Fortsæt til indhold
Indland

Transkønnet model og Netflix-stjerne: »Jeg vil gerne have, at andre transkønnede har en at spejle sig i. Det havde jeg ikke selv«

May Lifschitz blev født som dreng, men i dag er hun kvinde. For ti år siden skiftede hun Vejle ud med Hamborg, New York og Berlin i jagten på en model- og skuespillerkarriere.

Hun ved om nogen, hvad det vil sige at skulle kæmpe for sin plads i samfundet.

26-årige May Lifschitz har en argentinsk far og en dansk mor. Hendes tidlige barndomsår udspillede sig derfor på det sydamerikanske kontinent, men da May Lifschitz blev syv år, rykkede familien til kontrasten Kærbølling.

Få år efter flyttede familien til Vejle. Men som May Lifshitz blev ældre, blev det mere og mere tydeligt for hende, at hun havde brug for noget andet. Faktisk var det på mange måder trangen til at flygte fra Vejle, som i første omgang gav hende lyst til at blive model.

»Min storebror var model i Amsterdam, da jeg voksede op, så jeg så lidt en modelkarriere, som en golden ticket til at komme ud af Vejle,« fortæller hun.

I de spæde teenageår fik hun hurtigt kontakt til en agent i Hamborg. Og da hun som 16-årig tog på studietur til New York med sin gymnasieklasse, kom hun hjem med sit første modeljob i bagagen.

»De andre fra klassen tog hjem, efter vi havde boet på sådan et rigtigt rottehotel. Der var bogstaveligt talt rotter på hotellet, og så flyttede jeg direkte ned på et spritnyt hotel, da jeg skulle skyde min første kampagne. Det var et helt surrealistisk skift,« siger May Lifshitz eftertænksomt.

De næste to år arbejdede hun som både herre- og kvindemodel i kendte modebyer som Berlin og London. Med stor succes. Hun var også et smut i Shanghai. Og faktisk var hun den første transkønnede model, som den internationale undertøjsgigant Victoria Secret brugte.

»Netflix castede en transkønnet til rollen, og Chanel er også transkønnet. Så hun kender derfor til at være usikker og til at skulle kæmpe for at blive set og anerkendt for den, hun er. Og det kender jeg alt til som transkønnet«
May Lifshitz

Men som 18-årig havde May Liftshitz været i hormonbehandling i to år, og hun var nu klar til at gennemgå et juridisk og socialt kønsskifte. Hun ville være kvinde officielt og lægge karrieren som herremodel på hylden.
»Men det bakkede min modeagent mig ikke op i, så jeg stoppede samarbejdet med ham og flyttede til København for at finde ud af, hvad mit næste skridt skulle være,« lyder det fra hende.

I København fik May Lifshitz job i makeup-butikken MAC. En dag solgte hun en læbestift til den danske caster Anja Philip, og på et splitsekund landede hun sit første skuespillerjob i filmen ”Sorte måne”.

Dernæst fulgte roller i ungdomsserien ”Yes, No, Maybe”, i børnefilmen ”Vildheks” og filmen ”Christian IV- Den sidste rejse”.

May Lifshitz i rollen som Kimæra i filmen "Vildheks" fra 2018. Foto: Privatfoto.

I dag har hun ikke kun et navn i Danmark. Hun fik allerede sin første internationale rolle som modeeksperten Chanel i fantasy-universet ”Warrior Nun” i 2020. En film der er produceret af selveste Netflix. Og det var en rolle, som det unge skuespillertalent virkelig kunne identificere sig med.

»Netflix castede en transkønnet til rollen, og Chanel er også transkønnet. Så hun kender derfor til at være usikker og til at skulle kæmpe for at blive set og anerkendt for den, hun er. Og det kender jeg alt til som transkønnet, så jeg brugte min egen oplevelse til at forstå rollen som Chanel. Ligesom at jeg også trækker på den erfaring til at spille andre roller, selvom de ikke nødvendigvis er transkønnede,« fortæller hun.

»Jeg tænkte, at jeg som transkønnet kvinde aldrig ville komme til at spille den flotte pige som hovedkarakteren drømmer om, men det er sket nu«
May Lifshitz

Vil bane vejen for andre transkønnede

Det kan måske umiddelbart lyde som om, at May Lifshitz succes som model og skuespiller er blevet båret frem af held. Men det var og er stadig en lang, sej kamp at være transkønnet kvinde i hendes branche.

»I begyndelsen var jeg træt af, at det altid skulle handle om, at jeg var transkønnet. For det fylder ikke så meget for mig i mit personlige liv,« siger hun og fortsætter: »Men det er gået op for mig, at jeg er nødt til at stå ved det, før at det kan blive anset som noget normalt. På den måde kan jeg være med til at bane vejen for, at det en dag bliver ligegyldigt, om man er transkønnet eller ej. For jeg vil gerne have, at andre transkønnede herhjemme har en at spejle sig i. Det havde jeg ikke selv.«

Derfor har hun også et opråb til alle casterne og instruktørerne i både ind- og udland.
»Lige nu er vi nødt til at give plads til at få flere transkønnede skuespillere ind, for vi er en underrepræsenteret gruppe i filmbranchen. Og det gør vi bedst ved at give de transkønnede roller til transkønnede skuespillere,« slår May Lifshitz fast.

Selv er hun langt fra færdig med at sparke døre ind i filmbranchen.
»Som transkønnet kvinde vil jeg gerne have en hovedrolle i en stor film. Det føler jeg, at jeg mangler på mit CV,« siger hun og tilføjer: »Og så er min helt store drøm at spille med i en film af den spanske filminstruktør Pedro Almodóvar. Han er det ypperste inden for queer-film, og han forstår virkelig at portrættere menneskers liv.«

Indtil verdensinstruktøren Pedro Almodóvar ringer til hende med tilbuddet om en hovedrolle, giver hun sig selv lov til at glæde sig over andre delmål.
»Jeg tænkte, at jeg som transkønnet kvinde aldrig ville komme til at spille den flotte pige som hovedkarakteren drømmer om, men det er sket nu,« siger hun om sin rolle i DR’s komedieserie Orkestret, som kommer ud til juli i år.

Hun er også med i DR3-serien ”Ingen vej tilbage”, der udkommer den 18. marts. Kort sagt er der ret godt styr på karrieren. Men det er ikke hendes største bedrift. Det, hun er allermest stolt over i sit liv, har intet at gøre med banebrydende modeljobs eller store filmroller.

»Kærlighed kommer først. Det tror jeg, at jeg har med fra mine latinamerikanske rødder. Så min største bedrift er at have et hjem, en kæreste og en hund, som jeg giver kærlighed til, og som giver mig kærlighed. Det og dem vil jeg altid vælge over alt andet,« afslutter May Lifshitz.