Klimapanelets nye rapport har »samme overordnede konklusioner«, men det er blevet »mere alvorligt«

De seneste to millioner år har der ikke været så meget CO₂ i atmosfæren, som der er i dag. Det er ikke usandsynligt, at temperaturen vil være steget med to grader i 2040’erne, hvilket er den øvre grænse for Paris-aftalen. Og så er klimaforandringerne menneskeskabte.

Det er nogle af budskaberne i den sjette hovedrapport fra FN’s klimapanel, IPCC, der blev udsendt mandag.

Jyllands-Posten har spurgt den videnskabelige leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning hos DMI og klimaprofessor ved Københavns Universitet, Eigil Kaas, hvad man bør tage med sig fra den nye klimarapport:

Hvad tænker du umiddelbart om IPCC’s nye rapport?

»I virkeligheden synes jeg ikke, at vi har lært ret meget mere, end det, vi vidste i forvejen. Det er stort set de samme overordnede konklusioner.«

Hvor alvorligt skal vi tage de konklusioner?

»Første gang jeg var med til at skrive et stort afsnit om klima og drivhuseffekt i 1989, skrev vi, at det var meget alvorligt. Og det har det været lige siden. Der er bare ikke nogen, der for alvor har gjort noget ved det globalt set. I hvert fald ikke med samme engagement som med f.eks. coronakrisen.«

»Det er klart, at det er blevet mere alvorligt nu. Man burde jo have gjort noget allerede for 20-30 år siden. I Danmark gør vi meget, men danskerne er stadig nogle af de værste CO₂-udledere i verden, hvis vi kigger på vores forbrug. Der er store mængder CO₂ forbundet med varer, vi køber i udlandet, som slet ikke spiller ind i Danmarks CO₂-regnskab. Vi har alle sammen et meget stort ansvar.«

Er der noget i rapporten, du bider særligt mærke i?

»En ting, der har været meget debat om, er, om vi kan måle ændringer i kraftig nedbør og tørke. Der har tidligere været for korte måleperioder, men nu er det efterhånden mere tydeligt, at der målbart og statistisk signifikant er flere kraftige nedbørshændelser mange steder på jorden. Det er lidt mere usikkert med tørke, men der begynder også at være tegn på målbare ændringer.«

»Og det er helt sikkert, at det er menneskets skyld. Vi forstår alle processerne, der ligger bag, nu.«

Vi har jo denne sommer set konsekvenserne af ekstrem nedbør i bl.a. Tyskland, Belgien og Holland. Er det den slags, vi kan forvente, at der vil komme mere af?

»Ja, det forventer vi. Globale og regionale modelberegninger og teori siger det samme: Når det bliver varmere, kommer der mere vanddamp i luften, og så vil vi få mere nedbør. Begivenheder som dem i Tyskland, Belgien og Holland vil blive hyppigere, og de stærkeste af dem vil blive kraftigere. Det tyder alt på.«

Hvordan tolker du rapportens konklusioner for det fremtidige klima i Danmark?

»Temperaturstigningen i Danmark ligger omkring det globale gennemsnit. Hvis temperaturen globalt stiger tre grader, vil den rundt regnet stige det samme her, og det bliver varmere både sommer og vinter. Vi ligger til at få mere nedbør om vinteren.«

Den seneste rapport fra IPCC var fra 2013. Har noget ændret sig?

»Der er nogle mere skarpe konklusioner omkring global vandstand. Der er mere fokus på, hvor stabile iskapperne er, især ved Antarktis. Hvis Vestantarktis bliver mere ustabil, vil det give nogle meget store vandstandsstigninger, og de scenarier, der er omkring globale vandstandsstigninger, er også uden denne effekt skruet lidt op.«

Hvilke konsekvenser vil det have?

»De næste 50 år er det måske ikke så alvorligt, men så er der lagt brænde på bålet, og så kan man næsten ikke undgå det. Så vil vandet i værste fald stige i løbet af de næste århundreder helt op til 15 meter. Det vil have meget alvorlige konsekvenser for de kulturværdier, vi har langs kysterne, og en masse værdier og landbrugsområder vil gå tabt.«

»Man kan godt bygge 20 meter høje dæmninger, men de er dyre og ikke specielt kønne, især ikke, hvis de skal bygges rundt om hele Danmark. Det ligger meget langt ude i fremtiden, men det er næsten uundgåeligt, at det på den lange bane vil stige med flere meter, hvis vi ikke gør noget snart.«

Rapporten er jo kommet forud for COP 26 i Glasgow til november. Hvilke nøglepunkter i rapporten vil der blive snakket mest om?

»Sådan noget som havniveau kunne jeg forestille mig, at man vil gribe fat i. Men man vil også tage fat i kraftig nedbør, fordi konsekvenserne tydeligt er understreget med de hændelser, der har været i Europa. Der har også været tilsvarende meget alvorlige oversvømmelser i Kina og andre steder.«

Hvad er det vigtigste, der skal gøres nu?

»For det første skal vi være gode til at tilpasse os de ændringer, der kommer, så vi skal vide endnu mere om, hvad der f.eks. vil kunne ske i Danmark med hensyn til kraftig nedbør, og hvilke effekter det vil have på Gudenåen og andre steder. Det er vigtigt. Den anden ting er at modvirke klimaændringerne ved at få den grønne omstilling op i gear. Det gælder hele verden, og der skal Danmark være et land, der virker som et eksperimentarium og viser, at man kan gøre det.«

Er der noget, du vil tilføje?

»Jeg bliver jo tit spurgt, hvad man selv kan gøre. Og en af mine kæpheste er, at man skal bruge sine penge på serviceydelser i stedet for varer. Gå til koncert, massage, gå i teatret, spis en god middag. Brug penge på noget, hvor der er meget arbejdskraft, men ikke så mange varer, involveret.«