21-årige Sine Johansen har prøvet mere end de fleste: Er konverteret til islam, har fået to børn og er blevet skilt - nu starter hun et nyt liv med hjælp fra fremmede

De seneste uger har været både »sindssygt« hårde og »lettende« for 21-årige Sine Johansen.

Hun er blevet skilt og er flyttet fra sin daværende mand i Aarhus til en tom lejlighed i Horsens med et meget begrænset budget, to små børn og ingen bekendte i byen udover sin søster.

Hun har fået doneret bunkevis af møbler, legetøj og køkkenudstyr til den tomme lejlighed af over 20 fremmede mennesker, der havde læst et opslag, som hun havde lavet på Facebook.

Og så har hun valgt at smide det tørklæde, som hun har båret de fleste dage, siden hun i 2017 konverterede til islam.

»Jeg har aldrig nogensinde før prøvet at være så presset og så stresset - og glad. Jeg har været det hele igennem,« siger Sine Johansen.

Hun begyndte at interessere sig for islam som 17-årig, da hun fik en veninde, der selv var muslim.

Først turde hun ikke fortælle sin familie om den koran, som hun i det skjulte læste i. Men med tiden tog hun den frem, og det samme gjorde hun med sit tørklæde, som har har båret siden hun var 17 år.

Derfor har det ikke været nemt for hende at tage beslutningen om at droppe tørklædet.

»Det har været sindssygt hårdt for mig at tage det af. Men det var også lettende på en måde, for jeg føler, at jeg ikke længere bliver stemplet,« siger hun.

Hun er stadig muslim, men har kun valgt at stoppe brugen af tørklædet.

Ifølge hende selv har hun oplevet, at det kan have en bagside, hvis man bærer et tørklæde.

»Jeg har oplevet at blive spyttet efter på gaden, og det synes jeg bare var for hårdt. Jeg vil ikke risikere for mine børn, at der skulle ske den slags med deres mor, bare fordi hun går med tørklæde. Så derfor valgte jeg at tage det af.«

25 personer har været forbi

Sine Johansen har været igennem flere store omvæltninger de seneste år, og hun har også været med i en dokumentar på DR, hvor hun har fortalt om sit liv som muslim.

Samtidig med, at hun har valgt at tage sit tørklæde af, er hun flyttet til Horsens med sine to børn.

Flytningen blev samtidig indledningen på et intenst forløb, hvor hun har fået hjælp fra en lang række fremmede horsensianere.

Da hun fik nøglerne til sit nye hjem, manglede hun alt. Hun havde hverken en seng, en sofa, et spisebord, stole, knive, gafler eller skåle.

»Jeg måtte låne 18.000 kr. af mine forældre til et indskud. Jeg havde fundet en lejlighed, men jeg ville også gerne hurtigt kunne skabe en base for mine børn, så de ikke skulle stå i alt det her flytterod,« siger hun.

Derfor lavede Sine Johansen et opslag i Facebook-gruppen ”Horsens,” hvor hun fortalte om sin situation. Hun skrev, at hun havde et meget begrænset madbudget til resten af november og spurgte, om nogle i Horsens kunne hjælpe med at skaffe de ting, hun manglede.

Hurtigt derefter kom der over 200 kommentarer til opslaget.

»Det gik sindssygt hurtigt. Jeg kunne slet ikke følge med i alle de henvendelser, der var,« siger hun.

Grænseoverskridende situation

De seneste uger har Sine Johansen fået besøg af omkring 25 personer, der selv er kommet forbi med møbler, køkkengrej og legetøj til børnene.

»Jeg har fået alt fra en hvidløgspresser til lamper, pyntepuder, skåle, mikroovn, håndklæder. Der er virkeligt ikke det, jeg ikke har fået. Det eneste, jeg har betalt for, er sofaen og spisebordsstole. Det gav jeg samlet 1.500 kr. for,« siger hun.

Uden hverken kørekort eller bil - og kun en klapvogn til at transportere møblerne - havde Sine Johansen samtidig også svært ved at hente tingene. Men det løste sig selv. Alle de personer, der har doneret boligtilbehør til hende, har selv leveret det.

»Det er mega vildt. Tak bliver lige pludselig et fattigt ord, føler jeg. For dem, der har afleveret en ting, virker det måske som at de bare lige får afleveret noget, men for mig betyder det bare hele verden. Det betyder, at jeg kan få skabt et hjem til mine børn, og at de har noget at bo i,« siger hun.

To uger efter, at hun flyttede ind, var den tomme lejlighed fyldt op med ting og møbler fra fremmede.

»Det har været vildt overvældende,« siger hun og tilføjer:

»Det er jo aldrig forkert at række ud efter hjælp. Det er kun forkert, hvis man ikke gør det. Jeg stod i en situation, hvor jeg virkeligt havde brug for hjælp, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre,« siger hun.

»Jeg har i hvert fald fundet ud af, at Horsens er en hjertevarm by, og at det er okay, at selvom man synes det er grænseoverskridende at række ud efter hjælp, skal man bare gøre det. Der står en masse mennesker klar til at give en hjælp. Jeg kender jo ingen af dem, der har været her,« siger hun.