I 10 år har Peter Sørensen været borgmester: »Det er et jubilæum, jeg har meget svært ved at fejre«
Det var et meget tragisk dødsfald, der for 10 år siden gjorde Peter Sørensen til borgmester i Horsens. En tid, han stadig har svært ved at tale om. JP Horsens har talt med borgmesteren om de 10 år, der er gået siden.
Den 6. maj 2012 døde Horsens’ borgmester Jan Trøjborg af et hjerteanfald under et motionscykelløb. Han blev kun 56 år gammel. I hans sted måtte Peter Sørensen med det samme træde til.
»Jeg har det stadig svært med den dag. Det er et jubilæum, jeg har svært ved at fejre. Jan Trøjborg var min gode ven. Det tog hårdt på mig den gang og i dag. Det er noget, jeg aldrig er kommet mig over,« siger Peter Sørensen.