Fortsæt til indhold
Indland

Er der plads til dig i beskyttelsesrummet? En borgmester er ikke bekymret for, at kun 3,5 pct. af borgerne kan en få plads i tilfælde af krig

Kommunerne har indtil den 1. maj til at levere en opdateret liste over beskyttelses- og sikringsrum til myndighederne.

Skulle krigen komme til Danmark – selvom landet ikke er truet for nu – er man meget forskelligt stillet, alt efter hvilken kommune man bor i, hvis man vil have plads i et beskyttelsesrum.

Det viser en kortlægning over antallet af pladser i beskyttelsesrum i hver enkelt kommune, som DR har lavet.

Bor man eksempelvis i Aarhus, er der ifølge DR plads til, at 74,3 pct. af kommunens befolkning kan få en plads, mens det kun gælder 3,5 pct. af borgerne i Dragør Kommune.

Som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine har Beredskabsstyrelsen bedt kommunerne opgøre, hvor mange beskyttelsesrum de hver især råder over.

Ifølge en 20 år gammel liste fra 2002 er der ca. 225.000 pladser i offentlige beskyttelsesrum, ca. 3,7 mio. pladser i sikringsrum, og ca. 720.000 pladser i supplerende offentlige beskyttelsesrum.

Styrelsen understreger, at der aktuelt ikke er en krigstrussel imod Danmark, og kommunerne skal derfor heller ikke klargøre rummene. Den 20 år gamle liste trænger blot til en opdatering foranlediget af krigen i Ukraine, oplyser Beredskabsstyrelsen til Jyllands-Posten.

Styrelsen oplyser desuden, at kommunerne har indtil den 1. maj til at indberette til styrelsen, hvor mange antal beskyttelsesrum inden for hver af de tre kategorier kommunerne råder over.

I Dragør tager borgmester Kenneth Gøtterup (K) det lave antal beskyttelsesrum med ophøjet ro.

»Det er jo sådan, det er. Vi har i årevis levet med det her antal beskyttelsesrum, og nu har situationen så ændret sig. Det er vilkårene, og det kan vi ikke ændre på hverken i dag eller i morgen.«

Han noterer sig, at det er »historisk betinget, hvor mange beskyttelsesrum der er i kommunerne« og afviser, at der for nu skal etableres flere beskyttelses- eller sikringsrum i kommunen.

»Der skal ikke gøres noget i første omgang. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at der ikke er en trussel mod Danmark, så derfor skal borgerne heller ikke være bekymrede. Hvis truslen kommer, er der jo en dialog mellem myndighederne og kommuner om, hvordan vi løser det.«

I 2003 betød en lovændring, at beskyttelsesrum ikke længere, som det ellers hidtil var et krav, skal være klar til brug inden for et døgn. Det er kommunerne, der har ansvaret for eventuel klargøring og vedligehold af offentlige beskyttelsesrum.