Redningsfolk beskudt 17 gange – nytårsaften 2019 blev den travleste i 10 år

Politikere vil straffe angreb med fyrværkeri hårdere, redningsmandskab vil blot kunne arbejde i sikkerhed.

Artiklens øverste billede
Over hele landet blev nytåret fejret med masser af fyrværkeri, raketter og batterier. Arkivfoto: Emma Sejersen/Politiken

Heldigvis blev der kun registreret ni øjenskader nytårsaften.

Til gengæld melder Danske Beredskaber om den travleste nytårsaften i et årti – med 567 udrykninger, hvor 1.800 kommunale brandfolk måtte rykke ud for at slukke ildebrande.

Oveni det blev brandfolkene i alt 17 gange beskudt med fyrværkeri, hvilket er »fuldstændig absurd«, fortæller sekretariatschef Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber.

De mange angreb på brandfolkene fik i går flere politikere til at bebude hårdere straffe til angriberne, herunder både Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og den socialdemokratiske forsvarsminister, Trine Bramsen.

Jeg tror ikke rigtig på, at højere straffe vil ændre tingene. For det er mennesker uden for pædagogisk rækkevidde, der gør det her. De er decideret uintelligente.

Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber

Den type udmeldinger har Bjarne Nigaard ikke nogen holdning til – og dog:

»Det folk gør, er jo allerede ulovligt. Det er ikke tilladt at rette fyrværkeri mod folk – og strafferammen for det er op til otte års fængsel. Og jeg tror ikke rigtig på, at højere straffe vil ændre tingene. For det er mennesker uden for pædagogisk rækkevidde, der gør det her. De er decideret uintelligente,« mener han.

Ikke flere angreb

Bjarne Nigaard oplyser samtidig, at angrebene mod redningsfolkene efter hans mening ikke er udtryk for en stigende tendens:

»Det er to år siden, vi for alvor blev opmærksomme på fænomenet, da der ved årsskiftet 2017/18 var 22 angreb på redningsfolk i arbejde. Sidste år var der omkring 10 og i år 17. Tilbage i 1980’erne kunne vi også godt opleve den slags visse steder, når vi rykkede ud til en containerbrand. Så man kan ikke sige, at der er tale om en stigende tendens,« siger Bjarne Nigaard.

Samtidig peger han på, at de sociale medier har gjort det langt mere synligt, hvad der sker på gaderne rundt i landet nytårsaften.

»Og så er der gået lidt videospil i det. Dem, der gør det her, har mistet fornemmelsen af, at det, de gør, rent faktisk er farligt – for bussen kører jo videre, selv om de har skudt mod den – og det samme gør cyklen. Men det er fuldstændig absurd, at vores folk skal risikere at blive beskudt, når de passer deres arbejde,« lyder den klare melding fra Bjarne Nigaard.

I et forsøg på at undgå de værste skader for brandfolkene får alle brandfolk i de større byer udleveret sikkerhedsbriller og ørepropper op til nytårsaften. Der var der da heller ingen brandfolk, der kom til skade nytårsaften – i modsætning til den brandmand, der et par dage før nytårsaften under en slukning i Brøndby blev ramt i øjet af fyrværkeri.

Ifølge Bjarne Nigaard var det gode vejr nytårsaften formentlig årsag til, at brandfolkene havde den travleste nytårsaften i 10 år.

»Normalt har vi 400-450 udrykninger nytårsaften – i år havde vi 567 – det er mange og et godt stykke over det normale. Formentlig fordi vejret har trukket mange udenfor. Hvis det havde været regnvejr, ville mange mindre brande være blevet slukket af regnen, men når det er tørt, slukker en brand i et batteri ikke altid sig selv.«

Nytårsaftens angreb mod brandfolk skete bl.a. i Valby, Albertslund, Roskilde, på Fyn og i Gellerup ved Aarhus. Alene i hovedstaden var der fem tilfælde.

I Gellerup var der også en bus, der blev beskudt, da en gruppe personer stod klar til at skyde løs på den, da den kørte forbi.

I Albertslund lykkedes det politiet at anholde en 17-årig dreng for at affyre et bomberør mod brandfolkene ved Fosgården i Albertslund. Ingen kom til skade, men fyrværkeriet sprang en halv meter fra brandfolkene, oplyser Morten Steen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

I Toftlund i Sønderjylland blev en 20-årig nytårsaften anholdt for at affyre et bomberør og derved udsætte to andre personer for fare. Han blev nytårsdag idømt en straksdom på 60 dages ubetinget fængsel.

Færre øjenskader

Tidligere var der især mange fortællinger om alvorlige øjenskader efter nytårsfejring. Men noget tyder på, at danskerne har lært at bruge beskyttelsesbriller og være forsigtige.

Ifølge overlæge Jørgen Villumsen fra Øjenklinikken på Rigshospitalet Glostrup har der i år ”kun” været ni personer til behandling for alvorlige øjenskader efter nytårsfyrværkeri. For et år siden var det 22, mens det efter nytårsaften 2017/18 var 28. For 30-40 år siden fik 40-50 mennesker alvorlige øjenskader som følge af fyrværkeri. I 1975 var det 42.

Tilmed er kun to af skaderne i år så alvorlige, at synet er truet. Resten af de ramte vil formentlig klare sig uden mén, lyder meldingen.

Fælles for de tilskadekomne er, at ingen af dem har brugt beskyttelsesbriller. Samtidig tyder det på, at fyrværkeribatterier er blevet af en bedre kvalitet. Tidligere kom mange ind med skader efter batterier, der var eksploderet i hovedet på dem – i år har man kun set tre af den type ulykker.

Samtidig viser tallene, at ingen af de ni øjenskader er forårsaget af hjemmelavet fyrværkeri.

For fem år siden omkom tre yngre mænd efter at have sat ild til ulovlige krysantemumbomber. Også andre år har fyrværkeri kostet liv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.