Der gik seks måneder, før advokater blev orienteret om ny teledatafejl

Rigspolitiet har siden november forsøgt at løse en fejl, hvor data fra aflytninger går tabt. Først i denne uge blev retsvæsenets aktører orienteret.

Artiklens øverste billede
Rigspolitiet har konstateret, at der i forbindelse med aflytninger går oplysninger om den overvågedes datatrafik tabt i transmissionen mellem teleselskaberne og politiets efterforskere. Grafik: Lotte Overgaard

»Hvis man oplever problemer med de bevismidler, man anvender, bør man flage dem, når man bliver opmærksom på dem. Det mener jeg er helt afgørende.«

Sådan lyder reaktionen fra Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, efter at Rigspolitiet i denne uge orienterede offentligheden om den seneste i rækken af fejl og problemer i håndteringen af teledata.

Konkret har Rigspolitiet konstateret, at der i forbindelse med aflytninger går oplysninger om den overvågedes datatrafik tabt i transmissionen mellem teleselskaberne og politiets efterforskere. I den pressemeddelelse, som Rigspolitiet udsendte tirsdag, fremgår det, at Rigspolitiet har arbejdet med sagen i knap seks måneder.

Dette er langtfra den første og nok desværre heller ikke den sidste sag, vi har set på dette område.

Nick Hækkerup, justitsminister

»Det er endnu ikke afdækket, hvor datatabet opstår i transmissionen mellem teleudbyderne og politiets systemer, og Rigspolitiet har siden medio november 2019 arbejdet på at identificere fejlen,« skriver Rigspolitiet og tilføjer, at Rigsadvokaten »ud fra et forsigtighedsprincip« orienterede retssystemets aktører om sagen.

Kristian Mølgaard finder sagen og den månedlange periode fra identificering af til orientering om fejlen »dybt problematisk«.

»Det er selvsagt ikke betryggende, at der frembringes materiale, som ikke er fyldestgørende. Det kan i yderste konsekvens være med til at tegne et forvrænget billede på afgørende punkter i en retssag. Det er rigtig skidt for retssikkerheden, at der er fejlkilder i det materiale,« siger han.

Ifølge Rigspolitiet er det imidlertid en kendt sag blandt efterforskere, at der kan gå data tabt ved aflytninger. Derfor bliver sådanne data ikke anvendt som »udtryk for et komplet og præcist billede«. Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at de problemer, der er konstateret med kvaliteten af mobildata fra aflytninger »ikke umiddelbart« har haft »retssikkerhedsmæssig betydning i konkrete straffesager«.

Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, forklarer de knap seks måneder fra fejlen blev opdaget, til der skete orientering om den således:

»Vi bliver medio november opmærksom på fejlen. Så er der en afdækningsfase og en afklaringsfase, hvor man undersøger problemet. Da man har et klart billede af, at der vedvarende sker et transmissionstab, sker der orientering til Rigsadvokaten, som orienterer videre til andre aktører.«

Den seneste konstaterede fejl følger efter en række andre kritiske sager om politiets brug af teledata. Fra teledataskandalen om mangelfulde masteoplysninger til Jyllands-Postens afdækning af, at teleselskabet Telenor fejlagtigt har udleveret private sms-beskeder til politiet.

»Stort oprydningsarbejde«

Anders Frandsen anerkender over for Jyllands-Posten, at »vi står med et stort oprydningsarbejde på teleområdet« og kalder det »uundgåeligt«, at flere fejl og mangler vil blive fundet i den forbindelse.

For Kristian Mølgaard er det ikke godt nok, at Rigspolitiet vurderer, at fejlen i forbindelse med aflytning af teledata ikke har haft retssikkerhedsmæssige konsekvenser i konkrete sager.

»Vi kan ikke bruge det til farlig meget, at man siger: ”Vi vurderer ikke, at problemet er så væsentligt”. Vi må kende det fulde omfang af problemet, før vi kan forholde os til det, og det indebærer, at man må kigge konkret på de sager, hvor det kan have haft indflydelse,« siger han.

Anders Frandsen understreger igen, at fejlen ikke vurderes at have retssikkerhedsmæssige betydning i konkrete straffesager, men »vi har selvsagt en tæt dialog med Rigsadvokaten«.

Justitsminister Nick Hækkerup konstaterer i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at »dette er langtfra den første og nok desværre heller ikke den sidste sag, vi har set på dette område«.

»Jeg synes samlet set, at det giver anledning til at overveje, hvordan vi får undersøgt denne type af sager med uvildige øjne. Det vil jeg se frem til at gå i dialog med Folketingets partier om i den kommende tid,« udtaler han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.