- For abonnenter
Alvorlige fejl i sager om tvangsbortadoption hænger forældre til tørre og kan få »meget store« konsekvenser for børnene
Fejl i afgørende rapporter er skyld i, at sager om tvangsbortadoptioner trækker ud. Det svækker retssikkerheden for forældrene og har alvorlige konsekvenser for tilknytningsevnen og udviklingen hos de børn, der ender hos nye familier, advarer eksperter.
Mens statsminister Mette Frederiksen efterlyser flere tvangsbortadoptioner af børn i Danmark, halter kommunernes sagsbehandling i et omfang, der får eksperter til at advare om alvorlige problemer med retssikkerheden.
Det sker på baggrund af en række konkrete sager, hvor Jyllands-Posten kan dokumentere, at afgørende dokumenter ikke lever op til lovgivningen. Samtidig viser en opgørelse fra Ankestyrelsen, at der alene i 2021 var så alvorlige fejl og mangler i syv kommunale beslutninger om bortadoption, at sagerne blev sendt retur til fornyet behandling. Det var næsten hver femte sag, der blev hjemvist fra Ankestyrelsen.
»Det er fuldstændig uacceptable fejl. Tvangsbortadoption er uden sammenligning det største indgreb i et menneskes familieliv, som en myndighed kan foretage. Det er spørgsmålet om, hvorvidt forældre må beholde deres barn, der er på spil. Det er ikke en carport, de skal have opført,« siger Eva Naur Jensen, lektor i socialret på Aarhus Universitet.
Bortadoption med tvang er det mest vidtgående indgreb, som samfundet kan foretage over for et forældrepar. Barnet får en ny familie, og de biologiske forældre har ingen muligheder for senere at demonstrere, at de er egnede til at tage vare på barnet.
Netop fordi der er tale om så vidtgående et indgreb, skal en beslutning om at bortadoptere et barn mod forældrenes vilje godkendes af en kommunes særlige børne- og ungeudvalg, hvor en lokal byretsdommer sidder i spidsen.