Læser spørger: Jeg har lige været smittet - skal jeg tage tredje stik alligevel?
Er det nødvendigt med et 3. stik, når man næsten lige har været smittet? Sådan spørger flere læsere Jyllands-Posten. Her får du svar på både det, en anden detalje om det tredje stik og lidt nyt om effekten mod omikron.
En del læsere har spurgt Jyllands-Posten, om de bør tage imod en tredje dosis coronavaccine, selvom de for nylig har været smittet med virussen.
»Er det nødvendigt med et 3. stik, når man lige har været smittet?« lyder det for eksempel lige ud ad landevejen fra en mandlig læser, der overstod infektionen 14. november - en dato, du lige bør hæfte dig ved.
Der er også Memet Yektas, som hænger en yderligere detalje på sit spørgsmål:
»Hvorfor skal jeg have 3. stik, hvis jeg tidligere har været smittet, og de to første stik alligevel ikke virker på den sidste variant?«
Vi har fået hjælp af Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, til at besvare det grundlæggende spørgsmål. Han svarer først og fremmest et bekræftende »ja,« til om tidligere smittede bør modtage 3. stik.
»Immunforsvarets respons er lidt forskellig efter smitte i forhold til ved vaccination. På nogle måder er det bedre - på andre fronter er vi mere usikre. Men uanset hvad, så ved vi nu, at tidligere smitte kombineret med at få vaccinen giver rigtig god beskyttelse. Det gælder både for dannelsen af antistoffer og T-celler,« lyder det fra Søren Riis Paludan, hvis svar er dækkende i tilfælde af både 1., 2. og 3. stik i en situation med nylig smitte.
Og så var der det med datoen for den mandlige læsers raskmelding, 14. november.
Hvornår man må modtage en vaccinedosis som tidligere smittet er nemlig afhængig af datoen for ens raskmelding. Reglen er, at man først må modtage en coronavaccine tidligst en måned efter raskmelding.
Den mandlige læser er altså akkurat blevet berettiget til at modtage sin tredje dosis, som ifølge Søren Riis Paludans svar vil give ham endnu bedre immunitet end for nuværende.
Og så var der også anden halvdel af Memet Yektas’ spørgsmål, der handlede om vaccinernes almene virkning overfor den nye omikron-variant.
Med det spørgsmål er man nødt til at adskille vaccinens effekt overfor smitte fra dens effekt overfor sygdom. Det er nemlig det, som omikron har formået at gøre.
Selvom der endnu mangler meget viden om omikron, har myndighederne således erkendt, at omikron i høj grad er i stand til at smitte også vaccinerede.
For hvad angår så alvorlig sygdom, at indlæggelse er nødvendig, er konklusionen dog indtil videre, at vaccinerne også mod omikron har en relativt høj effekt.
For få dage siden udkom et studie fra Sydafrika, der tyder på, at man med to stik af Pfizer-vaccinen var beskyttet med 70 pct. mod indlæggelse med omikron-varianten. I tidligere perioder før omikron var det tal 93 pct.
Samme studie viste kun 33 pct. beskyttelse mod omikronsmitte hos personer med to stik - et tal der tidligere var 80 pct.
Studiet skal dog tages med det en række forbehold.
For det første er det endnu ikke fagfællebedømt, for det andet dækker det ikke effekten af en tredje dosis, da man i Sydafrika kun har uddelt meget få af disse, for det tredje er det Sydafrikanske samfund anderledes end det danske med blandt andet en yngre befolkning, og for det fjerde er det lige nu sommersæson i Sydafrika, hvilket også påvirker virussens vilkår.