Tesfaye vil kigge i asylansøgeres mobiler
Afviste asylansøgeres telefoner skal "tappes" for information. Det er et »kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem«, mener Enhedslisten.
Værsgo at aflevere!
Fremover kan afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge få deres mobiltelefoner ”tappet” for informationer, som skal bruges til at gennemføre deres udrejse.
Det er en del af en ny strammerpakke, som udlændingeminister Mattias Tesfaye retter mod de omtrent 1.100 personer, der er i Danmark trods afgørelser om at de skal rejse ud. Allerede i dag er der hjemmel til at hente informationerne, men nu ansættes der også personale svarende til fem årsværk til opgaven, ligesom der afsættes penge til det: 5 mio. kr. i 2021 og 4,8 mio. kr. året efter.
»Det er et forsøg på at bringe hjemrejsepolitikken ind i det 21. århundrede,« siger Tesfaye, som håber, at man med mobil-tapningen skaffer information om de afvistes identitet og nationalitet.
Disse oplysninger er nødvendige for at få deres hjemlande til at tage imod dem, men ikke alle afviste fortæller dem frivilligt.
Hvordan ville du selv have det med at skulle aflevere din telefon til en fremmed person, som skulle sidde og gennemgå alle mulige ting?
»Hvis jeg havde fået afslag på asyl i et andet land, så tror jeg da, at jeg ville bidrage til fortælle, hvem jeg er, og samarbejde om min egen hjemrejse. Det handler om retsstaten og om at acceptere, at der er nogen, der har fået afslag,« siger ministeren.
Som en del af planen skal der også ske hurtigere »bortskaffelse« af asylansøgeres ejendele, hvis de bliver væk fra centeret uden gyldig grund. Fristen på tre måneder nedsættes markant.
»Efter en uge så tømmer vi værelset,« siger Tesfaye og tilføjer, at »vores udrejsecentre er ikke lagerhoteller, hvor man kan komme og gå, som man har lyst til, og så sørger vi for at have et opvarmet værelse til dem.«
Hans plan skal også blandt andet samle lovgivningen i en ny hjemsendelseslov, ligesom der indføres hjemrejsekontrakter, som man dog ikke er tvunget til at underskrive. De afviste asylansøgere skal også tilbydes 20.000 kr., hvis de frafalder den ankesag, som pr. automatik påbegyndes i Flygtningenævnet, hver gang en asylansøger får afslag på asyl.
Folk får 20.000, hvis de lader være med at anke. Lyder det ikke næsten amerikansk?
»Jeg er tilfreds, hvis katten fanger mus, og jeg tror på, at det her kan få nogle flere til tidligere i processen at samarbejde om egen hjemrejse,« siger ministeren, der ser det som en mulighed for at »tage imod en pose penge og rejse hjem med en smule værdighed og ikke spilde sit liv på et dansk asylcenter«.
Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, protesterer mod forslaget om at ”tappe” data fra asylansøgernes telefoner.
»Det er et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem,« siger Lund, som mener, at formålet – at få informationer til brug for hjemrejse – ikke står mål med den indgriben, der sker i folks privatliv.
Hun understreger, at »folk er flygtet af en grund«, og at det i høj grad skyldes udenrigspolitik og mangel på hjemrejseaftaler, at de fortsat er i Danmark. Fremfor at bruge penge på mobiltapning burde man bruge dem på integration, herunder at få de afviste ind på arbejdsmarkedet, siger hun.
»Decideret klamt«
Rosa Lund kritiserer også den hurtigere bortskaffelse af de afvistes sager ved fravær.
»Det er at tage folks ejendele, og det er lidt mærkeligt, at det er mig som socialist, der skal minde ministeren om ejendomsretten,« lyder det.
Hun ser også negativt på forslaget om at betale folk 20.000 kr. for ikke at anke.
»Det er en rettighed, man har, at man kan klage i asylsystemet. Det er noget svineri, synes jeg, at tilbyde mennesker, som er i en presset situation – også økonomisk – penge for at frasige sig deres klageret,« lyder det fra Rosa Lund, som tilføjer:
»Det er at udnytte mennesker, når de er allersvagest, og det synes jeg faktisk er decideret klamt.«