Enigt Folketing tillader publikum til popkoncerter – men ikke til fodboldkampe
Hvorfor tillader Folketinget op til 500 publikummer i en indendørs koncertsal, når der ingen må være på et langt større udendørs stadion? Det giver ikke mening, mener professor.
Lars Fournais havde svært ved at se logikken, da han fredag aften sad foran fjernsynet til ”X Factor”-finale.
Hvorfor måtte TV 2 lukke et par hundrede publikummer ind i et indendørs studie til popfest, når hans fodboldklub – han er bestyrelsesformand i AGF – har forbud mod at lukke en eneste tilskuer ind på et udendørs stadion med plads til knap 20.000?
»Når jeg ser, at der sidder omkring 200 mennesker i et indendørs studie, undrer jeg mig over, at man ikke kan åbne op på et udendørs stadion,« siger Lars Fournais.
Og han er ikke den eneste, som undrer sig.
Op til 500 kan lukkes ind
Under coronakrisen har der været forbud mod forsamlinger på over 10 personer, men onsdag i sidste uge blev det lempet – for visse dele af samfundet.
Da indgik regeringen og samtlige af Folketingets partier en aftale om en udvidelse af genåbningens fase to – der blev bl.a. givet grønt lys til at åbne teatre, koncertsale, museer, kunsthaller, biografer og andre kulturarrangementer – både indendørs og udendørs – med siddende publikum.
Et fodboldstadion har endda den fordel, at det er udendørs.
I et seks sider langt notat har Kulturministeriet nedskrevet en række retningslinjer og forudsætninger for, hvordan der skal genåbnes.
Når publikum sidder med ansigtet i samme retning, skal hvert andet sæde være tomt, eller der skal sikres en meters afstand mellem publikum. Og »der kan maksimalt tillades et publikum på op til 500 personer i de enkelte sale eller det enkelte udendørsarrangement«.
Med den brede politiske aftale kan op til 500 publikummer altså nu forsamles til en indendørs eller udendørs teaterforestilling eller popkoncert.
Men ikke til en udendørs fodboldkamp.
Et stadion har en fordel
De folkevalgte besluttede med genåbningens oprindelige fase to at tillade professionel idræt uden tilskuere fra den 8. maj.
At fodbolden og andre udendørs sportsgrene stadig må undvære publikum, når den øvrige kultur kan byde folk indenfor, er der ingen sundhedsfaglig logik i, vurderer Lars Østergaard, professor og ledende overlæge ved infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
»Hvis man overholder en meters afstand, og der er godt med sprit, kan jeg ikke se, at der er forskel på et fodboldstadion og et teater. Et fodboldstadion har endda den fordel, at det er udendørs,« siger han, der »undrer« siger over politikernes beslutning.
»Man kan måske være bekymret for, om folk på stadion vil overholde reglerne. Men der kan man jo sætte vagter på – det plejer at være nogle robuste folk, som kan gribe ind, hvis folk ikke sidder på deres pladser,« siger Lars Østergaard.
Ikke alle samtidig
På torsdag er der lokalbrag på Aarhus Stadion, når Randers kigger forbi. Lars Fournais håber, at politikerne giver fodbolden de samme retningslinjer som resten af kulturlivet – så enkelte af de 19.344 siddepladser kan komme i brug.
Folkene i klubben har talt op til, at afstandskravet på en meter kan efterleves med 5.000 tilskuere på stadion, »men vi kunne jo starte med 500,« siger Fournais.
Vil det ikke kræve for meget arbejde at åbne stadion for 500 tilskuere?
»Nej, det ville vi være interesserede i, for det ville trods alt skabe noget mere liv omkring kampen, og det ville være en gestus for vores fans at få nogle af de trofaste ind,« siger Lars Fournais, der gerne lukker for salget af våde varer, så fulde folk ikke bliver en hindring for at få folk på lægterne.
I en skriftlig kommentar lyder det fra kulturminister Joy Mogensen:
»Jeg forstår godt, at klubberne savner deres fans på lægterne, og når man er kulturminister, så ønsker man selvfølgelig, at hele idræts- og kulturlivet kan få lov til at udfolde sig. Et samlet Folketing har truffet beslutning om gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark, og det betyder, at ikke alt kan komme i gang samtidig. Det er vigtigt, at vi stadig mindsker smittespredningen.«