Ny forskning: Giftige fluorstoffer går ud over kvinders amning

Kvinder med perfluorerede stoffer i blodet er mere tilbøjelige til at måtte opgive amning. Det har danske forskere nu kortlagt.

Artiklens øverste billede
Amalie Timmermann og en række kolleger har kortlagt 1300 kvinders ammeforløb og værdien af farlige fluorstoffer i kvindernes blod. Forskerne konkluderer, at selv små mængder fluorstoffer har indvirkning på amningen. Foto: Carsten Snejbjerg

Man tager 1.300 fynske kvinder, måler deres indhold af de farlige fluorstoffer, PFAS, i blodet, og når børnene så er født, følger man med i kvindernes amning.

På den måde har danske forskere nu kortlagt, at kvinder med perfluorerede stoffer i blodet er mere tilbøjelige til at måtte opgive amning.

»Vores forskning viser, at for hver fordobling af PFAS-mængden i blodet er der 20 procent højere risiko for at stoppe amningen. Desuden ser vi umiddelbart de her effekter ved meget lave niveauer. Kvinderne har altså været meget lavt eksponeret, og alligevel ser vi denne effekt,« siger Amalie Timmermann, ph.d, adjunkt på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Studiet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.

Sårbart brystkirtelvæv

Perfluorerede stoffer, PFAS, er kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj, møbler og brandslukningsskum. Stofferne er svære at nedbryde og ophobes derfor i miljøet.

De er sundhedsskadelige for mennesker og kan påvirke immunsystemet og kolesteroltallet og mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Det seneste halve år har der særligt været fokus på fluorstofferne, fordi borgere i Korsør er blevet massivt eksponeret gennem forurenet kød fra køer, der har græsset nær en brandstation.

Stort set alle danskere er udsat for mindre mængder af disse kemikalier. Når selv relativt små mængder PFAS kan være med til at hæmme kvinders amning, skyldes det ifølge forskernes hypotese, at stofferne forstyrrer kvindens hormoner.

»Vi ved fra studier med dyr, at brystkirtelvævet er noget af det mest sårbare i forhold til PFAS-eksponering. Det er i brystkirtelvævet, mælken bliver dannet, og dyrestudierne tyder på, at kirtelvævet på grund af PFAS ikke er udviklet, som det skulle. Kvinderne får derved sværere ved at amme og producere mælk nok,« siger Amalie Timmermann.

Effektiv afgiftning

I princippet er et indhold af PFAS i blodet på mere end nul over normalen, men fordi vi allesammen udsættes for de farlige stoffer, vil langt de fleste mennesker have lidt PFAS i blodet.

I Korsør har 118 borgere dog fået målt enorme mængder PFOS (som hører under gruppen af PFAS-forbindelser, red.) i blodet, efter at have spist forgiftet kalvekød. Køerne havde græsset på en nabomark til en brandskole, der i årevis brugte giftigt brandskum. Grænseværdien for PFOS i blodet er 21,2 ng/ml, men nogle borgere har fået målt værdier på over 550 ng/ml. Det er de højeste tal, der nogensinde er målt på danskere.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at der blandt de forgiftede borgere var gravide kvinder og nybagte mødre med PFOS-værdier på flere hundrede. Med så høje værdier vil kvinderne i udgangspunktet have ringe odds for vellykkede amninger, men med kendte høje værdier af PFOS anbefales det slet ikke at amme.

»Vi ved, at fluorstofferne udskilles gennem modermælken, og det vil i så fald blive givet videre til barnet. Til gengæld er amning en virkelig effektiv afgiftning for moderen, så her vil man råde kvinderne til at malke ud, hvis de kan, men give barnet modermælkserstatning,« siger Amalie Timmermann.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.