To eksperter svarer på, hvad vi ved om omikron, og hvad vi fortsat mangler svar på

Det er særligt spørgsmålet om, om den nye variant er mildere, som mange ønsker svar på.

Artiklens øverste billede
Illustration: LO/RK

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udnævnte den nye coronavariant, omikron, som en ”bekymrende variant”. Hidtil var ordet for de fleste blot bogstav nr. 15 i det græske alfabet.

Der gik dog kun få døgn før, der blev indført rejseforbud og nye restriktioner, mens verdens sundhedsekspert måtte pudse brillerne og se på varianten med nye øjne

Siden har varianten været på alles læber, men hvad ved vi om den lumske variant, der har endnu engang har vendt verdens coronahåndtering på hovedet?

Jyllands-Posten har talt med to eksperter – Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, og Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital – der her hver især forsøger at svare på en række centrale spørgsmål.

Det ved vi

En ting, som sundhedseksperterne er enige om, er, at omikron er mere smitsom end sine forgængere.

»Man ved, at varianten er meget mere smitsom. Hvor meget mere er man usikker på. Man har dog noget, der hedder et ”basic reproduction number” – altså hvor mange en omikron-smittet person smitter videre i gennemsnit. Der er der nogen, der mener, at tallet her er helt oppe på fem, hvor tallet for delta ligger på to. Så den er meget, meget mere smitsom,« lyder den klare vurdering fra Eskild Petersen, der uddyber:

»Det ser desuden ud til, at du udskiller meget mere virus, når du er smittet med omikron end med delta. Det gør, at de sædvanlige regler med mundbind og afstand ikke virker så godt, som det gjorde mod delta-varianten.«

Lars Østergaard stemmer i.

»Vi ved, at den er væsentligt mere smitsom.«

Det var oprindeligt data fra Gauteng-provinsen i Sydafrika, hvor varianten første gang blev identificeret i slutningen af november, der kastede lys over variantens egenskaber.

»Dataen viste, at det her var en helt ny variant, der havde mange ændringer i det såkaldte spikeprotein – altså den del af virus, der sætter sig fast på vores celler. Det antydede, at den her virus ikke bare var en videreudvikling af delta-varianten, men en helt nye coronavirus-variant, vi ikke havde set før,« fortæller Eskild Petersen.

Samtidig står det ligeledes klart, at har man ikke fået et 3. vaccinestik, så står ens immunforsvar overfor en ulige kamp mod omikron, skulle man blive smittet med varianten.

»Din beskyttelse mod omikron er ikke god, hvis du kun har fået to stik. Data fra Israel viser, at man skal have 3. stik, førend man har god beskyttelse mod omikron. Men så har man også en 80-85 pct. beskyttelse mod at blive alvorligt syg af omikron,« fastslår Eskild Petersen.

Det mangler vi svar på

Det store spørgsmål, som hele verden higer efter at svar på, er, hvorvidt smitte med omikron resulterer i et mildere sygdomsforløb end smitte med deltavariant.

Hverken Lars Østergaard eller Eskild Petersen tør dog for nu at lægge hovedet på blokken for, om det faktisk er tilfældet. Men de vil ikke udelukke det.

»Det er muligt, at den er mindre alvorlig, men vi mangler at se, at den har spredt sig til sårbare – indtil videre er det børn, unge og midaldrende, der primært har været smittet,« forklarer Lars Østergaard og fortsætter dog:

»I et meget spinkelt laboratorieforsøg fra Sydafrika ser det ud til at de antistoffer, man får efter Omikron, beskytter mod Delta – hvis det holder vand og omikron er mildere end delta, så er det positivt på den længere bane, da der så vil være bedre befolkningsimmunitet mod delta. Men det er lige tidligt nok at slå det fast med syv-tommer-søm.«

Adspurgt, hvad Lars Østergaard vil definere som det vigtigste spørgsmål, vi mangler svar på, lyder svaret:

»Hvad er risikoen for, at sårbare, der smittede med omikron, indlægges, kommer på intensiv eller mister livet sammenlignet med delta? Det håber jeg, der er svar på indenfor få uger.«

Eskild Petersen er på samme linje. Han henviser til, at indledende data fra Sydafrika viste, at blandt de patienter, som blev indlagt, var der færre, der endte på intensiv og færre, der havde brug for iltbehandling. Man forklarede det dog med, at der var en skjult immunitet i befolkningen fra tidligere smitteudbrud.

»Men i sidste uge kom der to undersøgelser fra England, der taler for det samme – at risikoen for at blive alvorligt syg og blive indlagt er lavere ved omikron. Det støttes også af data fra SSI (Statens Serum Institut red.)«

Der er dog et problem med den danske data, pointerer Eskild Petersen.

»Vi mangler, at data fra SSI gøres op på aldersgrupper, så man kan sammenligne f.eks. 30-40-årige med omikron og 30-40-årige med delta og også ældre. Alderssammensætningen på de to grupper – altså delta smittede og omikron-smittede – skal være fuldstændig ens. Hvis der er flere ældre i delta-gruppen og flere yngre i omikron-gruppen, forklarer det forskellen i indlagte,« siger han og opsummerer:

»Er den i virkeligheden mindre farlig? Ja, det er der noget, der taler for, men vi har endnu ikke solide data, der med sikkerhed kan sige det. Vi er nødt til at have data der er meget stringent, hvad angår alderssammensætningen af de grupper, man sammenligner, ellers kan man ikke sammenligne dem.«

Hvornår kan vi så forvente at få svar på det?

»Jeg vil bestemt forvente, at der kommer data fra SSI, der giver et solidt fingerpeg, inden for en uge.«

Han hæfter sig samtidig ved, at indlæggelsestallene trods rekordhøje smittetal ikke har fulgt trop. Men det skal ifølge Eksild Petersen ikke tilskrives den nye variant.

»Vi har fire gange så mange smittetilfælde som samme tid sidste år, men antallet af indlæggelser er jo halvt så mange. Så man har en 80 pct. reduktion i antallet af indlæggelser ifht. antallet af smittede. Det er vaccinerne og særligt det 3. stik, der virker rigtig godt.«

Eskild Petersen fremhæver samtidig, at man nok ikke – som nogle håber på – kan sige, at omikron er begyndelsen på enden af pandemien.

»Man kan godt forudse en situation, hvor vi om 2-3 år får en ny variant, der vil udkonkurrere omikron. Det kan være, den bliver mildere, men virus vil fortsætte med at florere. Vi kan ende i en situation, hvor man en gang om året må få en booster-vaccine, men man skal indstille sig på, at det er noget, vi alle må leve med.«

Sundhedsmyndighederne, herunder Sundhedsstyrelsen og SSI, afholder senere onsdag pressemøde om coronasitutionen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.