Kloden »bliver varmere, vådere og mere ekstrem«

Stort set hele den temperaturstigning, som verden har set siden 1850, er menneskeskabt. Og det er ikke usandsynligt, at temperaturen vil være steget med to grader i 2040’erne, hvilket er den øvre grænse for klimaaftalen fra Paris. Det er nogle af budskaberne i en ny hovedrapport fra FN's klimapanel.

Artiklens øverste billede
FN’s klimapanel, IPCC, har mandag udsendt sin sjette hovedrapport. Arkivfoto: NASA NASA/Ritzau Scanpix)

Klimaforandringerne er menneskeskabte. Og varmere vejr, tørke eller voldsommere nedbør rammer verdens befolkning med store regionale forskelle, afhængigt af hvor man bor.

Det er to af hovedbudskaberne i den sjette hovedrapport om klimaets udvikling, som FN’s klimapanel, IPCC, mandag har udsendt.

Den her rapport er et wakeupcall. Den sender et tydeligt signal om, at vi ser en klode under forandring qua de menneskeskabte klimaforandringer.

Sebastian Mernild, klimaforsker og prorektor på Syddansk Universitet

»Den her rapport er et wakeupcall. Den sender et tydeligt signal om, at vi ser en klode under forandring qua de menneskeskabte klimaforandringer. Den viser, at vi kigger ind i en fremtid, der bliver varmere, vådere og mere ekstrem,« siger Sebastian Mernild, klimaforsker og prorektor på Syddansk Universitet.

Han er en af hovedforfatterne på det kapitel i hovedrapporten, der handler om, hvordan klimaforandringerne rammer regionalt forskelligt.

Når man læser den sjette hovedrapport, springer det i øjnene, at forfatterne igen og igen skriver, at menneskets aktivitet er årsag til de højere temperaturudsving, nedbørsmængder og afsmeltning af gletsjere og iskapper, som man allerede har set og vil se endnu tydeligere i fremtiden.

»Det fremgår tydeligere, at klimaforandringerne er menneskeskabte,« siger Sebastian Mernild.

Sådan går det

I forhold til hvordan klimaet har udviklet sig indtil nu, skriver hovedrapporten bl.a.:

  • At der i to millioner år ikke har været så meget CO2 i atmosfæren som i dag.
  • At temperaturen siden 1970 er steget mere, end man har set de seneste 2.000 år.
  • At havet er opvarmet hurtigere det seneste århundrede, end man har set det siden afslutningen på den seneste istid for 11.000 år siden.
  • At havisen i Arktis har den laveste udbredelse siden 1850 – og at udbredelsen af is i sensommeren ikke har været mindre i de seneste 1.000 år.
  • At gletsjernes globale tilbagetrækning er den største i 2.000 år.
  • At temperaturen på kloden siden 1850 er steget med 1,09 grad – 1,07 skyldes menneskelig aktivitet.

De fremtidige klimaforandringer afhænger af, hvor effektivt det lykkes at begrænse udledningen af drivhusgasser. Om fremtidens klima forudsiger hovedrapporten bl.a.:

  • At havet vil stige – mellem 28 og 101 cm inden år 2100 – og at det ikke kan udelukkes, at det er steget med fem meter inden 2150.
  • At golfstrømmen med stor sandsynlighed vil blive svækket gennem det 21. århundrede, hvilket vil påvirke klimaet i Nordeuropa og gøre det koldere samt skubbe til regnbælterne i resten af verden.
  • At temperaturen på kloden i år 2100 vil være mellem 1,0 og 5,7 grader varmere end før industrialiseringen i 1850.
  • Det er sandsynligt, at temperaturen selv ved et mellemhøjt udledningsscenarie vil være steget med to grader i 2041-2060, hvilket er den øvre grænse for klimaaftalen fra Paris.
  • At havtemperaturen i resten af det 21. århundrede vil stige to til otte gange så hurtigt som set i det seneste århundrede.

Klimaforandringer speeder op

Sebastian Mernild peger på, at stigningen i Jordens gennemsnitlige temperatur er et eksempel på, hvordan klimaforandringerne er speedet op.

»Groft sagt sker stigningen i klodens middeltemperatur 10 gange hurtigere siden industrialiseringen, end vi har set det i et perspektiv på 22.000 år,« forklarer han og fortsætter:

»I rapporten siger man, at der er mere end 50 pct. sandsynlighed for, at man har en temperaturstigning på 1,5 grader allerede i begyndelsen af 2030’erne i forhold til den førindustrielle periode.«

Sebastian Mernild forklarer, at mængden af nedbør, der forudses at falde i de forskellige egne af verden, er et godt eksempel på, hvordan vejret vil ændre sig i en klimaforandret verden, afhængigt af hvor man bor.

IPCC har til hovedrapporten lavet et digitalt atlas, hvor man kan se, hvordan klimaforandringerne rammer verden, afhængig af f.eks. hvor stor koncentrationen af drivhusgasser er i atmosfæren, og hvor høj gennemsnitstemperaturen er i verden.

Der kan man f.eks. se, hvordan f.eks. det nordlige Europa og herunder Danmark i fremtiden får mere nedbør, mens det modsatte vil ske i Sydeuropa, eksempelvis Spanien og Grækenland, når kloden bliver endnu varmere.

De massive oversvømmelser i juli i Tyskland kostede både menneskeliv og store materielle skader. Foto: Marie Ravn

Denne udvikling kan vi her i Europa allerede have fået en forsmag på. Mens det regnede voldsomt i Tyskland, Holland og Belgien, hvor der skete massive oversvømmelser, var der f.eks. relativt tørt i et land som Polen, mens der på en græsk ø som Rhodos har været problemer med skovbrande.

Sebastian Mernild vurderer med baggrund i rapporten, at politikerne har fået mere travlt, hvis de skal bremse klimaforandringerne. Bl.a. også fordi udledningerne af CO2 fortsat stiger, og fordi mange lande uden for Kina, USA og EU hverken har teknologi eller økonomi til at bremse udledningerne.

»Verden ændrer sig endnu hurtigere end tidligere. Det signalerer, at politisk handling er noget, som man skal gribe voldsomt fat i, hvis man ønsker at gøre noget ved det. Glasgow bør i så fald være stedet, hvor man sætter en endnu mere tydelig internationale ambition,« siger han med henvisning til efterårets kommende klimatopmøde i den skotske by.

Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende formand for den grønne tænketank Concito, har på forhånd store forventninger til den sjette hovedrapports politiske betydning.

»Den bliver vel den første rapport fra IPCC, hvor diskussionen ikke kommer til at handle om, hvorvidt vi har et problem. Og om det er stort eller ikke er så stort. Det er, som om debatten er kommet videre, så man i den grad fokuserer på handling. Jeg tror også, at det, vi har oplevet i Europa i denne sommer, i USA og i Australien sidste år, vil skubbe endnu mere på. Jeg ser også, at det store erhvervsliv er ved at rykke sig,« siger Connie Hedegaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.