Fortsæt til indhold
Indland

Bilist mistede livet ved ulykke på landevej nær Varde

Lørdag kørte en personbil i grøften på Varde Landevej mellem Nordenskov og Tofterup. En person er omkommet.

/ritzau/

En person har mistet livet i forbindelse med en trafikulykke på Varde Landevej mellem Nordenskov og Tofterup.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ambulance, helikopter og politi blev sendt til ulykkesstedet lørdag formiddag, hvor en bil var kørt i grøften.

Bilisten var kommet alvorligt til skade og blev fløjet til sygehuset, men vedkommendes liv stod ikke til at redde.

De pårørende er underrettet om ulykken.