Diabetesforening vil have tæt kontrol med nye patienter

Et stort fald i nye diabetesdiagnoser kræver, at lægerne må følge mulige nye patienter meget tættere.

Artiklens øverste billede
Lanceringen af en ny og nem metode via en hurtig blodprøve til at diagnosticere type 2-diabetes har muligvis betydet, at tusindvis af danske diabetikere og millioner af mennesker i verden bliver efterladt uden diagnose og behandling. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Diabetesforeningen opfordrer lægerne til at følge mulige nye patienter med folkesygdommen diabetes helt tæt.

Et nyt stort dansk studie viser, at tusindvis af danskere med diabetes 2 muligvis ryger under radaren hvert år, så deres sygdom ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

Forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen kalder studiet meget interessant.

- Det er foruroligende, hvis der går en stor gruppe rundt, som burde i behandling nu. Når dødeligheden i gruppen samtidig er steget i samme periode, siger hun.

I årtier steg antallet af personer, der fik diagnosen type 2-diabetes, støt hvert år. Ikke mindst som følge af befolkningens livsstil.

Men pludselig i 2012 knækkede kurven over nye diabetespatienter så brat og har aldrig nået det tidligere niveau.

Danske forskere kobler i et opsigtsvækkende nyt studie udviklingen sammen med en praktisk og hurtig - men mindre præcis - diagnosemetode.

Den blev på anbefaling af Verdenssundhedsorganisationen WHO på få år altdominerende. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Tanja Thybo peger på, at hver tredje, der i dag får konstateret type 2-diabetes, har komplikationer fra starten.

- Og måske bliver vi så netop ved at se de komplikationer, fordi folk fanges for sent i testen.

Den tidlige indsats er vigtig med diabetes 2 for at undgå alvorlige og livstruende følgesygdomme for hjerte, kredsløb og nyrer samt amputationer af fødder og underben.

Ifølge forskerne bliver, konservativt anslået, 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, fordi den fanger færre end tidligere metoder.

- Hos de, der ligger tæt på grænsen i den nuværende test, synes jeg derfor, at lægen skal følge patienten tættere efterfølgende, siger Tanja Thybo.

- Måske skal lægen også følge ekstra op med den tidligere og gamle faste-glukosetest i form af et fingerprik, som jo ikke engang er nogen dyr ekstratest at lave, siger hun.

Det nye studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, er baseret på data fra 415.553 personer med type 2-diabetes.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.