Rekordmange henvendelser om svampeforgiftning

Kantareller, ramsløg, rørhatte og skovbær. Vi samler og plukker som aldrig før, og efter en lun september har flere svampejægere allerede haft held med svampekniven i år. Trenden har dog en bagside, som mærkes hos Giftlinjen, der sidste år modtog rekordmange henvendelser vedrørende svampeforgiftning.

»Danskere er blevet særligt glade for at plukke svampe i disse år, og det nye nordiske køkken får os til at plukke alverdens ting selv, hvilket kan være en dum idé, hvis man ikke ved, hvad man laver,« siger Niels Ebbehøj, der er overlæge i toksikologi på Bispebjerg Hospital og rådgiver ved Giftlinjen.

Ifølge overlægen har svampeforgiftning de seneste fire-fem år resulteret i op til flere årlige dødsfald og levertransplantationer.

En opgørelse fra Giftlinjen viser, at der siden 2016 har været mere end 2.500 henvendelser om formodet svampeforgiftning, og alene i 2019 modtog Giftlinjen 763 opkald fra bekymrede svampesamlere, hvilket er mere end en fordobling siden 2016, hvor tallet lå på 342.

Også den trænede samler

Ifølge Niels Ebbehøj skyldes det høje antal anmeldelser blandt andet, at sidste år var et usædvanligt godt svampeår. Det fik flere til at prøve kræfter med svampejagt, men selv for den trænede samler kan det være svært at skelne mellem gift- og spisesvampe:

»Det er ikke nok kun at vide, hvilken spisesvamp man leder efter, man skal også vide, hvilke giftige der ligner den. Der er mange forvekslingsmuligheder, og dem skal man have styr på. Hvis man ikke ved, hvilken farve lamellerne skal have, og hvordan de ikke må se ud, går det galt,« siger han og understreger, at det både er nye og øvede svampesamlere, som ringer ind med mistanke om svampeforgiftning.

Typiske symptomer på forgiftning kan være opkast og diarré, og hvis bare én hvid eller grøn fluesvamp sniger sig med i gryden, kan det være livsfarligt. Selv om dette års svampesæson officielt først lige er begyndt, har der allerede været 264 henvendelser om svampeforgiftning i 2020. Et tal, der forventes at stige over de kommende måneder.

»Vi er på vej ind i et langt og lunt efterår, som nemt kan trække svampesæsonen i langdrag, og der er ikke noget, der tyder på, at folk er blevet klogere eller mere forsigtige, når de går i skoven,« siger han og understreger derfor, at det sikreste sted at plukke svampe er i butikkernes køledisk, medmindre man allierer sig med nogen, der har forstand på svampe.

Særligt slemt i to regioner

Selv om de bekymrede opkald kommer fra alle dele af landet, skiller særligt to regioner sig ud. Mere end en tredjedel af alle henvendelser siden 2016 kommer fra Region Hovedstaden, og ca. hver fjerde kommer fra Region Midtjylland. Ifølge foreningen Friluftsrådet skyldes det, at sanketrenden særligt ses i storbyerne, hvor det i højere grad er blevet moderne at lade indkøbskurven stå til fordel for svampekurven.

»Der er kæmpe interesse for at spise det, vi finder i naturen. Vild mad og sankefællesskaber er blevet populært, særligt i storbyer og blandt unge, men fordi folk kommer fra byerne, er de ikke altid bekendt med naturen, og hvad man kan og ikke kan spise,« siger Astrid Bjørg Mortensen, kommunikationschef hos Friluftsrådet.

At problemet kan være særligt centreret om byerne, bakkes op af Niels Ebbehøj, der peger på, at folk, der bor på landet og er vant til at færdes i skoven, har mere viden om, hvilke svampe der kan spises.

En oversigt med billeder af de fem giftigste svampe i Danmark kan ses på Giftlinjens hjemmeside via sundhed.dk.