Professor: Det er farligt, hvis vi tror, at alle de andre bliver krænket
En undersøgelse viser, hvor mange danskere, der mener, man skal tage hensyn til etnisk baggrund, når man vælger sange.
Vi lever i en tid, hvor stadig flere af os bliver krænket over det, som andre siger. Eller gør vi nu også det?
Medierne bringer ofte artikler om krænkelser. Tag bare de seneste dage, hvor det har handlet om en T-shirt, en børnehavefest og Legos nye bondegårdssæt.
Efter kritik på Twitter af T-shirts med påskriften ”Fars hus. Fars regler” svarede Føtex, der solgte dem, i sidste uge på Twitter: »Dumt og utidigt budskab. Vi fjerner dem.«
Få dage senere ændrede Lagkagehuset navnet på fødselsdagskagerne til en ”kageperson”, og mandag aflyste børnehaven Grøften i Næstved en indianerfest efter en klage over, at festen ville være kulturkrænkende. Og tirsdag fortalte Greenpeace, at organisationen ikke længere ville tale om »sort energi«, mens en britisk dyrevelfærdsorganisation anklagede Legos nye bondegårdssæt for at være »dyrefjendsk«, og for at det »vildleder børn om det virkelige liv«.