Positiv sideeffekt: Færre vil dø af luftforurening

Mens hele verden har lukket ned af frygt for corona, betyder mindre aktivitet i hele verden samtidig mindre luftforurening – hvilket formentlig vil redde tusindvis af menneskeliv.

Artiklens øverste billede
Mindre aktivitet i samfundet giver automatisk også mindre forurening. Derfor har det en positiv effekt på de syge og svage personer i samfundet, når aktiviteten falder markant. Her er det røg fra H.C. Ørstedsværket i København. Foto: Finn Frandsen

I takt med at verdenssamfundet lukker ned for at bremse coronaepidemien, går rigtig meget i samfundet i stå: trafik, produktion og forbrug.

Det er rigtig skidt for økonomien men rigtig godt for luftforureningen og for de tusindvis af mennesker, der lider under at indånde forurenet luft.

Det udtaler professor Jørgen Brandt fra Aarhus Universitet, der i årevis har forsket i luftforureningens konsekvenser for mennesker i Danmark og i hele Europa.

»Det paradoksale er, at det i virkeligheden er mange af de samme mennesker, der får glæde af mindre luftforurening, som er mest udsat for at dø på grund af coronasmitte nemlig de mennesker, der i forvejen er svage, ældre eller lider af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser,« siger Jørgen Brandt.

»Ingen aner, hvor meget luftforureningen er faldet, men man kan se på satellitbilleder, at forureningen i nogle områder er faldet på grund af coronaepidemien. Det vil redde nogle menneskeliv i den anden ende,« konstaterer Jørgen Brandt.

4.200 dødsfald årligt

Han oplyser, at der under normale forhold hvert år dør 4.200 danskere for tidligt på grund af luftforurening, mens tallet for EU-landene er ca. 400.000 og på verdensplan omkring seks millioner. Forskerne har samtidig regnet ud, at de mange for tidlige dødsfald og øget sygdom hvert år koster det danske samfund ca. 79 mia. kr.

Jørgen Brandt mener, at perspektivet i forhold til konsekvenserne af coronaepidemien er interessante. Myndighederne har tidligere skønnet, at mellem 1.200 og 5.600 danskere formentlig vil dø af coronasmitte.

»Jeg vil bestemt ikke sige, at man overreagerer i forhold til corona, men man underreagerer måske generelt i forhold til, hvor alvorlig luftforureningen er for vores helbred,« lyder det.

Ifølge Jørgen Brandt er der næppe nogen, der vil sætte samfundet i stå på grund af luftforurening.

»Fordi det går langsomt med at mindske luftforurening, er det noget, vi accepterer som en del af hverdagen, mens vi reagerer kraftigt og med frygt over for noget ukendt som coronaepidemien,« siger Jørgen Brandt.

Biltrafikken skaber masser af luftforurening til skade for mennesker med dårligt helbred og problemer med luftvejene. Så når biltrafikken falder, som det er sket over hele kloden, bliver der sparet tusindvis af menneskeliv. Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

I Wuhan i Kina blev hele industrien lagt ned, da epidemien for alvor brød ud. Det kan tydeligt ses på satellitbilleder af luften før og efter. Vi har endnu ikke set effekten på satellitbilleder i hele Europa. Men på billeder fra Norditalien, hvor epidemien hidtil har ramt hårdest, kan man se store forskelle i luftforureningen før og efter. I Danmark er det endnu ikke sket lige så voldsomt.

Begrænset klimaeffekt

Når det handler om påvirkning af klimaet, er konsekvenserne mere vanskelige at vurdere. Umiddelbart får coronaepidemien næppe den store betydning, lyder det fra to af Danmarks førende klimaforskere.

»Jeg tror, at den globale udledning af drivhusgasser vil falde i 2020. Men selv om vi får recession i nogle måneder eller et halvt år, kommer vi nok på et tidspunkt tilbage på det tidligere niveau igen. Så klimamæssigt tror jeg ikke, at det vil få en stor og langsigtet effekt,« siger klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af Nansencenteret i Bergen i Norge.

Han peger på, at halvdelen af den CO2, der udledes, overlever i atmosfæren i 80-100 år, mens 20 pct. lever i 700-900 år, så der skal meget til for at ændre den nuværende globale opvarmning.​​​​​​​

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet er af samme opfattelse.

»Det, der sker nu, har ingen virkning på klimasituationen her og nu eller de kommende to årtier. Men fortsætter nedlukningen, og bremser verdensøkonomien helt op, så drivhusgasudledningerne for alvor går ned, så vil klimaet blive påvirket – og det vil blive lettere at leve op til målene i Paris-aftalen,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han peger på, at de største udledninger kommer fra produktion af energi og at energisektoren hidtil har været meget lidt påvirket.

»Så selv om vi lige nu ser en kraftig reduktion i flyvningen, så vil der, når året er omme, nok kunne ses en opbremsning i udledningerne endda formentlig et fald, men vi vil næppe se en voldsom opbremsning. Måske i størrelse med det drop, der kom i forbindelse med finanskrisen, hvor nogle lande blev ramt hårdt på den energikrævende produktion, og transporten gik markant tilbage.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.