Hver tredje har fysiske symptomer længe efter coronasmitte

Det er helt tydeligt, at mange oplever en forringelse af helbredet efter coronasmitte, siger SSI-professor.

Omkring hver tredje oplever fysiske symptomer 6-12 måneder efter coronasmitte.

Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI). Det oplyser SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Det er særligt smags- og lugtesansen, som giver problemer længe efter smitten. Derudover er træthed blandt de hyppigste senfølger.

- Der tegner sig helt klart et billede af, at epidemien har påvirket mange danskeres sundhed, i lang tid efter at den akutte infektion er overstået.

- Nogle vil måske sige, at de senfølger, vores deltagere rapporterer, ikke nødvendigvis er alvorligt. Men det er helt tydeligt, at mange danskere oplever en forringelse af deres helbred, siger professor Anders Hviid fra SSI, som er en af de ledende forskere bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at det oftest er kvinder, som oplever senfølger efter smitte med covid-19. Der er også en overvægt af senfølger hos midaldrende og hos personer, der blev indlagt som følge af covid-19.

Undersøgelsen er ikke fagfællebedømt. Det vil sige, at andre forskere ikke har kigget dens metoder og resultater efter i sømmene.

152.880 danskere har deltaget i undersøgelsen. Heraf er 61.002 tidligere smittede og 91.878, der ikke har været smittede.

Personer, der ikke har været smittede, er med for bedre at kunne sammenligne coronavirussets påvirkning af de smittede.

Undersøgelsen er del af en større spørgeskemaundersøgelse, som SSI har inviteret to millioner danskere til at være med i. Mere end 600.000 har sagt ja til at deltage.

De foreløbige resultater, som SSI fortæller om, handler om personer, der har været smittet tidligt i epidemien. De har besvaret spørgeskemaer om deres fysiske symptomer 6-12 måneder, efter at de har været smittet.

De næste dele af studiet fokuserer blandt andet på effekten af vaccinerne og de forskellige varianter.

- Vi kommer også til at se på, hvilken effekt vaccinerne har haft på udviklingen af senfølger.

- Og så skal vi selvfølgelig også se på, hvilken rolle de forskellige varianter spiller. Her er det mest presserende spørgsmål naturligvis, i hvor høj grad omikron giver senfølger, siger Anders Hviid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.