Kraftigt iltsvind flere steder: Vandet ved Danmarks kyster er mange steder i en forfærdelig tilstand

Mange danske farvande er ramt af kraftigt iltsvind, hvilket giver dårligere vandmiljø og dårligere betingelser for fisk og andet liv i vandet.

Det oplyser Miljøstyrelsen i dette års første iltsvindsmålinger, som fredag blev offentliggjort.

Målingerne viser "kraftigt iltsvind" flere steder i Limfjorden, i Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, i Åbenrå Fjord og i Mariager Fjord. Desuden er flere steder ramt af iltsvind i moderat grad, lige som det var tilfældet i 2019, da udbredt iltsvind også blev registreret tidligt på sommeren.

»Iltsvindet indfinder sig om sommeren først der, hvor der er flest alger i vandet, og hvor vandet står mest stille. Det er det, vi ser nu, hvor iltsvindet har ramt lukkede fjordområder og områder med dybe sænkninger i havbunden. Herfra må vi forvente, at iltsvindet vil brede sig hen over sommeren, med mindre vi får kraftig blæst,« siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen.

Det er vejrforholdene kombineret med udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, som ligger til grund for iltsvindet.

Vandmiljøet i de danske kystnære områder er i det hele taget ikke særlig godt. DR Nyheder skriver på baggrund af tallene fra Miljøstyrelsen, at blot to af 119 danske kystnære områder lever på til EU's krav for godt vandmiljø.

Både Horsens Fjord, størstedelen af Vejle Fjord, Randers Fjord og Mariager Fjord er områder, der betegnes som i "dårlig økologisk tilstand", hvilket er den laveste kategori, mens der i mange indre farvande er registreret "ringe økologisk tilstand".

Kvælstof og fosfor er guf for alger, og en stor forekomst af næringsstoffer får således antallet af alger til at eksplodere. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt, hvilket bliver taget fra vandet omkring de døde alger. Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur.

Den manglende ilt betyder, at ålegræs og dyreliv forsvinder.

»Tendensen vil gå fra mange arter med få individer til få, særlig forureningstolerante arter med mange individer. Det har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, som indgår i føden hos bl.a. fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde,« lyder forklaringen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Det eneste, der kan stoppe iltsvindet, er en længere periode med kraftig vind, og på længere sigt vil det være nødvendigt at mindske udledningen af næringsstoffer kraftigt.

Miljøminister Lea Wermelin siger til DR, at regeringen i 2021 vil komme med en stramning af lovkravene for udledning af fosfor og kvælstof.

»Vi skal i gang med at lave nye vandplaner, hvor hele målet er at få danske vandområder i god tilstand. Det vil sige, at vi skal have udledningen af næringsstoffer ned i Danmark. Vi udleder simpelthen for meget,« siger hun.

Vi skal i gang med at lave nye vandplaner, hvor hele målet er at få danske vandområder i god tilstand. Det vil sige, at vi skal have udledningen af næringsstoffer ned i Danmark. Vi udleder simpelthen for meget.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget står for omkring 60-70 procent af kvælstofudledningen, mens naturlig udvaskning fra den omkringliggende jord står for cirka 20 pct. Den resterende udledning står renseanlæg, havbrug, dambrug og industri for.

Hele Miljøstyrelsens kort over iltsvind kan ses her.