Indvandrere og efterkommere vil gøre det forbudt at kritisere religion i Danmark

Det er ikke bare forkert at kritisere religion. Det er så forkert, at det skal forbydes.

Sådan mener en stor del af indvandrere og efterkommere i Danmark ifølge en ny undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet med 2.658 adspurgte. Faktisk er der flere tilhængere end modstandere af et forbud.

42 pct. af indvandrerne er helt eller delvist enige i, at religionskritik skal forbydes, mens 36 pct. er helt eller delvist imod. De resterende fordeler sig på kategorierne »hverken enig eller uenig«, »ved ikke« og »ønsker ikke at svare«.

Hos efterkommerne er der endnu større støtte til et forbud. 48 pct. er helt/delvist enige, mens 31 pct. er helt/delvist uenige. Idéen får derimod en lunken modtagelse hos personer med dansk oprindelse, hvor kun 20 pct. bakker helt eller delvist op.

Desalegn Tufa er integrationsrådsformand i Sønderborg og medlem af det nationale Råd for Etniske Minoriteter, REM. Han vurderer, at indvandrerstøtten til et forbud skyldes, at mange af dem er muslimer og oplever en hårdere kritik af deres religion, end danskere gør.

»Islam bliver hårdere kritiseret end for eksempel kristendom og hinduisme og buddhisme,« siger Desalegn Tufa, som selv er kristen med etiopiske rødder. Han ønsker en pænere debattone, men vil ikke gøre det ulovligt at kritisere religion:

»Jeg synes ikke, det skal være forbudt. Det vil jeg ikke støtte. Men det skal være politisk korrekt.«

Et andet REM-medlem, Muhsin Türkyilmaz fra Kolding, siger:

»I bund og grund er jeg imod, at man kritiserer religioner.«

Han har tyrkisk afstemning og er særligt imod den hårde kritik, der kan skabe splittelse i samfundet, men har dog også svært ved at se, hvordan man skruer et kritikforbud sammen, så det ikke rammer noget forkert.

Oussama El-Saadi, der er formand for Grimhøjmoskéen i Aarhus, støtter personligt forbudstanken:

»Hvis skal leve sammen i samfundet som kammerater, borgere og naboer, så er man nødt til at lægge en ekstra sikkerhed ind, når det kommer til religion. Jeg synes, det er en rigtig god idé at indføre et forbud mod kritik af religion,« siger han og forklarer, at et forbud bliver nødt til også at dække det, som nogen kan se som småting:

»Det kan være, at du tror, at det er en lille ting eller bare er for sjov, men måske får det mit hjerte til at bløde.«

Ifølge Oussama El-Saadi kan religionskritik skade sammenholdet i Danmark:

»Hvis man hele tiden bare hører kritik og kritik og kritik af islam, så kan det føre til et had mod muslimer.«

Rykker længere væk

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er ikke overrasket over, at mange indvandrere støtter forbuddet.

»Det er forventeligt, at indvandrere holder fast i de værdier, de er opdraget med i Mellemøsten. Selvfølgelig ændrer de ikke holdning, bare fordi de træder ind over den danske grænse. Hvis jeg flyttede til Polen, ville jeg jo heller ikke begynde at være imod abort eller homoseksualitet, jeg ville holde fast i mine værdier,« siger han, men rynker panden mere, når det gælder efterkommerne:

»Det er godt nok trist at se, at deres børn er endnu længere væk fra demokratiets værdier. Så begynder jeg at blive bekymret. For integrationen skulle jo gerne gå i den rigtige retning, og disse tal viser, at på dette område går det i den forkerte retning,« siger han og opfordrer til at sætte ind med både holdninger og handlinger:

»Det vigtigt, at alle vi demokrater og politikere står meget tydeligt på de demokratiske muslimers side og forsvarer deres ret til at være muslimer og demokrater på samme tid. Det synes jeg ikke altid, vi er så gode til,« siger Tesfaye, som dog også mener, at vi ikke skal være »tolerante over for intolerancen« og konfrontere ikkedemokratiske standpunkter.

»Hvis der er synspunkter i den offentlige debat, som begrundes religiøst, er vi nogle gange lidt håndsky over for at modgå dem.«

Mattias Tesfaye peger på regeringens forslag om at indføre en grænse på 30 pct. for elever med anden etnisk baggrund end dansk i gymnasierne.

»Her bliver man politisk nødt til at insistere på, at unge skal møde hinanden og lære hinandens argumenter at kende. Vi vil ikke acceptere, at vi får etnisk adskilte offentlige institutioner. Vi har brug for på folkeskoler, i daginstitutioner og i boligområder at insistere på, at folk ikke skal isolere sig i parallelle samfund.«

I 2017 stemte Socialdemokratiet som eneste parti i Folketinget imod at afskaffe blasfemiparagraffen. Det har partiet ikke fortrudt, men det er »afgørende, at man fortsat kan kritisere religion,« siger Tesfaye.