Red Barnet tilbyder hjælp til at tage godt imod flygtninge

Lærere, frivillige og andre får en håndsrækning til at give flygtninge, som ankommer, en god modtagelse.

Artiklens øverste billede
Knap hver fjerde indbygger i Ukraine er enten flygtet ud af landet eller er internt fordrevet siden Ruslands invasion den 24. februar, vurderer FN. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mindst 10.000 ukrainere menes at være kommet til Danmark siden krigens begyndelse, og det tal vil formentlig stige en hel del.

I lyset af den store opgave, der venter i kommunerne, har Red Barnet lanceret et initiativ, der skal hjælpe fagfolk og andre med at tage imod flygtningene.

På en ny hjemmeside - taggodtimod.dk - kan lærere, pædagoger, frivillige, børn og forældre finde inspiration til, hvordan man konkret giver en god modtagelse.

- Vi så et behov for at samle al den gode viden og faglighed, der findes på området, om at tage imod børn på flugt, siger Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.

- Det gælder både specifikt i forhold til flygtninge fra Ukraine, men også mere generelt, når der kommer flygtninge til Danmark, fortsætter hun.

De første ukrainere fik fredag opholdstilladelse efter en hastebehandlet særlov, der gør det muligt at søge arbejde og komme i skole i Danmark.

Efter fire hverdage overtager kommunerne ansvaret for ukrainere, der har fået opholdstilladelse.

Det betyder, at vi kan vente skoleindskrivninger i denne uge.

Her venter en særlig opgave i klasselokalerne, forklarer psykologen, og der er flere ting, man kan gøre, for at sørge for, at det går så godt som muligt.

- Helt konkret kan man som lærer give et barn, der kommer ind i klassen og måske ikke kan tale dansk endnu, en ”buddy” - altså en god ven, som kan hjælpe og vise, hvordan skolen fungerer, siger Ane Lemche.

- Derudover kan man hjælpe til med at lave legegrupper eller andre initiativer, der kan ryste børnene lidt sammen.

Det handler især om at forsøge at overvinde sprogbarrieren, siger psykologen.

- Man kan lave mange aktiviteter, som ikke handler om, at man skal tale så meget dansk. Så vi prøver at komme med inspiration til, hvad man kan gøre, når eleverne ikke kan sproget, siger Ane Lemche.

Derudover er ro og stabilitet vigtige faktorer, understreger hun.

Red Barnet afholder i øvrigt webinarer med vejledning til både frivillige og fagprofessionelle.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.