Video: Se bjergspurten på Côte de Koldingvej fra cykelsadlen
Flere lokale ryttere er tyvstartet på dagens bjergspurt på Koldingvej. Vi tog turen op med Heinrich Waldeier.
Heinrich Waldeier og Jørn Waldeier har været både i København og Nyborg til de foregående etaper, men nu er de her i Vejle, hvor de også bor. De er kæmpe cykelentusiaster, og Heinrich dyrker selv triathlon.
JP Vejle fik ham til at tage en tur op ad Koldingvej, så man kan mærke stemningen helt tæt på.
»Vi ville aldrig misse det her, og den modtagelse, rytterne kommer til at få, kommer til at være vanvittig,« siger Heinrich Waldeier.