Onlinetilbud om sæddonation befinder sig i en etisk gråzone

Mens en midtjysk mand er blevet tiltalt for at distribuere sæd til fem kvinder, er der aktivitet i både åbne og lukkede grupper på bl.a. Facebook, hvor udbydere og modtagere af sæd kan møde hinanden. Formanden for Etisk Råd og en juraprofessor ser med alvor på den uregulerede distribution af sæd.

Artiklens øverste billede
Illustration: Agnete Holk

»Hej alle sammen. Jeg har et brændende ønske om at få et barn og vil sætte stor pris på, hvis der er nogen herinde, der kan hjælpe med det. Det skal foregå uden berøring og sex.«

Sådan lyder en af beskederne i en lukket gruppe på Facebook for donorer og modtagere af sæd.

»Leverer den i en sprøjte :-) laver den så kort tid forinden som muligt,« svarer en leveringsdygtig donor, mens tilbuddet fra en anden lyder:

»Tilbyder gerne min hjælp til kvinder, der har et brændende ønske om et barn. Er donor via cryos (international sæd- og ægbank, red.) og har været det en del år. Hjælper kun uden sex.«

At gå i byen for bevidst at blive gravid har der jo altid været eksempler på, og det kan man ikke forbyde. Men det er også en chance at tage.

Anne-Marie Gerdes, formand, Etisk Råd

Således flyder en udveksling af tilbud, ønsker, erfaringer, spørgsmål og svar i flere danske fora for folk, der enten vil donere eller modtage. Donationerne foregår som private aftaler uden om de regulerede, godkendte systemer.

Grupperne er kommet i fokus, efter at Midt- og Vestjyllands Politi forleden rejste tiltale mod en 54-årig mand fra Ikast-Brande Kommune. Manden risikerer en bøde på op mod 100.000 kr. for at have transporteret sin egen sæd og doneret den til kvinder i Danmark i mindst fem tilfælde – uden den krævede tilladelse.

»Vi betragter det som en alvorlig sag,« siger anklager i sagen Jens Severinsen, Midt- og Vestjyllands Politi, der ikke har noget overblik over, hvor udbredt den slags overtrædelser er:

»Jeg mener, vi kun har haft én anden sag i vores politikreds inden for de seneste 10 år.«

I Danmark må håndtering af væv og celler – herunder sæd – ifølge vævsloven kun ske med tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilladelsen kræves bl.a. af hensyn til sikkerhed og sundhed for modtageren af sæddonationen og de babyer, der kan blive resultatet af en privat aftale om donation uden om systemerne.

»Der findes sygdomme, som overføres via sæd, og sæddonoren kan være ramt af uerkendte arvelige og alvorlige sygdomme. Det giver stor grund til bekymring i forhold til uregulerede rammer som en onlinebørs,« siger Anne-Marie Gerdes.

Hun er overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet. Og så er hun formand for Etisk Råd, hvor hun beskæftiger sig med genetiske problemstillinger ud fra en sundhedsmæssig og etisk synsvinkel.

Grund til bekymring

I ingen af de roller er Anne-Marie Gerdes stødt på begrebet onlinebørser for sæd- og ægdonationer.

»I Danmark foregår fertilitetsbehandling både i det offentlige regi og i de private klinikker i et velreguleret system. Der er mange love og bekendtgørelser på området, som sikrer ordentlige forhold. Og det er der en god grund til: Det handler i sidste ende om kvindernes og barnets tarv,« siger Anne-Marie Gerdes og fortsætter:

»Det er bekymrende, at man kan omgå de officielle screeningsgodkendelser på området. Fra mit daglige arbejde ved jeg, at et stort og velreguleret apparat går i gang, så snart man opdager, at en sæddonor har en arvelig sygdom. Kvinder, der har modtaget sæd fra donoren, bliver kontaktet og får grundig genetisk rådgivning, og eventuelle donorbørn kan blive testet for, om de har arvet sygdommen. Den sikkerhed findes ikke i det uregulerede marked. Her er der ingen mulighed for at vide, om donoren er bærer af en arvelig sygdom, og ingen indberetter eller følger op på, hvis børnene bliver syge.«

»I et ureguleret marked bliver børn faktisk en handelsvarer. Der bliver ingen krav stillet – hverken til donor eller modtager – og hvordan sikrer man barnets tarv i den ramme? Selv om der ikke indgår penge mellem donor og modtager, bliver barnet en ”vare” i ligningen mellem to parter. Det bekymrer mig også,« siger formanden for Etisk Råd.

Men hvad er forskellen på at møde og lave en aftale med en mand på en onlinebørs og så have sex med en tilfældig mand, man møder på en bar – med formålet at blive gravid?

»Ja, det er det gode spørgsmål. At gå i byen for bevidst at blive gravid har der jo altid været eksempler på, og det kan man ikke forbyde. Men det er også en chance at tage i forhold til eget og barnets tarv. Men i min optik er onlinebørserne en kommercialisering af det valg: at levere en vare til én, der er desperat. Også selv om der ikke er penge mellem donor og modtager. Desuden er der ingen begrænsning på antal børn, sæddonoren kan blive far til via onlinebørsen – i modsætning til de officielle systemer,« siger Anne-Marie Gerdes.

»Hvad søger du?«

Spørger man en sundhedsjurist, er der ingen tvivl om, at vævsloven og de bagvedliggende direktiver finder anvendelse ved donation af alle slags menneskelige væv og celler – også sæd.

»Det er ikke afgørende, om der ydes betaling eller ej. Reglerne gælder for mange typer af væv og celler, vi traditionelt donerer efter gaveprincippet. Det er derfor ikke afgørende, om ”donorerne” på Facebook kræver betaling eller ej. Det afgørende er, at man må betragte deres handlinger som en distribution. At sæden tilbydes i en sprøjte og uden sex, taler jo for, at det er tilfælde af distribution, der falder inden for reglerne i vævsloven, og derfor er det ulovligt,« siger juraprofessor Janne Rothmar Hermann, Københavns Universitet.

Hun forklarer, at hensigten med reglerne bl.a. er at sikre kvalitet og sikkerhed, bl.a. at teste sæden for f.eks. hiv, men også at sikre, at antallet af graviditeter fra én donor holdes inden for de 12, som loven siger.

Derudover er der reglerne om faderskab, hvis kvinderne ønsker at være solomor uden en juridisk far, og sæddonorerne ikke ønsker at påtage sig et juridisk faderskab.

Ifølge Janne Rothmar Hermann er der intet til hinder for, at to parter, der finder hinanden og ønsker at danne en familie, kan selvinseminere uden sex:

»Det, der gør, at det skal omfattes af vævsloven, er, at der er tale om en situation, man kan betegne som en distribution.«

I to af de lukkede Facebook-grupper findes aktuelt tilsammen 7.000 medlemmer. Dertil kommer hjemmesider som regnbuebarn.dk, min-mave.dk, netdoktor.dk og regnbuefamilie.dk, som også rummer åbne fora for eksempelvis mænd, der ønsker at levere sæd, og kvinder, der gerne vil modtage.

En af beskederne i en lukket gruppe på Facebook kommer fra en kvinde, der skriver, at hun brændende ønsker sig et barn:

»Jeg er uden job og vejer meget. Jeg drømmer om at være enlig mor, men har ikke de økonomiske forhold på plads. Jeg har ikke råd til en sæddonor. Derfor er jeg her.«

Jyllands-Posten søgte og blev optaget i Facebook-gruppen ”Sæddonor søges/udbydes i Danmark”. Efter blot 12 minutter dukkede den første henvendelse op som personlig besked: »Hvad søger du, og hvordan forestiller du dig, det skal foregå?«

Vi søgte imidlertid ikke donorsæd. Derimod indblik i området. Begrundelserne for at bruge den alternative vej uden om regulerede fertilitetsklinikker er flere. Bl.a. finder nogle kvinder klinikkerne for kliniske og søger i stedet en metode, der foregår hjemme i vante rammer. Andre er blevet for gamle til at blive godkendt til fertilitetsbehandling. Nogle ønsker at undgå hormonbehandlingen i de officielle fertilitetsbehandling, andre bekymrer sig over en lang venteliste eller ikke at blive godkendt, mens prisen for en privat fertilitetsbehandling får andre til vælge online-kontaktformidling.

»Jeg kan godt forstå, hvis nogen er utilfredse med ventelisterne, men jeg synes ikke, at det er den rigtige måde at løse problemet på, og jeg vil aldrig anbefale metoden til nogen. At en donor bliver screenet for arvelige og aktuelle sygdomme, giver en vis sikkerhed og garanti for, at man får et rask og normalbegavet barn,« siger Anne-Marie Gerdes.

Børnepenge og indavl

Umiddelbart vækker tiltalen for at uddele sæd uden tilladelse ingen bekymring hos administratoren af Facebook-gruppen ”Sæddonor søges/udbydes i Danmark”, Sander Pennerup.

»Jeg har blot lavet en gruppe, der formidler kontakten mellem A og B, og jeg har heller ikke fået henvendelser fra bekymrede medlemmer af gruppen. Jeg tænker, at det jo er en gensidig aftale mellem A og B; ens egen krop – ens eget valg,« siger han.

Sæd- eller ægdonation uden om det officielle system er ikke et nyt fænomen, hverken i Danmark eller internationalt. De fertilitetslæger og sædbanker, Jyllands-Posten har talt med, kender godt til gråzonemarkedet.

I Cryos International, der med 1.000 godkendte donorer og 70.000 registrerede graviditeter er verdens største sædbank, peger direktør Helle Sejersen Myrthue på nogle af faldgruberne.

»Man skal være opmærksom på, at de mænd, der tilbyder sæd på det grå marked uden at have en licens fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke er testet for sygdomme og heller ikke er beskyttet mod faderskabsforpligtelser. Det betyder, at kvinderne i princippet kan forlange at få børnepenge, og omvendt kan manden kræve at få samvær med barnet, når det er født,« siger hun og peger også på, at det kan give et problem med indavl, hvis en mand »sælger sin sæd til 50 kvinder i den samme by«.

Det fremgår ikke af anklageskriftet mod den 54-årige midtjyde, om han er kommet i kontakt med kvinder via onlinebørser. Styrelsen for Patientsikkerhed, som i april 2020 anmeldte sagen til Midt- og Vestjyllands Politi, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at loven har til formål at »minimere risikoen for, at der fødes (flere) børn med mulig genetisk sygdom, eller at disse ikke opspores i tide til at indlede en forebyggende eller tidlig behandlingsindsats«.

Styrelsen oplyser ligeledes, at den kun sjældent får kendskab til lignende sager uden for lovens rammer.

Principielle elementer

Ud over at transportere og donere sæd er midtjyden også tiltalt for at fungere som sæddonor fra mere end én sædbank, hvilket er forbudt af hensyn til at begrænse antallet af børn født af samme donor og for at sikre geografisk spredning af børn fra samme donor. I Styrelsen for Patientsikkerhed lyder det, at styrelsen ikke har overblik over problemets omfang – og endnu ingen samkøring af registrerede donorer i sædbankerne.

Sagen mod sæddonoren fra Midtjylland skal for retten i Herning den 31. januar, hvor der også forventes at falde dom i sagen.

Advokat Tyge Trier, forsvarer for den sigtede, siger, at det rigtige er, at sagen føres i retten og ikke i medierne. Han anerkender samtidig, at sagen har flere principielle elementer, herunder retten til i moderne tider at møde hinanden og få kontakt via digitale platforme, sociale medier m.v.

»Vævsloven omhandler distribution af væv og celler, hvor jeg opfatter loven – også ud fra de EU-retlige kilder – som en måde, hvormed danske myndigheder kan have hånd i hanke med de kommercielle aktører, herunder medicinalfirmaer og forskningsinstitutioner. Min klients konkrete og personlige relationer til enkelte kvinder og lesbiske par er efter min vurdering uden for lovens område. Livsformer er forskellige og mangfoldige,« siger han.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.