Tv-vært Puk Elgård bliver ny formand for Børnerådet

Journalist og tv-vært Puk Elgård er udpeget af socialministeren til at stå i spidsen for statsligt børneråd.

Artiklens øverste billede
Jeg føler dybt for de udsatte børn. Jeg ved, hvad det vil sige at vokse op i stor usikkerhed, siger Puk Elgård. Arkivfoto: Jonas Olufson

Journalist, forfatter og tv-vært Puk Elgård er udpeget som ny formand for Børnerådet af social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Børnerådet er et uafhængigt statsligt råd, der arbejder på at sikre børn og unges rettigheder i Danmark med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.

Det sker blandt andet ved at rådgive Folketinget, regeringen og myndighederne på børneområdet.

Puk Elgård tiltræder som formand 1. juni. Hun har selv en baggrund som socialt udsat barn og glæder sig til at »kæmpe for børnenes sag«.

- Jeg er meget glad og rørt over, at ministeren har vist mig den anerkendelse og tillid at udpege mig som formand.

- Jeg føler dybt for de udsatte børn. Jeg ved, hvad det vil sige at vokse op i stor usikkerhed. Mit eget barndomshjem var i perioder præget af kaos, sorg, alt for meget alkohol og meget få penge, siger Puk Elgård i pressemeddelelsen.

Fra Astrid Krag lyder det, at »børnenes stemme skal veje tungere, end den gør i dag«.

- Derfor er jeg glad for, at Puk Elgård har sagt ja til at stå i spidsen for Børnerådet. Jeg er overbevist om, at Puk med sin drivkraft og baggrund vil være et stærkt talerør for alle børn i Danmark. Også dem, der vokser op under sværere kår, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Ud over formanden består Børnerådet af otte andre medlemmer. De vil blive udpeget snart, oplyser ministeriet.

I marts oplyste rådets daværende formand, Agi Csonka, at hun stoppede på posten. Hun havde været formand siden 2020.

Puk Elgård har i mange år været vært på forskellige tv-programmer. Senest på ”Go’ Morgen Danmark” på TV 2, hvor hun stoppede i 2021 efter syv år.

I 2019 skrev hun en selvbiografi om sin opvækst og udfordrende barndom.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.