Alvoren vokser, og det er nødvendigt at udvise samfundssind

Nu skal vi stå sammen. Men på behørig afstand af hinanden.

Flankeret af alvorstunge mænd – sundhedsministeren og ledende myndighedspersoner – forsøgte statsminister Mette Frederiksen tirsdag på et pressemøde at mobilisere befolkningen i kampen mod corona. Hver eneste dansker må gøre sit for at stoppe spredningen af virussen. Særligt af hensyn til samfundets ældre og svagelige.

Det skete på en dag, da der også blev bebudet nye hastelove, en hjælpepakke for arrangører af større arrangementer, henstand i skattebetalinger m.v. for over 100 mia. kr. til erhvervslivet, forbud mod fly fra såkaldt røde zoner og indskrænkninger af den kollektive trafik. På et døgn fordobledes antallet af registrerede coronaramte fra 113 til 262. Over 1.000 personer i Danmark er nu i karantæne.

Myndighederne gør en masse. Men det fungerer ikke uden solidaritet og nationalt sammenhold.

»Vi har behov for, at alle folk hjælper til, udviser samfundssind og agerer derefter,« sagde Mette Frederiksen.

Man skal spritte sine hænder af, tage et senere og mindre proppet tog hjem fra arbejde, afstå fra knus og håndtryk eller vinke farvel til en koncert med sit yndlingsband af hensyn til mennesker, man måske slet ikke kender.

»Vi står over for en særlig form for krise, for hvis denne virus får fat, så står vi i en situation, der ikke kan løses politisk. Det er en krise, som det kun er befolkningen, der kan løse. Og det skal ske ved, at vi holder større afstand fra hinanden, og at vi har mindre fysisk kontakt,« siger Michael Bang Petersen, professor i evolutionspsykologi på Aarhus Universitet.

I hans øjne er det en fordel, hvis befolkningen er bekymret:

»Politikerne skal ikke være bange for, at folk går i panik, for vi går ikke i panik. Vi bliver bekymrede, og der er netop brug for bekymring og ængstelse. Det handler om at motivere mennesker til at bryde deres vaner, f.eks. ved at lade være med at deltage i større arrangementer og kramme hinanden,« lyder det fra Michael Bang Petersen.

600.000 smittede i første bølge

Uanset samfundssind, solidaritet og sammenhold har vi dog allerede nået et punkt, hvor mærkbare konsekvenser ikke længere kan undgås. Økonomien bliver ramt, og længere ventelister og stigende arbejdsløshed er overhængende sandsynligt.

Mindre politi til daglige opgaver er også en risiko, for hvis coronaproblemerne eskalerer og bliver langvarige vil politiet »prioritere sine opgaver«, siger politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter i et skriftligt svar.

»Vi står i en helt ny og meget ekstraordinær situation, som stiller store krav til politiet og myndighedssamarbejdet,« udtaler han.

Sundhedsmyndighederne forbereder sig nu på op til 600.000 smittede i en første bølge, hvoraf 60.000 kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, og 12.000 formodentlig indlægges.

Professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, understreger situationens alvor og påpeger, at en vaccine først er klar næste år.

»Vi vil se, at en stor andel af befolkningen vil blive smittet. Der skal oparbejdes en vis flokimmunitet i befolkningen, før det her falder lidt til ro igen. Derefter vil coronavirus kunne ses som en tilbagevendende forkølelses- eller influenzaepidemi,« siger Pravsgaard, som vurderer, at coronaen vil sætte markante spor i samfundet på både kort og langt sigt:

»Sygdommen kommer til at koste dødsfald og til at have en meget alvorlig indflydelse på vores økonomi. Større firmaer, som ikke kan få ordrebogen fuld, er jo nødt til at sende medarbejderne hjem, ligesom den lille enmandsvirksomhed jo risikerer ikke at kunne tjene penge, fordi ejeren selv bliver coronasyg eller kunderne bliver det.«

Ifølge sundhedsprofessor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet vil coronaen forandre det danske sygehusvæsen for en stund.

»Det bliver nødvendigt at suspendere de kendte patientrettigheder, og folk vil få udsat deres planlagte operationer af f.eks. hofter og knæ. Men det vil næppe medføre en revolution, for det er min fornemmelse, at danskerne har forståelse for situationen og vil acceptere en udsættelse,« siger han og henviser til, at noget tilsvarende skete under sygeplejerskestrejken i 2008 – uden nævneværdig brok fra befolkningens side.

»Men det er den lette prioritering. Bliver det nødvendigt at sortere yderligere i patienterne, kan det blive en barsk omgang. Her er det afgørende, at prioriteringen foretages af læger,« siger han og peger på situationer, hvor folk er akut syge med f.eks. infektionssygdomme.

Regeringen har siden fredag frarådet arrangementer med over 1.000 deltagere, men rundtom i samfundet aflyses selv mindre arrangementer nu i hobetal. På restaurationen Varna Palæet i Aarhus har to virksomheder aflyst møder, fordi det var imod deres coronapolitik. I Helsingør skal 50 børn i Børnehuset Abildvænget alligevel ikke optræde for deres forældre med melodigrandprix-musik onsdag.

»Der er ingen grund til at puste til ilden,« siger institutionsleder Lene Klausen.

Ifølge antropolog og adjunkt på Københavns Universitet Kristoffer Albris er der god grund til at tro, at danskerne faktisk vil udvise solidaritet. Hollywood og medierne har forstærket en fortælling om, at jungleloven hersker ved katastrofer inklusive epidemier, men ser man forskningsmæssigt på det, er den overvejende menneskelige reaktion faktisk solidaritet, siger han.

»Det er systematisk dokumenteret, at folk vil gå ret langt for at hjælpe andre, inklusive personer, som de ikke kender,« fortæller han og fortsætter:

»Man ved ikke præcist, hvor solidaritet under katastrofer kommer fra, men der spekuleres i, om det er en mekanisme, der har udviklet sig over tusindvis eller millioner af år, sådan at det ligger instinktivt i os, at vi holder sammen, hvis arten er truet.«

Solidariteten varer ikke evigt

Albris har selv interviewet mange, der har hjulpet frivilligt ved oversvømmelser, og fælles for dem er, at de ofte har svært ved at forklare, hvorfor de egentlig hjælper:

»Der er noget instinktivt menneskeligt over det.«

Med coronavirussen går sammenholdet ud på at holde sig fra hinanden.

»Det pudsige er, at for at være solidariske med hinanden skal vi være antisociale,« siger Kristoffer Albris, som tilføjer, at solidariteten ikke varer evigt.

»I nødsituationer er der en sprudlende følelse af, at vi skal gøre noget sammen, men bagefter kommer der konflikter. Og der er ofte en regning, der skal gøres op, som også kan handle om andet end økonomi, men om ansvar og pligter, og om, hvorvidt alle gjorde det, de skulle.«

Den økonomiske regning er der allerede. Det er kun størrelsen, man ikke kender. Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er coronavirussen »et stød til dansk økonomi«, fordi både udbuddet og efterspørgslen i samfundet falder.

»Der er ingen tvivl om, at vi vil se effekterne af coronavirussen, når vi opgør bruttonationalproduktet for 2020. Det er meget usikkert, hvad størrelsen bliver, men det er helt sikkert, at det har en negativ effekt,« siger cheføkonomen, som forventer, at arbejdsløsheden, der ellers har ligget stabilt lige under 4 pct. siden november 2018, vil begynde at stige igen:

»Vi har haft uændret arbejdsløshed 15 måneder i træk. Men det ser ud til, at det bliver coronavirussen, der skubber os i den retning, hvor arbejdsløsheden stiger igen.«

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør Dansk Industri, siger, at man allerede nu ser en mærkbar effekt på dansk økonomi.

»Store dele af dansk erhvervsliv er meget påvirket, fordi de ikke får de indtægter, de havde forventet. Det rammer dem på indtjeningen,« siger han.

Økonomiprofessor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se vidtrækkende konsekvenser. Folk forbruger mindre, og det rammer virksomhedernes salg.

»Hvis vi sammenligner med finanskrisen, begyndte den i den finansielle sektor for dernæst at brede sig langsomt ud på forbrug og investeringer. Vi ser nu, at forbruget og dermed efterspørgslen er faldet på kort tid i enkelte sektorer. Virksomhederne står i første omgang med overskudskapacitet, og snart må de tilpasse antallet af ansatte. Vi kender ikke tidshorisonten, men situationen kan bringe flere af dem i økonomiske problemer,« siger Torben M. Andersen, som forudser, at statskassen kan blive ramt i form af blandt andet færre skatteindtægter og flere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge:

»Det kan potentielt komme til at sætte nogle meget synlige spor på den danske økonomi langsigtet. Krisen er global og vil i værste tilfælde hive økonomien ud i en recession. Nu ser vi også de finansielle markeder reagere, og ringene spreder sig derfra ud i resten af økonomien. Det kan være en forstærkende effekt på det, vi allerede ser.«

Regeringen og myndighederne har allerede annonceret, at der kan komme flere coronatiltag i de kommende dage og uger.