Hjemmeplejer gik fra coronasmittet ældre til flere andre borgere, og lægen tog imod patienter efter skiferie nær Tyrol
Selv om man har været i kontakt med en coronasmittet, skal man møde på arbejde, hvis man ikke føler sig syg. En sosu-assistent i Faaborg og en læge i Sinding sidder bekymrede tilbage og ville gerne kunne testes for corona. Men sådan fungerer systemet ikke, for der er behov for alle hænder nu.
Mie Buk Hansen fra Faaborg vil gerne testes, så hun ved, om hun er smittet med coronavirus. For hun er social- og sundhedsassistent i Faaborg og kommer i sit arbejde på besøg hos mange forskellige ældre og svage borgere.
En af dem, som hun har besøgt for nylig, er en ældre mand, som for en uges tid siden blev indlagt og konstateret coronasmittet. Det gør hende bekymret. For siden har hun også været i tæt kontakt med cirka 15 andre borgere.
»Jeg er utryg ved, om jeg kan være rask smittebærer, for jeg kommer ud til en masse borgere, som har cancer, diabetes og så videre. Jeg prøver at minimere kontakten, men det er svært. De skal jo have deres personlige pleje,« siger hun og har faktisk også været sløj –uden dog at have influenzasymptomer.
Dermed er Mie Buk Hansen en af de mange ansatte i sundheds- og ældresektoren, som lige nu er utrygge ved Sundhedsstyrelsens strategi siden sidste uge om ikke længere at opspore og karantænesætte alle dem, som har været udsat for smittefare.
Nye regler: Mød op
Da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts sendte mange offentligt ansatte hjem og lukkede skoler og daginstitutioner, skiftede Sundhedsstyrelsen samtidig strategi. Fra at have karantænesat alle, der f.eks. havde rejst i risikoområder eller rørt ved en coronasmittet, blev alle sejl nu sat til for kun at koncentrere sig om de alvorligst syge og dem med størst behov. Det betyder, at man fra da af ikke længere fører et detaljeret overblik over de smittede, og at også personale i ældre- og sundhedssektoren skal møde på arbejde, så længe de ikke har symptomer.
Det er de typiske influenzasymptomer som feber, hoste, vejrtrækningsproblemer. Det har jeg ikke haft. Jeg har haft andre symptomer.Mie Buk Hansen, 35 år, hjemmehjælper
Selv om man ved, at man har haft nærkontakt til en smittet – f.eks. hvis man bor sammen med en smittet eller har haft fysisk kontakt med en smittet – skal man arbejde videre, så længe man ingen symptomer har selv.
Foa bliver i disse dage bestormet af henvendelser fra bekymrede medlemmer, der arbejder i hjemmeplejen og på landets plejehjem.
»Alle de retningslinjer og gode råd, som myndighederne sender ud, ændrer ikke på den usikkerhed, man kan have som medarbejder i ældreplejen,« siger sektorformand Torben Hollmann, Foa.
»Jeg får 100 mails om dagen, og jeg ved ikke hvor mange opkald. Det er en kæmpe udfordring for vores medlemmer at håndtere denne situation,« siger han og nævner nogle eksempler på de spørgsmål, som medlemmerne stiller.
F.eks. kan det være: ”Jeg tror, at jeg har været inde hos én, der var smittet, hvad skal jeg gøre?”, ”Hvilke værnemidler skal jeg bruge?” eller ”Jeg har disse symptomer, skal jeg gå til læge og blive hjemme fra arbejde?”.
Men der ville ikke være mandskab til hjemmeplejen, hvis alle skulle karantænesættes 14 dage.
»I starten skulle man blive hjemme og være i karantæne i 14 dage, så man kunne begrænse spredningen. Det kan vi ikke mere, for så skulle vi sende rigtig mange medarbejdere hjem. Det har vi ikke mandskab til. Nu er smitten så langt ude over det hele, at man kan blive smittet hvor som helst. Derfor er proceduren, at man går på arbejde, men man skal helt sikkert vaske meget hænder, hoste i ærmet, ikke gå for tæt på borgeren, og måske skal man have mere gangvagt, end man plejer,« siger Torben Hollmann.
Ingen test uden symptomer
Ifølge de ny retningslinjer, som blev sendt ud onsdag, kan medarbejdere i en »kritisk funktion« med symptomer blive testet. Men det sker ikke uden videre, og Dansk Sygeplejeråd får også mange henvendelser fra medlemmerne, der spørger om, hvordan de bedst beskytter sig – og som er utrygge ved, om de kan være smittebærere. Det fortæller Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
»Sygeplejerskerne og alle andre, der arbejder i sundhedsvæsenet, er optagede af, hvordan de undgår at sprede smitten. De er dybt bekymrede for, om de selv kan være raske smittebærere,« siger hun og appellerer til myndighederne om at få skabt mere tryghed blandt personalet.
Jyllands-Posten har talt med ansatte på flere hospitaler, hvor der hersker stor tvivl blandt medarbejderne om retningslinjerne. På Sjællands Universitetshospital, Roskilde, blev medarbejdere f.eks. bedt om at møde på arbejde, selv om de var forkølede på en afdeling, hvor en studerende endda var hjemsendt med konstateret coronasmitte, og hvor dem, der havde haft kontakt til ham, blot skulle være opmærksomme på egne symptomer, men ellers møde på arbejde, hvis de ikke var syge.
Særligt vigtig sektor
På et pressemøde i Statsministeriet den 17. marts sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at alle skulle blive hjemme, hvis de har »det mindste symptom«. Og han understregede, at det i særdeleshed gjaldt for sundhedspersonale. I retningslinjerne fra sidste uge var det dog uklart, hvad symptomerne i så fald skulle være. Det er på det seneste skærpet til, at det også gælder »milde forkølesessymptomer«.
I Italien viste en opgørelse, at 8,7 pct. af de smittede var sundhedspersonale. Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith siger, at sundhedspersonalet er afgørende, fordi de har den direkte kontakt til mange patienter.
Det er vigtigt, at man er »ekstremt opmærksom« på smitten blandt sundhedspersonale.
På den anden side er det en afvejning, eftersom det er afgørende, at der er personale nok.
»På den ene side har vi brug for hænderne, på den anden side, når man ikke selv har symptomer, så er man nok mindre smitsom. Det er en afvejning. Og jeg vil tro, at personalet er ekstremt skarpt på hele hygiejnen. Det er en afvejning, for vi kan ikke bare lukke sundhedsvæsenet.«
Men skulle man ikke sikre sig og sige, hvis sundhedspersonale har været i nær kontakt med en smittet, så bliver man hjemme i karantæne eller testes. Som det var i starten?
»Det var en strategi. Man kan sagtens argumentere for, at det ville give en større sikkerhed.«
Læger på skiferie
Da Hans Jørgensen fra Sindal i lørdags vendte hjem fra en kursusrejse i Østrig, blev han bekymret. I omtrent en uge havde han været på kursus sammen med 60 andre danske praktiserende læger i Zell am See-området – et populært skisted på grænsen til Tyrol. I de kursusfrie timer havde de stået på ski, mange havde taget deres kæreste eller ægtefælle med på turen, og alle boede på samme hotel.
Ved hjemkomsten hørte Hans Jørgensen om, hvordan Tyrol nu var udpeget til såkaldt rødt område med voldsom spredning af coronasmitte, og at hundredvis af danskere var vendt hjem med smitte fra Tyrol.
Ganske vist havde han og de mange andre læger opholdt sig på grænsen til Tyrol, men han var alligevel bekymret for, om han kunne risikere at smitte sine patienter, når han mødte ind i lægeklinikken mandag morgen. Derfor kontaktede han Aalborg Sygehus for at høre, om han kunne blive testet. Svaret var nej. Dagen efter, om søndagen, gjorde han et nyt forsøg uden held.
»Jeg bøjer mig for, at man prioriterer at bruge testudstyr på virkelig syge, hvis der er mangel på testkit. Men det var ønskeligt med mere udbredt mulighed for at teste folk for smitte og især for at teste sundheds- og plejepersonale. Vi var 60 praktiserende læger afsted med en masse pårørende – og vi var på samme hotel. Der var bestemt smittemuligheder,« siger han.
Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Mie Buk Hansen er ansat i hjemmeplejen, har taget en række forholdsregler for at mindske risikoen for coronasmitte. Personkontakt begrænses, ansatte skal være så kort tid som muligt i hjemmene, når de anretter mad og giver medicin og personlig pleje til borgerne.
»Vi tager alle forholdsregler – nyser i ærmet, har høj håndhygiejne med vask og sprit. Men vi kan jo ikke holde den afstand på flere meter til borgerne, som de anbefaler. Vi kan jo ikke bare blive hjemme. Vi er sammen med kolleger og borgere hver dag. Svage borgere, som er i stor risiko for at blive smittet og tage en plads på intensiv afdeling. Derfor ville det være en god idé at teste os,« siger hun, der faktisk i den seneste tid haft diarré, ondt i hovedet og været forpustet, men har fået det bedre.
Hun er ikke bekymret for sit eget helbred eller sin mand og de to små piger derhjemme. Heller ikke for sine forældre, som hun undlader at besøge, fordi hendes far er i risikogruppen. Men hun frygter, at hun kan smitte svage borgere på arbejdet.
Har du fået at vide, hvilke symptomer du skal have, for at du skal blive hjemme?
»Ja, det er de typiske influenzasymptomer som feber, hoste, vejrtrækningsproblemer. Det har jeg ikke haft. Jeg har haft andre symptomer, men det kan jo også skyldes stress, for der er virkelig pres på i øjeblikket. Måske reagerer kroppen på det,« siger hun.
Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke.