Skolelukning og isolationskrav - sådan kan vi stadig bekæmpe coronavirus
Sundhedsministeriet nedjusterer coronavirus fra at være en såkaldt samfundskritisk sygdom til at være en almen farlig sygdom. Det betyder, at der bliver taget værktøjer ud af værktøjskassen, som man fremover ikke vil kunne bruge i epidemihåndteringen.
Nationale nedlukninger, krav om coronapas og lukketider i restaurationsbranchen, alt det vil fra den 10. september være fortid i den danske corona-håndtering. Det er konsekvensen af, at Sundhedsministeriet fredag formiddag meddelte, at de ikke længere anser coronavirus som en samfundskritisk sygdom.
Definitionen, for hvor alvorlig en sygdom er, bygger på epidemiloven. Her arbejder man med tre kategorier for sygdomme. Smitsomme sygdomme, almen farlige sygdomme og så samfundskritiske sygdomme. Kategorierne bygger oven på hinanden og hver kategori medbringer nogle værktøjer, som sundhedsmyndighederne kan tage i brug for at bekæmpe sygdommen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der bestemmer, hvorvidt en sygdom er smitsom eller almen farlig, men så længe Sundhedsstyrelsen anser en sygdom for at være almen farlig, så kan regeringen - med Folketingets samtykke - ophøje sygdommen til at være samfundskritisk og dermed få mere vidtgående værktøjer til rådighed.
Ved nu at nedkvalificere coronavirus fra at være samfundskritisk til ”blot” at være almen farlig, så siger regeringen farvel til en række værktøjer, der tidligere har vist stor effekt i bekæmpelsen af corona-virus. Tiltag, som den kun kan genindføre, hvis et flertal i folketingets epidemiudvalg siger god for det.
Helt konkret vil regeringen fra d. 10. september ikke længere kunne gøre brug af følgende værktøjer. Listen er ikke udtømmende, men beskriver de væsentligste ændringer.
- Forsamlingsforbud og opholdsforbud
- Krav om coronapas
- Lukketider i restaurationsbranchen
- Arealkrav
- Automatisk nedlukning af kommuner og sogne
- Inddeling i mindre grupper på for eksempel plejehjem, skoler og i dagtilbud
- Krav om mundbind
Den eneste måde, regeringen kan få de værktøjer tilbage på, er ved at bede Folketingets epidemiudvalg om lov. Her gælder reglerne om negativ parlamentarisme. Der må altså ikke være et flertal imod igen at ophøje corona til en samfundskritisk sygdom.
At corona ikke er en samfundskritisk sygdom længere, er dog ikke ensbetydende med, at det er helt slut med at kunne håndtere corona-epidemien. Regeringen har stadig en række værktøjer til rådighed, særligt i forhold til at kunne overvåge og inddæmme smittespredningen. De værktøjer, man stadig kan tage i brug efter den 10. september, tæller i sin væsentlighed:
- Indrejserestriktioner
- Styrelsen for Patientsikkerhed kan stadig kræve, at man lader sig teste, isolere og behandle for coronavirus.
- Styrelsen for Patientsikkerhed kan lukke fx skoler og dagtilbud ved høj smitte.
- Smitteopsporing
- Spildevandsovervågning
- Lokale restriktioner for besøg på blandt andet plejehjem og sygehuse
- Styrelsen for Patientsikkerhed kan kræve person- og sundhedsoplysninger fra myndigheder, virksomheder og borgere såfremt, det er nødvendigt for smitteopsporingen
Hvis Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt nedjusterer coronavirus fra en almen farlig sygdom til en smitsom sygdom, så vil alle værktøjer undtagen spildevandsovervågning og generelle anbefalinger og kampagner frafalde.