Skuespillerinden, der tog springet og blev designer
60 år tirsdag: Skuespillerinden Wencke Barfoed har skiftet de skrå brædder og scenelivet ud med egen butik på Nørrebro.
Hun har gjort det, som mange kun drømmer om. Taget springet og indledt en helt ny karriere inden for et fag, som hun intet anede om på, før hun begyndte.
Wencke Barfod, der blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1990, skiftede nemlig for snart mange år siden skuespilkarrieren ud med en karriere som modedesigner og siden industridesigner.