenrigsordfører, Birgitte Vind, siger til avisen, at digitaliseringen har ”måske en overgang taget overhånd”.

- Og det ved jeg, at regeringen er meget optaget af. Det er jo indiskutabelt, at vi ikke skal stille nogen dårligere, fordi de ikke kan finde ud af at være digitale, siger Birgitte Vind til Politiken.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.