15 nye maskiner skal registrere ukrainske flygtninge hurtigere

Borgerservicecentrene kan ikke følge med efterspørgslen på en opholdstilladelse fra ukrainske flygtninge.

15 nyindkøbte maskiner skal hjælpe Danmark med at få bugt med måneders ventetid for ukrainske flygtninge, der forsøger at få opholds- og arbejdstilladelse i landet.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), skriver Avisen Danmark.

De mobile maskiner kan placeres rundt om i landet og hjælpe Udlændingestyrelsens fem borgerservicecentre med at få registreret de mange flygtninge, så de kan komme i arbejde, skriver mediet.

Borgerservicecentrene, der ligger i henholdsvis Aalborg, Odense, Aarhus, Næstved og på Bornholm, har kun ganske få eller ingen tider tilbage inden for de næste uger til at få foretaget de nødvendige fingeraftryk.

- Det er min ambition, at vi inden påske har de første tider åbne. Det kunne være på et rådhus i Sønderjylland eller i Vestjylland, hvor vi ved, at der er mange ukrainere, der opholder sig, og hvor man geografisk har længst hen til de steder, som ville være Aalborg eller Aarhus.

- Det (maskinerne, red.) kommer ret kraftigt til at øge antallet af tider, siger udlændinge- og integrationsminister Tesfaye til mediet.

Regeringen anslog 25. marts, at der de kommende måneder vil komme 100.000 ukrainske flygtninge til landet som følge af krigen i landet.

Tesfaye bekymrer sig umiddelbart ikke om de aktuelle sagsbehandlingstider, der ifølge mediet er på flere måneder. I stedet handler det om, hvorvidt man er i stand til at få ukrainerne i arbejde, siger han.

- Jeg tror ikke, at det kommer til at tage mange dage, før det, vi diskuterer, er, hvorfor vi ikke har fået flere ukrainere i arbejde, når de faktisk står og har en arbejdstilladelse, siger ministeren.

Han påpeger, at der i forvejen er tusinde af flygtninge, der har sine papirer i orden, men hvor udfordringen kan være at få børn i skole, lære sproget og falde til på det danske arbejdsmarked.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.