Stor undersøgelse: Nogle elever trivedes under nedlukning, men mange blev ramt af faldende motivation og ensomhed

De fagligt svageste elever blev taberne under nedlukningen af skoler og ungdomsuddannelser i foråret, og for en stor del af elevernes vedkommende har både motivationen og trivslen taget et dyk.

Omvendt trives en mindre gruppe elever godt med digital undervisning og hjemsendelse.

Det viser en række nye rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet har kortlagt erfaringerne med foråret og sommerens coronanedlukning og nødundervisning.

Et gennemgående tema i undersøgelserne er, at de fagligt svage elever har haft sværest ved at finde sig til rette i den nye og mere digitale skole, og dermed har lidt det største faglige tab.

For eksempel vurderer 81 procent af lærerne i grundskolen, at elever fra socialt udsatte hjem har haft et »meget lavere eller lidt lavere« læringsudbytte under nedlukningen sammenlignet med normalt.

Det skal tages alvorligt, understreger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det er nogle elever, som lærerne i forvejen har blik for, men resultaterne understreger, at der skal bruges ekstra muskler på at få dem med om bord igen,« siger hun.

Ikke kun dårligt nyt

Rapporterne – som er baseret på blandt andet spørgeskemaundersøgelser og interviews med elever, lærere og skoleledere – tegner dog også et billede af, at nogle elever ligefrem er kommet styrket ud af coronanedlukningen. De har trivedes med at, der var mere ro til at koncentrere sig og bedre muligheder for at arbejde i eget tempo.

32 procent af lærerne i grundskolen vurderer således, at de fagligt stærke elever har haft et højere læringsudbytte under nedlukningen. Dette gælder især for elever, der er gode til at strukturere deres arbejde.

Desuden er der eksempler på, at elever, som normalt har svært ved at indgå i sociale relationer, eller som typisk bliver distraheret af de »sociale spil«, der typisk er en del af et almindeligt klasserum, har haft gavn af fjernundervisningen, fordi de har haft nemmere ved at fokusere på det faglige.

Dermed viser resultaterne ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, at der ikke findes en ”one size fits all”-løsning, når elevernes efterslæb skal samles op efter coronaen. Hun lægger derfor op til, at skolerne skal skræddersy løsningerne lokalt, så den enkelte lærer kan vurdere, hvilke elever, der har brug for særlige indsatser.

»Rapporterne viser, at vi står over for en opgave af ret forskelligartet karakter. Det viser os, at beslutningen om, hvordan man løser opgaven skal træffes helt ude i det enkelte klasseværelse,« siger Rosenkrantz-Theil.

Hun er i øjeblikket i dialog med Folketingets partier om, hvilke yderligere indsatser, der kan hjælpe eleverne videre. Særligt dem, der stadig sidder derhjemme, og dem, som skal til eksamener og prøver til sommer.

Elever lærte mindre

Allerede for en måned siden påpegede en række forskere og fagfolk, at nedlukninger og fjernundervisning under coronakrisen har betydet, at gymnasieelever og de ældste folkeskoleelever lige nu er fagligt svagere end tidligere elevårgange. Samtidig advarede de om risikoen for, at eleverne tager det faglige efterslæb med sig videre i deres uddannelsesforløb.

Generelt har eleverne da også fået mindre ud af undervisningen hjemme bag skærmene, lyder konklusionen i rapporterne fra EVA.

Syv ud af ti lærere i grundskolen vurderer, at læringsudbyttet for den samlede elevgruppe var enten lidt eller meget lavere under nedlukningen sammenlignet med normalt.

På samme vis mener 51 pct. af eleverne i 5.-8.klasse, at de lærte enten lidt mindre eller meget mindre, mens de var hjemsendt i marts og april.

Dårligere trivsel på gymnasier

På de gymnasiale uddannelser har nedlukningen resulteret i at hovedparten af eleverne var mindre motiverede, lærte mindre og oplevede dårlige trivsel i nedlukningsperioden.

Omkring to tredjedele af eleverne (65 %) vurderer, at de lærte mindre. 67 procent vurderer, at de var mindre motiveret for skolearbejdet end normalt. Og lige omkring halvdelen af eleverne svarer, at de har været i været i dårligere humør eller har følt sig mere ensomme.

»Samlet set understreger det, at en stor del af eleverne på de gymnasiale uddannelser har været udfordrede på deres læring og trivsel i nedlukningsperioden,« hedder det i rapporten.

Hos Danmarks Lærerforening kommer resultaterne af undersøgelsen ikke som nogen overraskelse. Her har man længe været bekymret for særligt de fagligt svage elever under coronakrisen.

»Vi sagde allerede i marts sidste år, at der var et helt særligt problem med nogle elever, som havde virkelig svært ved at følge undervisningen digitalt. De er helt afhængige af klassefællesskabet og relationen mellem lærer og elev,« siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.

Han er ikke så bekymret for elevernes faglige egenskaber – dem skal de nok indhente, mener han – men den dalende trivsel og manglende sociale kontakt med skolekammeraterne, er farlig, mener han.

»Når eleverne ikke trives, kan det have alle mulige faglige slagsider. Det er umuligt at fordybe sig i sin skolegang, hvis man sidder og har det dårligt i en længere periode,« siger forskningschefen.

Skoler får friere rammer

Både Regitze Flannov og Andreas Rasch-Christensen mener, at løsningen er at give skolerne størst mulig frihed til at tilrettelægge undervisningen, når eleverne får lov at vende tilbage.

Det kan for eksempel give mening at have ekstra fokus på praktiske fag, som kan højne trivslen, og som eleverne har været afskåret fra.

»Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om at undervise mere og give flere opgaver. Det gælder om at få genskabt de sociale sammenhænge og fællesskaberne, som er bygget op omkring fagene og samarbejdet med de andre elever,« siger Andreas Rasch-Christensen, mens Regitze Flannov som, at skoler for eksempel kunne tage på lejrskole for både at give eleverne en social oplevelse og samtidig have fokus på naturvidenskabelige fag.

Pernille Rosenkrantz-Theil er helt enig i, at skolerne skal have størst mulig frihed til at tilrettelægge forløbet, når eleverne engang vender tilbage.

»Ja. Hvis rapporterne havde vist, at 90 procent af eleverne intet havde lært i matematik i perioden med nedlukning, så kunne vi sige, at der skulle være tre ugers turboforløb i matematik. Men rapporterne viser, at man ikke bare kan gøre én bestemt ting for at løse problemerne,« siger hun og fremhæver, at Folketinget formentlig snart forlænger muligheden for nødundervisning helt frem til november.

Dermed får skolerne netop mere frihed til at tilrettelægge undervisningen end normalt. Lovforslaget om forlængelsen skal efter planen vedtages endeligt i næste uge.