Efter nye sager på Ringsted Sygehus: »Jeg er ganske skræmt over, at det her stadig kan forekomme«

De nye sager fra Ringsted Sygehus, som så sent som i sommer afviste praktiserende lægers henvisninger af kvinder til kræftpakkeforløb, er skræmmende, mener Karen Sundbøll, formand for patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation.

»Jeg er rystet over, at nogen skal tåle den behandling og må kæmpe sådan for at blive undersøgt. Det er fuldstændig uacceptabelt, at kvinder bliver taget som gidsler på den måde,« siger Karen Sundbøll efter Jyllands-Postens omtale mandag af yderligere to kvinders forløb på Ringsted Sygehus. Deres læge havde henvist dem til kræftpakkeforløb med akut og grundig undersøgelse, hvilket sygehuset afviste.

Da kvinderne endelig blev undersøgt, viste det sig, at de havde brystkræft.

»De praktiserende læger sender hver især i gennemsnit ekstremt få kvinder - måske en eller to - i et kræftpakkeforløb på et år, og de gør det kun, når de har begrundet mistanke om, at deres objektive fund er kræft. Så nytter det ikke noget, at sygehuslægerne bare afviser henvisningen på grund af nogle formaliteter og ikke giver besked om det. Så må sygehuslægerne ringe til den praktiserende læge og få yderligere oplysninger. Det skal i hvert fald ikke gå ud over kvinderne,« siger Karen Sundbøll.

Sundhedsstyrelsen har udsendt detaljerede beskrivelser af, hvad et kræftpakkeforløb er, og hvad der skal til for at komme i et sådant forløb. En suspekt palpatorisk knude i brystet er et af kriterierne for at blive henvist til et kræftpakkeforløb, men der er en tilføjelse om, at knuden »typisk« vil være hård.

Jyllands-Posten beskrev søndag den 6. oktober, hvordan Ringsted Sygehus i april i år afviste at sende Katja Gryckdal Lindshauge i et kræftpakkeforløb, fordi hendes læge ikke havde skrevet i henvisningen, at knuden var »hård«. Det forstår Karen Sundbøll intet af, for i retningslinjerne står der ikke, at knuden »altid« vil være hård.

»Der står, at den ”typisk” vil være hård - ”typisk” - den er dermed ikke ”absolut” hård. Det er derfor uacceptabelt, at man afviser en henvisning til et kræftpakkeforløb med begrundelsen, at der ikke står i henvisningen, at knuden er hård. Man kan ikke bare lade hånt om kvinder med sådanne symptomer og sende dem i et andet forløb end et kræftpakkeforløb,« siger Karen Sundbøll.

De fleste har indtil Jyllands-Postens omtale af Katja Gryckdal Lindshauges sag for to uger siden betragtet sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus som historisk - svigt af tusindvis af kvinder i perioden 2013-2017. Et billede, som Region Sjælland har været med til at fremhæve ved gentagne gange at forsikre, at siden maj 2017 har man fulgt nationale retningslinjer, og at kvinder siden da har kunnet føle sig trygge og sikre ved behandling og undersøgelse på sygehuset.

»Men sagen er ikke længere historisk. Jeg er ganske skræmt over, at det her stadig kan forekomme efter alle de forsikringer, der er kommet fra regionen, og alle de tiltag, regionen har taget, efter at Ringsted-sagen kom frem,« siger Karen Sundbøll.

»Når man har været igennem alt det her, så nytter det ikke noget at optræde så arrogant, som kvinderne beskriver det - at de oplever, at de ikke bliver taget alvorligt. Så bør regionen og sygehuset have alle antenner ude og være ekstra opmærksomme på at behandle kvinderne ordentligt og med respekt. Man har ikke brug for flere skodsager, hvor kvinderne bliver taberne,« siger Karen Sundbøll. Dansk Brystkræft Organisation er ved at planlægge et møde for berørte i Ringsted-sagen.