Russisk-ortodoks præst i Danmark: Vi beder for alle ukrainere
Det er en svær og ubehagelig tid for den russisk-ortodokse menighed i Danmark, siger provst Sergij Plekhov, som håber på fred i Ukraine.
De gyldne kupler er ikke til at overse, når man bevæger sig ned gennem Bredgade i det indre København.
I mere end 100 år har Skt. Aleksander Nevskij Kirke ligget her og tjent den russisk-ortodokse menighed i Danmark. Gennem revolutioner, verdenskrige og Sovjetunionens storhed og fald.
Godt nok er kirken russisk, men i disse dage går bønnerne til alle, der er ramt af den nye krig på det europæiske kontinent, krigen i Ukraine.
»Vi beder for alle menneskene,« siger provst Sergij Plekhov.
»I vores menighed er vi sammen. Russere og ukrainere. Alle. Vi beder for menneskene dér og for fred. Vi beder for dem,« gentager han.
Siden Ruslands præsident Vladimir Putin den 24. februar påbegyndte invasionen i Ukraine fra flere sider er billederne af russiske fremrykninger, missilangreb mod ukrainske byer og udbrændte kampvogne langs landeveje gået verden rundt.
Over en halv million mennesker er allerede flygtet ud af Ukraine, oplyser FN.
Sergij Plekhov ønsker ikke at tale længe eller detaljeret om krigen, og han takker nej til at få besøg af pressen. Situationen påvirker ham, understreger han.
»Det er en meget svær og hård tid for alle os. For vores menighed,« siger han over telefonen.
Den russiske kirke i København har ikke oplevet nogen former for chikane på nuværende tidspunkt, men mediedækningen af krigen i Ukraine er »ubehagelig« for russere som ham, siger han uden at give yderligere detaljer.
Derfor er det vigtigt for ham at understrege, at han som ortodoks kristen ønsker fred med alle mennesker og nationaliteter.
»Vi er brødre og søstre i Kristus, og vi ønsker at leve i fred med hinanden. Vi er meget bekymrede, og vi beder for dem og håber, at alt ender godt,« siger Sergij Plekhov.
Kejserindens kirke
Selv er han russisk statsborger, men har været præst i Skt. Aleksander Nevskij Kirke siden 1999.
Kirken med de majestætiske kors, marmormosaikker og lysekroner i bronze har ligget i Bredgade siden 1883. Den blev bygget efter ønske fra den danske prinsesse Dagmar, som giftede sig med den russiske tronfølger og blev kejserinde af Rusland.
Menigheden tæller folk fra mange forskellige lande, og alle er velkomne til gudstjenesterne om søndagen, fortæller præsten.
På en normal søndag deltager 100-150 mennesker i gudstjenesterne, som foregår på flere sprog, herunder dansk og græsk.
Søndag gik tusindvis af borgere på gaden for at demonstrere mod Ruslands krig i Ukraine. Blandt andet foran den russiske ambassade i København, hvor både statsminister Mette Frederiksen og flere partiledere holdt taler.
Samtidig vælter Vestens sanktioner ned over Rusland, og militærudstyr og andre forsyninger strømmer mod Ukraines vestlige grænser.
