Coronaforsøg på Rigshospitalet skal begynde i april, »ellers når vi det ikke«

Krydset i kalenderen er sat den 15. april. Da er det målet, at lægerne på intensivafdelingen på Rigshospitalet i København, hvor flere svært syge coronapatienter er indlagt, kan begynde ét af de hundreder af coronarelaterede forsøg, som lige nu sættes i værk verden over.

I spidsen for projektet står professor og overlæge Anders Perner, der lægger an til at behandle alvorligt syge coronapatienter med binyrebarkhormon for at dæmpe den svære betændelsesreaktion i lungerne, som coronavirus kan forårsage.

»Vi ved fra andre patientgrupper, f.eks. dem med blodforgiftning eller svært lungesvigt af andre årsager end virus, at binyrebarkhormon bedrer patienterne. Men der er bekymring ved at give det til patienter med coronavirus,« forklarer han.

Sagen er, at binyrebarkhormon kan presse immunforsvaret, og så risikerer man at forværre virusinfektionen. Forskerne vil derfor lave forsøg med en lidt lavere dosis, end de plejer at give. Forhåbningen er, at det er »sikkert for patienterne og afkorter den tid, de har brug for respirator og intensivplads«.

»For det første vil det være godt for patienterne. For det andet vil en dag mindre i respirator pr. patient øge kapaciteten med 10 pct., og lige nu er hele bekymringen, om vi har intensiv kapacitet nok til at følge med, når det bliver værst,« siger Anders Perner.

Han og holdet fra hovedstaden er blot et i en række på tværs af landet, som lige nu ser mod den hastepulje på 50,3 mio. kr. til coronarelateret forskning, som regeringen afsatte tidligere på ugen. Og internationalt er de en dråbe i havet af projekter, som i de seneste måneder er igangsat for at håndtere og forebygge coronavirus og pandemiens massive konsekvenser bedst muligt.

»Det er absolut akut«

Der er brug for løsninger, og hellere i går end i dag, lyder devisen. Også fra regeringen, som med det aktstykke, der afsatte de 50,3 mio. kr., samtidig satte normal konkurrenceudsættelse og kvalitetssikring ud af kraft for udvalgt coronaforskning.

På landets universiteter har de sundhedsvidenskabelige dekaner – i fællesskab via daglige Skype-møder – udvalgt 23 forskningsprojekter, som de finder relevante for hastepuljen. Også DTU og Statens Serum Institut har udvalgt projekter. Der er i alt indsendt 32 forslag til coronarelateret forskning, som kan komme sundhedsvæsenet til gavn under den aktuelle pandemi.

Som et eksempel på et relevant projekt har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen selv fremhævet det kliniske forsøg fra Rigshospitalets intensivafdeling. Projektet skal bruge ca. 5 mio. kr., og Anders Perner lægger ikke skjul på tidspresset.

»Det er essentielt, at der bliver tilført ressourcer, og at de godkendende myndigheder skal hastebehandle vores protokol,« siger han om ansøgningsprocessen, der under normale omstændigheder kan tage op til ni måneder.

»Vores mål er at begynde den 15. april. Ellers når vi det ikke. Estimaterne er lige nu, at spidsbelastningen på hele systemet vil være størst i slutningen af april.«

Adspurgt om det kan garanteres, at den frist nås, svarer Ane Halsboe-Jørgensen, at »jeg kan garantere, at vi fra politisk hold i regeringen har signaleret, at det er absolut akut«.

»I en tid, hvor kapacitet i vores sundhedsvæsen er afgørende, betyder det ufatteligt meget, hvor længe patienterne har brug for en respirator. Projekter som det er vi selvfølgelig meget interesseret i at få opsporet, så vi kan komme i gang,« siger ministeren.

Kur og vacciner på vej

Verden over forskes der i flere retninger. I Australien har forskere på University of Queensland Centre for Clinical Research med en cocktail af anti-hiv-medicinen Kaletra og malariamedicinen Klorokin i reagensglas fået coronavirus til at »forsvinde«, fortæller professor David Paterson til news.com.au. Den ”kur” skal nu testes på mennesker, ligesom det allerede er sket i Frankrig med Klorokin-behandling.

Og i Cambridge i Massachusetts, USA har Moderna Therapeutics gennemført den første kliniske test af en mulig vaccine på et menneske. Bare 63 dage efter at den kinesiske regering delte den nye coronavirus’ genetiske udformning med dem.

På Aarhus Universitetshospital vil professor i infektionssygdomme Lars Østergaard og et hold af læger lave forsøg, hvor man via blodprøver fra raskmeldte coronapatienter søger at overføre immunitet til folk, der endnu ikke er smittet, eller som minimum afbøde virussens effekt. Lars Østergaard oplyser til Jyllands-Posten, at også de påtænker at søge støtte til projektet fra regeringens hastepulje.

Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at hasteprojekterne fortsat skal leve op til gældende lovgivning og godkendes af en videnskabsetisk komité og/eller af Lægemiddelstyrelsen og garanterer »fuld åbenhed« om tildelingen af støtte.

»Jeg forestiller mig i høj grad, at det bliver til gavn for vores fælles viden om den virus, der presser vores samfund globalt i ekstrem grad,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samtidig følger Lægemiddelstyrelsen løbende den internationale udvikling. Aktuelt har styrelsen registreret 169 igangværende studier inden for lægemidler til behandling af coronapatienter – med alt fra Klorokin til stamcelleterapi – og fire studier af vacciner. 15 lægemiddelprojekter – inden for alt fra Klorokin til stamcelleterapi – og tre vaccinestudier blev af Lægemiddelstyrelsen vurderet som »væsentlige«. Det vil sige, at styrelsen vurderer, at »studierne er lavet på en måde, der gør, at de potentielt kan give vigtig viden ift. udvikling af medicin mod corona,« som det hedder på styrelsens hjemmeside.

Vaccinestudiet fra Cambridge er det med den korteste tidshorisont. Ifølge oversigten fra Lægemiddelstyrelsen ventes vaccinestudiet fra Cambridge afsluttet i juni 2021. Andre vaccinestudier i Kina ventes tidligst gennemført i 2023. Derfor skal kampen mod coronavirussens hærgen lige nu kæmpes på flere fronter, forklarer Anders Perner.

»Erfaringerne fra influenza er, at det vigtigste er en vaccine, men det tager mindst et år at udvikle. Derfor er det meget vigtigt også at fokusere på den understøttende behandling,« siger han.

»Det er den, patienterne får nu, og det er forventningen, at den vil være en hjørnesten, indtil der kommer en vaccine.«