Private bosteder mangler corona-penge, men kommuner sidder tungt på milliard-pulje: »Den eneste variabel jeg kan skære på, er aktiviteter for børnene«

Kommunerne har sat sig tungt på en milliardpulje til ekstra coronaudgifter, mens private organisationer kun har fået en lille del af pengene.

Det viser en opgørelse, Kommunernes Landsforening har udarbejdet til Finansministeriet efter kritik af kommunernes håndtering af i alt 3,6 mia. kr., som staten har bevilget til at dække ekstraudgifter i forbindelse med coronakrisen.

Kommunerne har fået 1,4 mia. kr. til at dække ekstra coronaudgifterudgifter, bl.a. i kommunale og private bosteder, plejehjem, krisecentre og andre sociale tilbud. De private og selvejende institutioner rummer ifølge beregninger fra Selveje Danmark mellem 20 og 30 pct. af de borgere, der bruger sociale tilbud, men de har kun fået 180 mio. kr. svarende til 13 pct. af pengene, viser en redegørelse fra Kommunernes Landsforening.

Jon Krog, direktør i Selveje Danmark, der repræsenterer 300 private og selvejende sociale institutioner, kan ikke genkende Kommunernes Landsforenings beregninger og tvivler på, at de er rigtige.

»Men selv hvis de 180 mio. kr. er korrekt, så er det alt for lavt. Selvejende og private velfærdstilbud hjælper 20 pct. af borgerne på disse områder, og 180 mio. kr. svarer til, at de selvejende kun får halvdelen af det, som kommunerne har fået til deres tilbud,« siger Jon Krog med henvisning til, at coronapengene både skal uddeles til private tilbud og kommunernes egne institutioner.

En lang række private, sociale tilbud oplever store problemer med at få penge ud af kommunerne, hvilket har udløst kritik af regeringen og kommunerne fra både politikere, erhvervsorganisationen Danske Erhverv og Selveje Danmark. Siden kritikken blev rejst første gang sidste år, har finansminister Nicolai Wammen gentagne gange svaret med samme formulering, nemlig at regeringen har ”en klar forventning om”, at kommunerne fordeler pengene rimeligt og løser eventuelle problemer.

De nye oplysninger fra Kommunernes Landsforening får ikke ministeren til at skifte formulering.

»For regeringen er det vigtigt, at kommunale og private tilbud behandles ensartet. Det har jeg en klar forventning om. Jeg har derfor også med årets økonomiaftale drøftet med KL, hvordan det sikres,« oplyser Nicolai Wammen i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Finansministeriet påpeger, at de 1,4 mia. kr. ikke kun skal dække sociale tilbud, men også andre kommunale udgifter, f.eks. ”etablering af kommunale isolationsfaciliteter”.

Ud over de 1,4 mia. kr. til kompensation af coronaudgifter har kommunerne fået 2,2 mia. kr. til indkøb af værnemidler, f.eks. handsker, mundbind og kitler. Men kommunerne har ifølge Selveje Danmark haft vidt forskellige fortolkninger af, om private institutioner skulle have del i disse penge. Ifølge en medlemsundersøgelse i Selveje Danmark har halvdelen af de selvejende institutioner kunnet få gratis værnemidler af mindst én kommune. En tredjedel oplyser, at de ikke har kunnet få værnemidler fra kommunen og derfor har skullet købe dem selv.

Jon Krog fra Selveje Danmark mener politikerne bør sikre, at pengene til ekstra coronaudgifter bliver fordelt sådan, at både private og kommunale institutioner får den rigtige andel af pengene.

»Selveje Danmark har fx kendskab til en kommune, hvor et tilbud fik værnemidlerne gratis og et andet tilbud skulle selv betale for dem. Det viser tydeligt, at der sidder nogle kommunale sagsbehandlere, der ikke ved, hvad de skal stille op – og så er det tilfældigheder der afgør, hvorvidt et selvejende eller privat velfærdstilbud får værnemidlerne gratis eller selv skal ud og købe,« siger Jon Krog.

Ledere i de private, sociale tilbud har flere gange udtrykt voldsom frustration over kommunerne, der ifølge lederne arbejder langsomt, har vidt forskellige fortolkninger af reglerne og er meget svære at få penge ud af.

Kitt Palbjørn-Pedersen, forstander på Hostruphøj i Hobro, der er skole, bosted og aflastningshus for børn og unge mellem 6 og 18 år, der er blevet fjernet fra hjemmet, har søgt kompensation for godt 20.000 kr. men har ikke fået nogle penge udbetalt. Og det kommer til at ramme institutionens børn og unge, der typisk kommer fra socialt belastede hjem.

»Den eneste variabel, jeg kan skære på, er aktiviteter for børnene. Vores budget er godkendt af tilsynet, så vi skal holde de sommerlejre og hvad der ellers er lige meget hvad. Men der vil være færre biografture og alt muligt andet,« siger Kitt Palbjørn-Pedersen.

En undersøgelse, Dansk Erhverv og Selveje Danmark gennemførte i foråret blandt 59 private tilbud, viser, at den gennemsnitlige kompensation til private institutioner ligger på 19 pct. af det beløb, organisationerne ansøger kommunerne om. Over halvdelen af de private institutioner har slet ikke fået nogen kompensation.

Venstres ældre- og psykiatriordfører, Jane Heitmann, er stærkt kritisk over for kommunernes håndtering af coronamilliarderne.

»De private aktører skal have dækket de udgifter, der har været, og der har kommunerne en klar forpligtigelse til at sikre, at også de private aktører får dækket de udgifter,« siger Jane Heitmann.

Ifølge Morten Mandøe, cheføkonom i Kommunernes Landsforening, kan der være flere forklaringer på de relativt lave udbetalinger til de private institutioner. Bl.a. har mange af kommunernes egne institutioner ikke haft ekstraudgifter, og derfor vil man heller ikke udbetale penge til de private aktører. Desuden har udgangspunktet været, at de private tilbud skulle kompenseres ved, at de priser, kommunerne betaler for at benytte de private tilbud, bliver forhøjet. Det betyder, at de private tilbud sidste år selv måtte klare udgifterne, mod til gengæld at få en højere betaling i år.

»På det sociale område har der været et princip om, at det er taksterne, der skal bære udgiften. Merudgifterne har skullet indregnes i taksterne, og det har efterfølgende skulle godkendes af Socialstyrelsen, så det er noget omstændigt,« siger Morten Mandøe.

Kommunerne har samlet fået 3,6 mia. kr., og de private tilbud har fået 180 mio. kr. Er det i overensstemmelse med det, der har været intentionen i aftalen?

»De godt 2 mia. vedrører værnemidler, og det er en helt anden situation. Er knap 200 mio. kr. ud af 1,4 mia. en rimelig andel? Jeg tør ikke sige det, for det kommer an på, hvordan udgifterne har fordelt sig på forskellige områder og hvor mange brugere, det dækker. Samtidig er der nogle af udgifterne, som bliver afholdt i 2021,« siger Morten Mandøe.

Kompensation gennem takstforhøjelser er stærkt upopulære blandt de private tilbud, fordi de så kommer til at fremstå som langt dyrere end de kommunale tilbud, og dermed risikerer at miste opgaver.

»Det er en konkurrencesituation, hvor alle skal gøre det (hæve taksterne, red.), inklusive det offentliges egne institutioner. Og det gør de ikke,« siger Kitt Palbjørn-Pedersen, forstander på Hostruphøj.

Hun ser det dog ikke som en mulighed at fastholde de aktuelle takster, for det vil betyde ringere tilbud til institutionens børn og unge.

»Det har vi ikke specielt lyst til, for det er børn og unge som i forvejen er i underskud i forhold til aktiviteter og anden form for stimulering,« siger hun.