Pia Kristensen købte nyt gasfyr for et år siden: Nu skrotter hun det

Dobbelt op.

Pia Kristensen undrede sig, da hun for nyligt kunne se på sin kontooversigt, at der var trukket 9.000 kr. i aconto varme.

I årevis har beløbet hvert kvartal ligget på knap det halve, og godt nok havde hun i medierne hørt om stigende energipriser, »men jeg havde da ikke regnet med, at det var så vildt«, siger Pia Kristensen, der bor i Aabenraa.

For bare et år siden fik hun installeret et nyt gasfyr i boligen, da det gamle stod af. 23.000 kr. kostede det.

I næste uge kommer en tekniker forbi og piller gasfyret ned. Gassen er simpelthen blevet for dyr, mener hun, der langtfra står alene med en stigende varmeregning.

Tjent hjem på et år

De seneste uger har der været mange skriverier om de 30 fjernvarmeselskaber i landet, som netop har varslet prisstigninger på mindst 20 pct. for deres omkring 100.000 kunder.

Men for 416.000 husstande, som har gasfyr, kan ekstraregningen hurtigt blive langt større. Den kan blive både 10.000, 20.000 og 30.000 kr. højere årligt – afhængig af gasudbyder og boligens størrelse.

Pia Kristensen har regnet sig frem til, at hun i år vil skulle betale 20.000 kr. mere end sidste år, hvis hun fortsætter med at opvarme sin bolig med det nye gasfyr. Så det gør hun ikke. I stedet har hun netop bestilt en varmepumpe.

»Det er jo de sjove penge, jeg mister, hvis jeg bliver ved med at varme op med gas. Jeg kan jo ikke gå til min arbejdsgiver og bede om 20.000 kr. mere, fordi min varmeregning er steget. Så nu gør jeg noget for at få regningen ned igen,« siger hun, der vurderer, at hun kan halvere sine nuværende varmeudgifter ved at skifte varmekilde – og dermed komme tilbage til det tidligere prisniveau.

»For et år siden gad jeg ikke bruge tid på at kigge efter en ny varmekilde, for det var så let at holde fast i gas. Men nu kommer de til at fjerne det. Det er selvfølgelig spild af 23.000 kr., som gasfyret kostede, men de penge kan være tjent hjem igen det første år – det er jo sindssygt,« siger hun, der har haft sit hus til salg, men pillet det af markedet igen.

Hun regner dog med, at det inden for en overskuelig fremtid igen kommer til salg.

Det har også spillet ind på, at hun nu skifter varmekilde.

»Jeg ved jo, at min ejendomsmægler vil sige, at det er svært at sælge, når der er gasfyr.«

»Det var jo helt gak«

Trods politiske ambitioner om at udfase olie- og gasfyr og udrulle fjernvarme og varmepumper i hele landet for at spare atmosfæren for CO₂-udledninger er gasfyr fortsat en væsentlig kilde til varme mange steder i landet. Særligt på Sjælland – uden for hovedstaden.

Jyllands-Posten har kortlagt, hvor mange husstande i hver enkelt landsdel og kommune, der varmes op med gasfyr.

I det jyske er der generelt længst mellem gasfyrene. Mindre end hver 10. bolig er således opvarmet med gas i både Østjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Tallene dækker dog over store kommunale forskelle. I Syddjurs er der ikke et eneste gasfyr, mens mere end hver femte bolig i Silkeborg er varmet op på denne måde.

Rikke Glyholt bor sammen med sin mand og deres tre børn i Gjessø – en by med 800 indbyggere 8 km syd for centrum af Silkeborg. Hun har siden 2018 noteret beløbet, når en gasregning er dumpet ind ad døren.

Den samlede regning lød for 2018 på 11.292 kr., for 2019 på 9.590 kr. og for 2020 på 8.923 kr.

Niveauet var det samme i første halvdel af 2021, men herfra tog priserne fart, og den samlede 2021-regning løb op i 15.274 kr.

»Det var jo helt gak, som det stak af,« siger Rikke Glyholt, der ligesom sin mand arbejder som pædagog.

Gang i brændeovnen

Alligevel var det ikke meget i forhold til den regning, som familien modtog tidligere i denne måned. Gasprisen alene for det første kvartal lød på 7.661 kr. Fortsætter niveauet, vil årets samlede gasregning blive dobbelt så dyr som sidste års rekordstore regning.

Da Rikke Glyholt og hendes mand købte det 50 år gamle hus, var der et oliefyr, men for 15 år siden skiftede parret det ud med naturgas, som »var det politisk korrekte at gøre dengang«.

»Jeg kan godt blive forarget over, at det kan lade sig gøre, at prisen stiger så meget. Jeg er nervøs for, at priserne bliver deroppe,« siger hun og forklarer, at flere borgere i Gjessø har været ved at undersøge mulighederne for at blive koblet på fjernvarmenettet, »men det er der ikke udsigt til. Det er naturgas, som vi får tilbudt herude«.

Med de nuværende gaspriser lægger familien knap 2.000 kr. mere til side om måneden til varmeregninger, end den i årevis har gjort. Penge, som skulle have været brugt til et nyt og bedre isoleret tag.

»Vi er ved at spare op til at få lavet nyt tag på huset, og jeg går meget op i, hvor mange penge vi skal lægge fra hver måned. Nu går pengene fra opsparingen til varmeregningen,« siger hun og understreger, at familien gør, hvad den kan, for at holde varmeforbruget nede.

»Alle radiatorer er blevet skruet ned, og vores børn har fået at vide, at det nu er korte bade,« siger hun, der også har sat ild i husets gamle brændeovn.

»Det er ikke særlig velset, men hellere fyre med brænde end at betale så mange penge for gas,« siger Rikke Glyholt.

Faldende boligpriser

På Sjælland er der generelt noget kortere mellem gasfyrene end i Jylland. Mest udbredt er de i Nordsjælland og Østsjælland, hvor mere end hver tredje bolig har gas som varmekilde. I Dragør Kommune har 7 af 10 boliger gasfyr, i Allerød 6 af 10, og i Egedal, Rudersdal, Køge og Holbæk er det mere end 5 af 10.

Bor man i en gasopvarmet bolig, koster det her og nu på varmeregningen, men forbliver gasprisen på et højt niveau, kan den også sætte sig i boligens værdi, vurderer Robin Scott Rasmussen, indehaver af Realmæglerne i Holbæk:

»Vi mærker allerede nu, at folk i stigende grad søger mod boliger, som har solenergi, luft til luft eller luft til vand, for det er væsentligt billigere varmekilder end gas, og dermed kan køberne også låne langt flere penge i banken, end hvis de vælger en bolig med gasopvarmning,« siger han og nævner som tommelfingerregel, at hvis en køber står og skal vælge mellem to huse, hvor det ene koster 1.000 kr. mere at varme op om måneden end det andet, vil køberen kunne låne 200.000 kr. mere til boligkøbet ved at vælge huset med den lave varmeregning.

»Så gaspriser på det nuværende niveau vil få de gasopvarmede boliger til at falde i pris,« siger ejendomsmægleren fra Holbæk, og samme budskab lyder fra chefanalytiker Mira Lie Nielsen fra Nykredit:

»Høje gaspriser påvirker rådighedsbeløbet for købere af huse med gasfyr. Og det vil få betydning ved vurdering af, hvor meget vi må udlåne i realkreditlån, hvis priserne ikke falder,« siger hun og fremhæver samme tommelfingerregel:

»En stigning i varmeregningen på 1.000 kr. om måneden betyder et fald i det udbetalte lån på 200.000 kr. Og en stigning på 500 kr. vil medføre et fald på 100.000 kr.,« lyder det fra Mira Lie Nielsen.

Mobning eller pris

Ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, vil energipriserne gøre en boligs varmekilder til et mere afgørende parameter, end tilfældet har været i mange år, når der skal handles:

Hidtil er der også blevet skelet til, om en bolig har haft fjernvarme, varmepumpe, olie eller gas, »men det har mest handlet om, at man ikke vil mobbes i sin bekendtskabskreds med at have olie eller gas«, siger Curt Liliegreen.

Nu er det forsyningssikkerhed og pris, der er i fokus:

»Det er første gang siden oliekriserne i 1970’erne, at der er så stor usikkerhed på området, og når folk får varmeregninger, som de ikke havde set komme, kommer der nogle reaktioner,« siger han, der forventer, at man i langt flere lokalområder vil presse på for at komme på fjernvarme.

Boligejere, der i dag har gas- eller oliefyr, skal dog ikke ligge søvnløse om natten, mener han.

»Når folk køber hus, er det ikke unormalt, at de renoverer køkken mv. for mange hundredetusinder kroner. Nu vil de så måske i stedet skyde penge i en ny varmeløsning. Den kan jo laves om. Det, der ikke kan laves om, er beliggenheden, og den er stadig det vigtigste parameter,« siger han.