»Det her er noget af det største«: Claus Visbye har i et år arbejdet på at få Elton John til byen - nu kommer 30.000 gæster forbi
Han har solgt over 300 mio. albums, har stået bag nogle af de største hits i løbet af de seneste fem årtier og han har vundet to Oscar-statuetter. Verdensstjernen Elton John kommer til Horsens - formentligt for sidste gang - og det har krævet et langt tilløb af få landet aftalen for hele holdet bag.
JP Horsens er med til festen lige fra minikoncerterne på Søndergade, til verdensstjernen indtager Casa Arena. Følg livebloggen her
Claus Visbyes telefon har været rødglødende de seneste dage.
Der kommer cirka 30.000 gæster, oveni det skal der koordineres med de frivillige, der tæller hele 1000 mennesker, og så er der alt det praktiske, som bare skal være på plads.
Faktisk har det, der snart skal ske, fyldt en hel del for Claus Visbye i meget lang tid. Det tog over et år at få aftalen på plads. Forhandlingerne kørte frem og tilbage, og det hele skulle passe ind i et hav af forskellige kalendere.
Selvom Claus Visbye i næsten et årti var formand for den populære festival Smukfest, og han tidligere har været med til at få store navne som Foo Fighters, Pink, Lenny Kravitz og Ringo Starr til Horsens, er det alligevel noget andet denne gang.
»Det her er noget af det største,« siger Claus Visbye.