»Ikke en hest, ikke en ko, ikke en ged vil æde rødgran«

Tidligere statsskovrider tror ikke på det billede, som males af de kommende naturnationalparker. Venstre vil bremse planerne og udarbejde en ny model.

Artiklens øverste billede
Finn Møllers (t.v.) grund grænser op til den kommende naturnationalpark i Kompedal. Det betyder, at han vil få udsigt til et hegn, Sammen med tidligere statskovrider Jens Chr. Briand Petersen og Kristian Pihl Lorentzen (V) forsøger han at ændre beslutningen om at rewilde store dele af dansk natur.

Nede ved skovbrynet, et par meter bag det vandhul, som Finn Møller har gravet ud med håndkraft, skal hegnet stå. Tværs gennem Urhanedalen, hvor ægteparret Møller har betragtet naturens gang og årstidernes skiften, siden de købte bjælkehytten for 30 år siden. Lige nu står dalen i lysende grønt. Snart vil lyngens lilla farver dominere både dal og bakkedrag, som grænser op mod den eneste nabo i miles omkreds.

Men det er ikke så meget udsigten til at få spoleret sin egen udsigt, som får Finn Møller til at fnyse ad planerne om at omdanne Kompedal til naturnationalpark. Han er mindst lige så bekymret for de 14 andre steder, som er udpeget til at huse Danmarks nye naturnationalparker.

»Det her skal ikke kun handle om Kompedal,« fastslår Finn Møller, som er 82 år og tidligere har arbejdet med kvalitetsstyring hos B&O og Grundfos.

Urhanedalen kløver sig gennem Kompedal Plantage, som ligger helt ind til isranden.

I dammen nikker åkanderne mod solen. Planerne om, at også guldfisk skulle lyse op, er blevet forpurret af fiskehejrer, som tog for sig af retterne, hver gang Finn Møller satte fiskene ud. Et par fugleunger trykker sig i en rede i en juletræsfod i Finn Møllers garage. En kulsort udstoppet ravn byder velkommen til de gæster, som har fundet den næsten usynlige hedevej, der fører ned til hytten.

For den ene, pensioneret statsskovrider Jens Chr. Briand Petersen, har det været en smal sag at finde frem. Han kender Kompedal ud og ind og har selv passet plantagen i adskillige år. Den anden, Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er knap så terrængående og lettere bekymret for, om hans sorte stationcar er for lav. Venstremanden fik for alvor øjnene op for Kompedal, da han i november sidste år deltog i naturvandring med omkring 250 mennesker, hvor der blev fortalt om planerne for en naturnationalpark i den midtjyske plantage.

»Jeg så alle de vrede mennesker. Som lokal folketingsmand måtte jeg gøre noget,« siger Kristian Pihl Lorentzen, som er opstillet i Vestjyllands Storkreds og efter eget skøn har stillet omkring 100 spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin om naturnationalparker.

25 km hegn om området

Men det har ikke forhindret, at Kompedal rykkede fra listen som mulig, dog ikke optimal kandidat til at blive udpeget af regeringen, SF, De Radikale og Alternativet som kommende naturnationalpark. Det betyder, at al skov- og landbrugsdrift skal indstilles, at store græssende dyr skal holde vegetationen nede, og at et 25 kilometer langt hegn skal holde dyrene inde i skoven og på den historiske Grathe Hede, hvor kong Valdemar og hans jyder slog kong Svends skånske-sjællandske hær i 1157.

Lea Wermelin lover, at i naturnationalparker kommer der både en vildere og mere spændende natur, men den pensionerede skovrider tvivler på, at det holder i længden, og han er stærkt kritisk over for hele tankegangen om, at »naturen får lov at udvikle sig på naturlige præmisser«, som der står på Naturstyrelsens hjemmeside under punktet ”hvorfor er det nødvendigt at lave naturnationalparker”.

»Vi er i færd med et landskabsprojekt, som er lige så omfattende, som dengang hederne blev opdyrket i Jylland,« siger han.

Jens Chr. Briand Petersen mener, at de færreste har gjort sig begreb om, hvor stor forandringen bliver, når 25.000 ha omdannes til naturnationalparker. Forsynet med et kort over Kompedal sætter han sig i bilen for at genbesøge sin gamle arbejdsplads og forklare, hvordan forandringerne vil vise sig.

På første stop ligger træstammer i store, høje stabler ved siden af et gigantisk bjerg træflis.

»Det vil vi ikke længere se,« siger han med henvisning til, at skovdriften helt skal høre op, når planerne for naturnationalparkerne realiseres.

Krig i Europa ændrer grundlag

Kristian Pihl Lorentzen mener, at de kommer til at fryse i Herning, fordi flisen ikke længere kan bruges som brændsel, og stiller i øvrigt spørgsmål ved, om det er kløgtigt at skære ned på dansk træproduktion i en tid med krig i Europa og store forsyningsudfordringer på både energi og træ.

På de steder, som bliver naturnationalparker, må der ikke være skovdrift. Foto: Astrid Dalum


Fremover skal skoven i Kompedal passe sig selv, og det betyder, at væltede træer får lov at ligge, hvor de faldt.

»Hvad gavner det? Jo, det er da muligt, at vi får fem-seks nye stankelben og nogle svampe, men det er en høj pris at betale i forhold til det, som vi mister,« siger Jens Chr. Briand Petersen.

Han mener, at brandfaren vil øges, når træet får lov at ligge, og at situationen kan udvikle sig katastrofalt, fordi det bliver sværere at få slukningskøretøjer ind. Han har selv oplevet en brand i Kompedal og husker, hvordan flammerne slog op, men at vinden heldigvis vendte og dermed afværgede den fulde katastrofe..

»Hvis vi dengang havde haft urørt skov, så ville vi ikke kunne komme ind, og hele Kompedal kunne være brændt op,« mener han og tilføjer:

»Og hvad vil nordsjællænderne sige til at gå rundt i en bøgeskov med halvrådne træer?«

Jens Chr. Briand Petersen er ikke den eneste pensionerede skovrider, som har kritiseret planerne om at lade skove passe sig selv.

Finn Møller (i midten) har inviteret tidligere skovrider Jens Chr. Briand Petersen og Kristian Pihl Lorentzen (V) til Kompedal. De kæmper mod naturnationalparker i den form, som regeringen ønsker det med urørt skov og vild natur.

I Vestjylland har Bo Holst-Jørgensen, som i 24 år var skovrider og chef for Husby Klitplantage, som også skal være naturnationalpark, kritiseret planerne og sagt, at man ødelægger 170 års arbejde med at bekæmpe sandflugt og rejse bæredygtige skove. I Sønderjylland har pensioneret statsskovrider Carsten Ørnsholt talt om »en katastrofe«:

»Om nogle år vil danske borgere komme ud til en skov, der ligner et mikadospil, hvor det er uvejsomt og i hvert fald ikke det, som de fleste danskere forestiller sig med en skov med anemoner,« lød det i efteråret.

Professor Carsten Rahbek, som sidder i det ekspertpanel, der rådgiver Lea Wermelin om naturnationalparker, har afvist kritikken og gjort det klart, at der er tale om et paradigmeskifte, som strider mod, hvad de tidligere skovfolk har lært om skovdrift.

»Hvis vi skal have livet tilbage i skoven, skal vi slippe de vilde naturlige processer løs – såsom ild, vand og storm,« sagde han til Jyllands-Posten i maj.

Jens Chr. Briand Petersen afviser, at hans kritik skulle basere sig på gammel og muligvis udløbet viden:

»Vi bliver anset som boomere, men vi er jo belastet af 40 års erfaring. Jeg har elsket naturen hele mit liv og har et fagligt kendskab. De gode biologer har måske gået i en skov, men de har brugt mest tid på at sidde på deres små kontorer på 12 kvadratmeter. Mit fokus har været, hvordan man kan kombinere god natur med god skovdrift,« siger han.

Støtte fra Hvalsø

Da Briand Petersen for nylig i en kronik i Jyllands-Posten skrev, at ”Naturstyrelsen vil smadre jyske statsskove”, kom der to svar fra Sjælland. Det ene fra Inger De Cros Dich, som er pensionist og bor i Hvalsø, der har de store Bidstrup Skove som baghave. Hun var glad for, at den tidligere skovrider pegede på de problemer, som også bliver Hvalsøs, når store dele af Bidstrup Skovene hegnes ind. Det andet fra miljøministeren, som anerkendte debatten og kaldte den forståelig:

»Når vi giver naturen førsteprioritet, gør vi også op med årtiers natursyn,« skrev Lea Wermelin, som gjorde det klart, at mere af det samme ikke er løsningen på naturkrisen

»Skal vi gøre noget for biodiversiteten, bliver vi også nødt til at give naturen plads til at være sig selv. Med områder uden motorsave og dræn, hvor træer kan få lov at blive krogede og gamle. Områder, hvor naturen kommer i første række.«

Jens Chr. Briand Petersen fører den lille flok videre til næste stop for at anskueliggøre, hvad der efter hans vurdering sker, når motorsave helt rykker ud af skoven. I Kompedal, hvor der fortrinsvis er nåleskov, ser han ikke krogede og gamle træer for sig, men snarere en mørk granskov.

De store rødgraner rejser sig mod himlen. I skovbunden ses spor af fældede træer, men i de lysninger, som er opstået, vokser små, nye grantræer tæt. Jens Chr. Briand Petersen mener, at når skoven skal stå urørt, så vil konsekvensen blive, at rødgranerne bare vokser op og bliver så tætte, at det, der kommer ud af det, vil blive en dunkel skov.

Der skal sorteres i granerne, når Kompedal bliver naturnationalpark. Sitka vil der ikke være plads til, mens ædelgran og rødgran bliver stående.

»Der vil blive helt mørkt, fordi der ikke tyndes ud. Tanken om det åbne landskab holder ikke,« siger han og afviser, at nogle store, græssende dyr skulle have appetit på rødgran og dermed holde væksten nede.

»Ikke en hest, ikke en ko, ikke en ged vil æde rødgran,« mener Briand Petersen.

Indkaldt til møde

Endnu er det ikke besluttet, hvilke dyr der skal udsættes i Kompedal. Lige som det heller ikke er besluttet, hvordan naturnationalparken skal indrettes for at imødekomme de mange og undertiden modstridende interesser fra områdets brugere. På Finn Møllers spisebord ligger en invitation fra Naturstyrelsen til nabomøder. Inden den 12. september kl. 12 skal han og Brita Møller melde tilbage, om de vil deltage i mødet, som foregår i Kompedal Lejren. Hegnet, hvor det skal stå, og hvor der skal være låger skal først diskuteres på et senere møde, den 13. oktober, fremgår det af indbydelsen. »På mødet den 12. september får I mere information om mødet den 13. oktober, og I kan også komme med forslag til indholdet,« står der i brevet fra projektlederen for Naturnationalpark Kompedal.

Brita og Finn Møller er ikke de eneste, som bliver berørt af planerne om at omdanne Kompedal, som både har været kongeligt jagtterræn og har lagt jord til kartoffeltyskere og militærnægtere, til 2.500 ha vild natur. Den lokale projektgruppe tæller over 20 interesseforeninger spændende over svampesamlere, slædehundeførere, spejdere, jægere og løbere.

Sådan forudser tidligere statsskovrider Jens Christian Briand Petersen, at skoven vil se ud, hvis rødgranskoven skal passe sig selv . Små træer vil vokse sig tætte.

De skal sammen med de nationale arbejdsgrupper komme med input til det, som skal udmøntes i en egentlig projektbeskrivelse og forvaltningsplan, som skal sendes i høring, før den godkendes. I Gribskov, som er længere fremme med planerne, fremgår det af referatet fra den lokale projektgruppes møde, at det især var hegn og de store græssende dyr, som udløste bekymring. Frygten er, at de ikke får tilstrækkelig føde, når de er henvist til selv at finde den i de indhegnede arealer. Et af kritikpunkterne har været, at der er givet dispensation for dyreværnsloven i forhold til at tilse de dyr, som udsættes i naturnationalparkerne.

Og det er en af årsagerne til, at Venstre vil bremse de nuværende planer, hvis partiet får regeringsmagten efter et folketingsvalg.

Kristian Pihl Lorenzen siger, at Venstre ikke er imod hverken urørt natur eller naturnationalparker, men at det efter hans og partiets mening skal gribes helt anderledes an.

»Det her er skovsjusk,« siger han. Han er skeptisk over for såvel den relativt korte tid, som naturnationalparkerne etableres på, og over for hele tankegangen om rewilding og om at fjerne træer, som ikke anses som naturlige i Danmark.

Urfuglen uddøde

»Mit valgslogan bliver: ”Riv hegnene ned”,« siger han og stiller sig desuden uforstående over for, at træer som ikke oprindeligt hørte til i Danmark, skal fældes.

»Biologisk racisme,« mener Kristian Pihl Lorenzen, som har stillet spørgsmål til Lea Wermelin om grundlaget for beslutningen om at etablere naturnationalparker og urørt skov.


I fryseren lå der 30 fasaner, de ligger der ikke mere, men er endt som tarteletfyld.

Kompedal var tidligere kendt for at huse den yderst sjældne urfugl. Den blev trods omfattende naturpleje og forsøg på at redde bestanden erklæret for uddød i Danmark i 2001. Nu findes der en stor kronvildtbestand, mens det er gået tilbage for råvildt siden 1990’erne, skriver Naturstyrelsen.

Men ikke mere end, at de spottes flere gange på turen gennem Kompedal. Et rådyr følger på sikker afstand bilerne, som igen nærmer sig hytten i Urhanedalen. Et mindre arsenal af fryserens 30 fasaner er endt som fyld i tarteletter.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.