Russisk ambassade påpeger historiske bånd i debat om gadenavn

Mens politikere vil ændre gadenavn til Ukrainegade, svarer ambassade, at navnet rummer vigtig dansk historie.

Artiklens øverste billede
- Det er værd at minde om, at Kristianiagade er navngivet efter Norges hovedstad, og navnet symboliserer de historiske bånd og det gode forhold mellem Danmark og Norge, skriver ambassaden i et kort skriftligt svar. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Kristianiagade er et gadenavn med en historie, påpeger Ruslands ambassade i København. Det er en reaktion på, at teknik- og miljøborgmesteren i byen overvejer at ændre det til Ukrainegade.

- Det er værd at minde om, at Kristianiagade er navngivet efter Norges hovedstad, og navnet symboliserer de historiske bånd og det gode forhold mellem Danmark og Norge, skriver ambassaden i et kort skriftligt svar.

Kristiania, eller Christiania, var navnet på Norges hovedstad, Oslo, indtil 1925.

Oslo er det oprindelige navn på byen. Men i 1624 blev byen omdøbt og opkaldt efter den danske konge Christian IV.

Diskussionen om gaden på Østerbro er opstået, efter at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, søndag i en tale foreslog at ændre navnet på gaden.

Baggrunden er Ruslands invasion i nabolandet Ukraine siden torsdag i sidste uge.

Søndag arrangerede ungdomspartier og organisationer en demonstration til støtte for Ukraine. Og i protest mod Ruslands militære invasion i nabolandet.

- Vi står i dag på Kristianiagade i København. Foran den russiske ambassade, hvor Putins (Ruslands præsident, red.) ambassadør sidder bag nedrullede gardiner og lytter med.

- Lad mig derfor komme med en opfordring til politikerne på Københavns Rådhus: Jeg synes, vi skal omdøbe den her gade til Ukrainegade, sagde Ellemann i sin tale.

Ifølge politiet deltog omkring 10.000 personer i demonstrationen, hvor både Jakob Ellemann-Jensen og statsminister Mette Frederiksen (S) holdt taler.

Venstres gruppeformand på rådhuset i København, Jens-Kristian Lütken, som er medlem af teknik- og miljøudvalget, har fremsat et beslutningsforslag i forlængelse af Ellemanns tale.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) mener idéen er god. Hun har bedt sin forvaltning om at undersøge sagen.

- Jeg synes, at idéen er oplagt, for vi skal på alle tænkelige måder vise vores modstand mod den tragiske og meningsløse russiske invasion, siger Barfod i et skriftligt svar.

Flere har ifølge Line Barfod støttet ændringen af navnet. Begrundelsen er, at Ruslands ambassade ligger på Kristianiagade.

Dog, understreger Barfod, må man sikre sig, at gadens øvrige beboere ikke kommer i klemme, og at det kan lade sig gøre inden for lovgivningen.

- Derfor har jeg bedt min forvaltning om hurtigst muligt at undersøge, om det er muligt inden for de gældende regler og rammer, siger borgmesteren.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.