Fortsæt til indhold
Indland

Justitsministeren om teledataskandale: »Jeg vil gerne slå fast, at jeg vil ikke fyre nogen om lidt«

Selv om Justitsminister Nick Hækkerup kalder teledatakandalen for »særdeles utilfredsstillende«, understreger han, at man først og fremmest skal lære af fejlene.

Det er en »alvorlig« og »kompleks« sag fastslog justitsminister Nick Hækkerup om teledataskandalen ved et pressemøde, hvor han kommenterede på den redegørelse, som forelå torsdag.

Forløbet, som indebar, at Rigspolitiet først sent informerede Justitsministeriet, bliver af Hækkerup kaldt »særdeles utilfredsstillende«, men det får ikke nogen ansættelsesmæssige konsekvenser. For sagen er lettere at forstå baglæns, end forlæns, lød det.

»På et eller andet tidspunkt skal der bringes et soneoffer i sådanne sager. En eller anden skal trækkes til skafottet, og så kan man komme videre,« sagde han og fortsatte:

»Jeg vil gerne slå fast, at jeg vil ikke om lidt fyre nogen. Det letteste ville være at fyre den ene eller anden chef, men efter min mening ville det ikke være at gøre det rigtige,« lød det fra ministeren, som understregede, at det vigtigste er at lære af fejlene.

»Jeg har de sidste tre måneder arbejdet sammen med mennesker, som har været drevet af at gøre det rigtige - også i teledatasagen - og hvor man ikke skal tøve med at erkende, at man har begået fejl.«

Torsdag modtog justitsministeren en redegørelse om teledatasagen, som viser, at der i en årrække var fejl i Rigspolitiets konvertering af teledata.

Ifølge redegørelsen var Rigspolitiets kvalitetskontrol utilstrækkelig, ligesom man ikke har været god nok til at dokumentere og følge op på fejl.

Undersøgelsen peger også på, at der ganske enkelt ikke har været tilstrækkeligt ledelsesmæssigt fokus på Rigspolitiets Telecenter.

Ifølge redegørelsen blev en afdelingschef i Justitsministeriet orienteret af en politidirektør i Rigspolitiet den 13. marts om, at man havde opdaget en fejl og ville undersøge det nærmere. Herefter holdt departementet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten møder med hinanden, men valgudskrivelsen betød, at et møde den 27. maj blev aflyst.

Ved et møde den 4. juni fortæller en chef i Rigspolitiet til to chefer i ministeriet, at »it-fejlen har optrådt i et begrænset antal sager,« lyder det i redegørelsen.

»Rigspolitiet og Rigsadvokaten har for at være sikre besluttet at gennemgå alle sager, hvor der er indhentet teleoplysninger, og der er tale om ca. 10.000 sager,« skrives der i redegørelsen.

Først den 13. juni sender Rigsadvokaten et brev til Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen, hvor der informeres om sagen.

Den fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bliver dog først formelt orienteret den 17. juni.

På pressemødet fastslog Nick Hækkerup, at det er »utilfredsstillende«, at Rigsadvokaten ikke tidligere indså konsekvenserne af it-fejlen og orienterede forsvarere, anklagere og domstole.

»Tilliden til vores retssystem bygger på, at de skyldige bliver draget til ansvar, og at uskyldige ikke bliver dømt,« lød det fra ministeren.

It-fejlene indebærer, at opkald og sms’er forsvinder, når politiet bearbejder teleselskabernes rådata i forbindelse med kriminalsager. Der er også fundet fejl i de oplysninger, som teleselskaberne sender til politiet. Endelig er der konstateret fejlbehæftede masteplaceringer.

Rigsadvokaten har udstedt et forbud mod, at teledata kan bruges i straffesager, mens sagen undersøges.