Alternativet erkender valgfejl: Vores strategi var for svær at forklare

Som et af de sidste politiske partier, der ved folketingsvalget oplevede en massiv tilbagegang, kommer Alternativet nu med organisationens store valgevaluering.

Her konkluderer partiet på baggrund af spøgeskemaer, evalueringsmøder og online-debat bl.a., at »personfiksering« fyldte for meget, og at partiets strategi om at tage »mandaterne ud af ligningen« var for svær at forklare.

Evalueringen beskriver også, hvordan organisationen »mange steder allerede var drænet for kræfter oven på kommunalvalget i 2017 og de sager, der havde fyldt i medierne frem mod valget«.

Samtidig beskrives det, at flere kandidater under valgkampen oplevede »interne konflikter«:

»Desværre har vi registreret flere eksempler på uhensigtsmæssig rivalisering, og det var ikke klart på forhånd, hvordan sådanne konflikter skulle håndteres. En del kandidater har angivet, at de i et vist omfang har oplevet konflikter.«

Det skete bl.a. i København, hvor en religiøs konflikt om islamiske trosretninger blussede op omkring partiets to pakistanske folketingskandidater.

Alternativet fik ved folketingsvalget 2019 med sine 3 pct. af stemmerne en samlet tilbagegang på 1,8 procentpoint. Det betød knap en halvering af partiets folketingsgruppe, der gik fra ni til fem medlemmer.

Også politisk leder Uffe Elbæk fik en personlig vælgerlussing i Københavns Storkreds. Hvor han ved valget i 2015 fik 18.796 stemmer i København, måtte han ved dette valg nøjes med 7.587 personlige stemmer. Det er en tilbagegang på omkring 60 pct.

Mandater ud af ligningen

Alternativet skød allerede sit hovednummer i valgkampen i gang i sommeren 2018, da det i et stort regeringsprogram bebudede at ville tage partiets »mandater ud af ligningen« og pege på Uffe Elbæk som statsminister. Den plan viste sig at være en vanskelig opgave at kommunikere, konkluderer evalueringen:

»Det var en vanskelig opgave at forklare argumentet om at “tage mandaterne ud af ligningen”, som dog blev nuanceret markant i tiden op til valgkampen.«

»Det betød desværre, at der kunne opstå usikkerhed om, hvorvidt vi kunne finde på at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter valget. Derfor brugte vi uforholdsmæssigt meget tid under valgkampen på at skulle forklare vores position i relation til de eksisterende fløje.«

Uffe Elbæk selv ønsker ikke at stille op til interview og henviser til politisk ordfører Rasmus Nordqvist. Han er enig i store dele af evalueringen, som han mener især giver »stof til eftertanke om, hvordan man kommunikerer i politik. Og hvad man kan kommunikere«.

»Jeg synes, evalueringen peger på, at det var en vovet strategi. Det er jeg enig i,« siger han.

»Det kunne man jo f.eks. se, når alle mulige aviser skulle have en eller anden statsretsekspert ind og undersøge alt muligt om dronningerunder, og hvad man kan og må. Men det var den rigtige strategi at sige, der også var behov for en anden vej end den, de store partier ville.«

Var I ikke selv med til at skabe den forvirring, da I kort efter udmeldingen selv justerede, hvad det egentlig var, I ville?

»Jo, det står jo ret tydeligt i evalueringen.«

Men hvordan kan I så fastholde, at det var den rigtige strategi, hvis den forvirrede både vælgerne og jer selv?

»Det handler om det bagvedliggende rationale. Her mener jeg stadig, der var behov for noget andet.«

Kan man sige, at I virkelig har fået jeres mandater ud af ligningen, når I i dag står helt uden for afgørende indflydelse?

»Nej, vi sidder med i en række forhandlinger. Bl.a. om klimaloven. Vi har ikke de afgørende mandater, men derfor vil jeg alligevel sige, at vi er lykkedes med en del ting på f.eks. klimadagsordenen. For et år siden var der kun ét parti, der havde et CO₂-reduktionsmål, som i dag er delt af nærmest hele Folketinget. Så jeg synes ikke, at vi er totalt politisk irrelevante, for vi er med til at sætte dagsorden stadigvæk. Men vi har da ikke en styrke, som hvis vi havde de afgørende mandater. Og herinde tæller man jo mandater,« siger Nordqvist.

Kritik af Elbæk

Efter valget var flere Alternativet-profiler ude med en kras kritik af Uffe Elbæk. B.la. udtalte Josephine Fock, der var med til at stifte partiet i 2013, at Elbæk »fylder for meget«. Også den tidligere gruppeformand Carolina Magdalene Maier luftede lignende frustrationer og påpegede partiets »ekstremt personbårne kommunikation« og opfordrede til et lederskift »inden for en overskuelig fremtid«. Det samme gjorde tidligere MF Christian Poll, der lige som Magdalene Maier ikke opnåede genvalg.

I evalueringen evalueres der netop på »personfiksering«, uden den direkte kritik af den politiske leder nævnes.

»Det blev desværre ofte skadeligt for valgkampen, da personfikseringen til tider blokerede for, at vi kunne komme ud med vores bredere, politiske dagsorden,« står der bl.a.

Den kritik havde også partiets spidskandidat på Fyn, Stine Bardeleben Helles, da hun i et interview med Fyens Stiftstidende meldte ud, at hun forlod Alternativet pga. en manglende tro på partiets fremtid.

»Det er ikke nok bare at sige, at vi vil være grønnere end de andre partier,« sagde hun.

Rasmus Nordqvist er enig i, at partiets regeringsprogram i for høj grad blev overskygget:

»Det blev i hvert fald ikke modtaget tydeligt nok, når folk fornemmede, at det bare handlede om Uffe som statsminister,« siger han.

Der var højlydt kritik af Uffe Elbæk efter valget. Hvorfor er det ikke med i evalueringen?

»Det skal jeg ikke kunne svare på. Det må du tale med dem, der har siddet med den, om. Og højlydt og højlydt ... det var specielt fra nogle mennesker, der ikke blev valgt. Det er ikke en højlydt diskussion, jeg hører.«

Evalueringen tilskriver også pressens fokus på dårlige sager fra kommunalvalget i 2017 en betydning. Kan I blive ved med at skyde skylden på det?

»Hvis vores politiske leder sidder i et interview, og to tredjedele af interviewet går med, at journalisten vil tale om de dårlige sager, så fylder det jo. Det er ikke en bortforklaring. Det er forklaringen på, hvorfor vi har svært ved at komme ud med de politiske budskaber.«

Hvorfor er det ikke den politiske leder, vi interviewer oven på sådan en stor valgevaluering?

»Fordi vi fordeler opgaverne. Uffe sidder i forskningsforhandlinger og laver en masse ting. Jeg får så denne arbejdsopgave. Vi er en meget samarbejdende gruppe, der fordeler opgaverne. Der syntes vi så, at jeg skulle tale med dig.«

Partiet mødes lørdag til medlemsdag i Middelfart, hvor evalueringen også skal diskuteres.